Aftener med Dagmar

Dagmar Teatret fylder 70 i år. Det fejres på behørig vis dette efterår med en retrospektiv udstilling og en filmkavalkade – en unik chance for at opleve en række danske mesterværker på det store lærred. Se eller gense Henning Carlsens SULT, Bodil Ipsens DE RØDE ENGE og Carl Th. Dreyers ORDET, og få forklaringen på, hvorfor netop disse film har en særlig forbindelse til Dagmar Teatret.

Gå ikke glip af:

Henning Carlsen

SULT intro v. Kim Skotte

+ åbning af udstilling

21. september kl. 18.45

Politikens filmmand Kim Skotte introducerer tidligere Dagmardirektør Henning Carlsens prisbelønnede gennembrudsfilm og fortæller om Dagmars plads i en filmanmelders hverdag. Se Carlsens filmatisering af Knut Hamsuns “Sult” (1966), hvor den norske digterspire desperat forsøger at få sine skriblerier til at give brød på bordet, en rolle der gav Per Oscarsson prisen som bedste mandlige skuespiller i Cannes.

 

Dagmarhus og besættelsestiden

DE RØDE ENGE intro v. Per Mortensen

19. oktober kl. 18.45

Modstandsmanden og Bopa-sabotøren Per Mortensen fik sit livs forskrækkelse, da Gestapo udsatte ham for tortur i det tyskbesatte Dagmarhus i 1944. Hør hans fortælling som optakt til “De Røde Enge” (1945), Bodil Ipsens film om besættelsestidens danske helte, med Poul Reichhardt og Lisbeth Movin i hovedrollerne. En film der i sin tid vandt Grand Prix i Cannes.

 

Carl Th. Dreyer

ORDET intro v. Dan Nissen

2. November kl. 18.45

Det Danske Filminstituts store Dreyer-samling er netop nu ved at blive gjort tilgængelig. Hør eksperterne Dan Nissen fortælle om Dreyer og “Ordet”, et hovedværk i europæisk efterkrigsfilm, der høstede bl.a. en Golden Globe og en Gylden Løve. Ordet foregår i det mørke Vestjylland, hvor gårdejerens søn tror, han er Jesus, hvilket fører til et møde mellem tro og mirakler.

 

Billetterne koster 75 kr

Læs mere og bestil billetter på www.dagmar.dk eller 70 13 12 11

http://www.facebook.com/group.php?gid=105060779693

Waves 09 seminar

Det postdramatiske teater – opbrud med form og genre i teatret

 

 

Teatret er i de sidste år ændret dramatisk. Vi har set mange forskellige brud på de traditionelle former og strukturer i teatret, ligesom der har været et opgør med teatrets afhængighed af den dramatiske tekst. I stedet har teatret været på jagt efter et mere autentisk scenesprog, hvor f.eks. kroppen og en ny form for visualitet har været i centrum.  Scenekunsten har bevæget sig i mange retninger, vi har set en rivende udvikling i udtryk som moderne dans, fysisk teater, ny-cirkus, gadeteater og steds-specifikt teater. Det har resulteret i udforskningen af nye visioner for scenekunsten, nye måder at mikse genrer og former, nye måder at skabe struktur i teatret. Læs videre “Waves 09 seminar”

Become a member of the Youth Jury of the Athens Festival ‘Opening Nights’

 

15th ATHENS INT’L FILM FESTIVAL ‘OPENING NIGHTS’

16 – 27 September 2009

 

                  Become a member of the Youth Jury of the Athens Festival ‘Opening Nights’

  Læs videre “Become a member of the Youth Jury of the Athens Festival ‘Opening Nights’”

Nyhedsbrev fra Københavns Internationale Teater

??? August = fuld af liv i byen ???

??? Metropolis 1. – 31. august 2009 ???

         WATERFOOLS – Eventyrlig fyrværkeri-forestilling på vand for hele familien

         EX NIHILO – dansende kroppe i byen

         CITY WALKS – opdag byens skjulte eller glemte sider

 

??? BLACK/NORTH SEAS – et kunsteventyr fra Sortehavet og Nordsøen ???

??? LYSLYD – kunstinstallationer i 22 udvalgte byrum ???

??? METROPOLIS på Facebook ???

 

 

August = fuld af liv i byen

Endnu engang kan du glæde dig til en august måned, hvor Københavns Internationale Teater præsenterer en medrivende flydende strøm af kunstneriske oplevelser, du ikke kan se resten af året. I år trækker METROPOLIS for anden gang både danske og udenlandske kunstnere til København. De bruger byen som scene og tilfører helt nye kreative sider til de steder, vi kender så godt, men gør også opmærksom på de hemmelige, mærkelige og helt glemte områder i storbyen.

 

Byen viser sig gennem kunsten som magisk storslående og finurligt betagende. De fleste kunstoplevelser sker i byen – i frie offentlige byrum, hvor det slet ikke giver mening med billetpriser og tælleapparater. Derfor er flere af de kunstneriske byfænomener gratis i år – lige midt i din egen by.

 

Metropolis – festival for kunst og performance i byens rum

I år præsenterer Københavns Internationale Teater for anden gang METROPOLIS – en festival for kunst og performance i byens rum den 1. – 31. august. Her kan du møde teater, dans, kunstinstallationer, ny cirkus og lydkunst, der ikke bare handler om storbyen, men også finder sted midt i den by, du bor i. Byen bliver scene og scenen bliver by.

 

LYSLYD – kunst i spændingsfeltet mellem kreativ innovation og byudvikling

Det innovative udviklingsprojekt LYSLYD udspringer af METROPOLIS, og går i dybden med at videreudvikle nye samarbejdsformer mellem kunst, byudvikling og kreativ innovation. LYSLYD består, ud over en række læringsprogrammer, af 22 byrumsprojekter, hvor lys- og lydkunst samt nye digitale medier bliver integreret i lokale byrum i Albertslund, Gribskov, Hvidovre, Helsingør, Herlev, Høje-Taastrup, Frederiksberg, Køge, Roskilde og København.

 

BLACK/NORTH SEAS – et kunsteventyr fra Sortehavet og Nordsøen

Den turnerende europæiske festival Black/North SEAS gør stop i Danmark. Derfor kan du i Helsingør, Helsingborg og København den 4. – 18. august opleve scenekunst, der er blevet til i metropoler som Odessa, Zagreb, Istanbul, Rotterdam og Sofia.

 

NB: Sidst i juni kan du modtage program for alle tre projekter gratis med posten. Klik her og bestil

 

 

Metropolis 1. – 31. august 2009

Metropolis er nordens største festival for kunst og performance i byens rum. Også i år kan vi præsentere nogle af verdens og Danmarks mest interessante kunstnere inden for det urbane kunstfelt. Oplev den kreative by i aktion, og mærk en lang række af overraskende og spændstige scenekunstneriske værker, når de udfolder sig i din hovedstad København.

 

WATERFOOLS – Eventyrlig fyrværkeriforestilling på vand for hele familien

Den 1. august åbner METROPOLIS med storslået international scenekunst for hele familien – WATERFOOLS. De franske teatermagikere ILOTOPIE skaber en eventyrlig og fantasifuld fyrværkeriforestilling på vand. Og ulig mange andre kunstoplevelser af denne kaliber er det gratis. Sæt allerede nu kryds i kalenderen.

 

EX NIHILO – dansende kroppe i byen

Sanserne kommer i spil, når det franske dansekompagni EX NIHILO fra Marseille planter sig midt i din hverdag på en bænk, en lygtepæl, et busstoppested. Altid i stillinger, som du ellers aldrig ser på din vej gennem byen. De skaber også en stor urban danseperformance på tre centrale pladser i meget forskellige byområder som Enghave Plads, Akseltorv og til sidst Rådhuspladsen. Dansekroppene folder sig ud og går i ét med byens rum. Du står helt tæt på, når EX NIHILO leverer moderne dans i højt tempo. 

 

City Walks – opdag byens skjulte eller glemte sider

METROPOLIS giver dig også nye muligheder for at opdage skjulte eller glemte sider af din by. Den sydafrikanske arkitekt Doung Jahangeer tager dig med gennem byen, og åbner dine øjne for anderledes måder at opfatte din bys arkitektur og historie. Og mens du slentrer igennem byen i en helt anden sammenhæng, kan du blive snøret af brasilianeren Gustavo Ciriaco, der laver en snor-happening. Han indfanger 20 mennesker i en snor, og er du én af dem, kommer du på en sanselig, omvæltende rutchetur gennem én af byens befærdede områder. METROPOLIS’ forskellige City Walks skærper med andre ord dine sanser og oplevelser af byen. Se mere om Metropolis

 

 

BLACK/NORTH SEAS – et kunsteventyr fra Sortehavet og Nordsøen

BLACK/NORTH SEAS er et rejsende kunsteventyr, der afslører fortællinger, billeder og musik fra byer som Istanbul, Odessa, Zagreb, Skegness og Tromsø. Københavns Internationale Teater samarbejder med gadeteaterfestivalen PASSAGE 09, der finder sted i Helsingør og søsterbyen Helsingborg den 4. – 8. august.

 

Programmet består blandt andre af Danmarks internationale performanceikon SIGNA, der totaliscenesætter myten om oraklet Martha Rubin og hendes efterfølgere i ”THE ORACLE’S BOAT”. ’Båden’ lægger til i Helsingør Havn fra den 6. til den 8. august med 55 timers non stop performance. Den kroatiske performancegruppe BADco viser sine originale, interaktive danseperformances ”DELETED MESSAGES” og ”LEAGUE OF TIME” i Pakhus 11, København (15. – 18. august). Se mere om SEAS

 

 

…LYSLYD – kunstinstallationer i 22 udvalgte byrum

LYSLYD-projektet har netop fået 8,5 mio kr. fra EU’s Regionalfond. Det betyder, at der nu er fuld damp på udviklingen af 22 midlertidige byrumsprojekter. De første 11 går i luften til august og den sidste halvdel er klar i februar 2010. I august måned kan man blandt andet opleve performancegruppen Blast Theory, der med performance-spillet Rider Spoke udstyrer publikum med en cykel og en mini computer. Derpå guides de gennem byen, mens de opdager byens skjulte rum. Børn og voksne kan tage til Byparken i Ørestad og bevæge sig ind i Architects of Air’s farveforførende labyrint-installationer. Nogle af jer oplevede dem måske allerede under METROPOLIS 2007 i Rødovre. Se mere om LYSLYD

 

 

METROPOLIS på Facebook

Modtag små urbane fortællinger med billeder og videoer, når du tilmelder dig METROPOLIS gruppen på Facebook. Klik her

 

 

Glæd dig til flere afsløringer i de kommende uger og til at mærke metropolens levende, kreative puls i august måned!

 

 

Med venlig hilsen

 

Københavns Internationale Teater

Trevor Davies & Katrien Verwilt

Kunstnerisk ledelse

 

 

 

Send videre:

Du er altid velkommen til at sende nyhedsbrevet videre til dine venner. De kan tilmelde sig nyhedsbrev fremover ved at sende mail

 

Afmelding af nyhedsbrev:

Husk at sige til, hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrev. Send mail

Kortfilm fra Mexico

FilmPlatform præsenter en udvalg af spændende kortfilm fra Mexico inden før de sidste par årtier. En del af filmene kredser om døden som tema, behandlet med kærlighed og mexikansk sort humor. Samtidigt er der en chance til at se en meget ung Gael García Bernal i filmen “De tripas Corazon”.
Alle film er med engelsk undertekster.

Program sammensat af Claudia Cohen og Patricia Davelouis,

Filmene præsenteres af Claudia Cohen.

Som altid er arrangementet, åbnet for diskusion omkring filmene med den deltagende publikum.-Claudia Adeath vil være til stedet til arrangement ( hun har produceret filmen “Entre el Cielo y el DF,”).

Vi ses søndag den 21 juni kl 20.00 i CaféTeatret
Skindergade 3 – 1159 København K
Entré: 40 kr. (studerende 20 kr, medlemmer gratis.)

email_flyer_juni_092

Radiokursus på Vallekilde Højskole

LARM på Vallekilde

Tag med på højskole!

LARM – en uges rejse på lydbølger.

I uge 30 vil Vallekilde højskole på det nordvestlige Sjælland summe af aktivitet og lyd, når højskolen i samarbejde med foreningen LARM udbyder en uges kursus for dig, der kan lide at spidse ører og selv har lyst til at prøve kræfter med bl.a. lydinstallation, radioaktivisme og formidling af radioens kulturhistorie.

Dagen er delt op i tre blokke: Om formiddagen mandag til fredag følger man én af 4 workshops, der griber fat i hver sin gren af audiomediet, over middag vil en række professionelle øse ud af deres viden og inspiration i en række “masterclasses”.

– WORKSHOP: RADIOAKTIVISME
Hvem kontrollerer radiofrekvenserne? På hvilke måder kan man bruge radioen som aktivistisk medie?
Lydkunstner: Tanja Schlander er uddannet fra det jyske kunstakademi og har siden årtusindskiftet medieret sine værker gennem radio og lyd.
Vi skal selvfølge bygge vores egen radiosender og vores eget radiostudie!
Radio er et massekommunikations middel, der når ud til alle der vil være med på en lytter. Henvendt til offentligheden på Vallekilde Højskole kan vi være med til at gengive samtlige workshops indhold og stil og dermed være en samlet platform for den fælles erfaring, som vi danner på stedet. Radioen bliver en ikke-hirakisk lyd-strøm og assemblage af informationer og oplevelser, der i sin tekniske natur og materialitet sætter fokus på forholdet mellem lytter og producent.
Historisk har radioen ændret status fra at være et revolutionerende kommunikationsmedie til at være mainstream-underholdning, niche- eller lokal-debat, subversiv eller kommerciel distribution, mm. Vi vil med dette workshopforløb gerne bruge dette spektrum til at producere et fri- eller handlerum for både kunstneriske, direkte, abstrakte, konceptuelle, og socio-kulturelle bearbejdninger samt undersøgelser af lyd, temporalitet og sociale konstitutioner.

Kom og vær med!

Afstanden mellem fælleskøkken, stue, skolegård, radio-studio og samarbejdspartnere over hele skolen skal være kort.
Da radiomediet ikke kræver teknisk ekspertise og udstyr i samme grad som andre medieproduktioner, er det interessant kunstnerisk at udfordre og kulturelt at eksperimentere med radioen som et demokratisk redskab i øjenhøjde.

Workshoppen er på én gang dedikeret til at eksperimentere med radio som medie og offentlighed, og til at stimulere, producere og kanalisere det der rører sig, helt konkret, på Vallekilde og omegn i uge 30.

– WORKSHOP: LYDINSTALLATION
I’ve never seen a sound
På denne workshop skal der produceres, installeres og iscenesættes lyde og larm. I løbet af ugen skal workshoppen dag for dag gøre skolen til et mere og mere spændende lydligt landskab at færdes i.
Skal lyden illustrere en allerede eksisterende stemning eller måske virke kontrapunktisk?
Der bliver mulighed for at slippe den indre akustiker og lydtekniker løs, når det drejer sig om at skabe soundscapes i højskolens rum.
Lydkunstner: Astrid Lomholt.
Workshoppen ”I’v never seen a sound” er et koncentreret mix af forståelsen for lyd som materiale og lyd brugt som betydningsbærer. Hvilken rolle spiller lyden i vores erindring? – som medskaber af betydning for den måde vi sanser og æstetiserer vores omgivelser på. På workshoppen kommer vi omkring lydens universer og dens utallige muligheder i at skabe rumlige betydninger både fra lydkilden og dens omgivelser. Det er lydens helheder og flerdimensionelle åbninger, som skal udfolde sig til et mindre univers af lydinstallationer.
På Vallekilde højskole kan du selv være med til at møde lyden, som et sonisk materiale der skal bearbejdes og skabe rum. Udover at opleve lydens indflydelse på vores opfattelse, forståelse og fortolkning af de generelle rumlige atmosfære, kan man som deltager i workshoppen også få mulighed for at stifte bekendtskab med dybden og volumen af lyden.
Vi vil i løbet af dagene på Vallekilde Højskole undersøge rammerne for lydens tid, kontekst og iscenesatte natur.
Du vil blive opfordret til at flytte på dine egne lydrumsdefinitioner og i løbet af ugen selv være medskaber til en eller flere lydinstallationer.

– WORKSHOP: FORMIDLING AF RADIOENS KULTURHISTORIE
Radionyt – og gammelt.
De sidste 90 års national radiorundsending udgør en væsentlig del af dansk kulturarv. Store som små begivenheder er blevet dækket som nyhedsstof, reportage, debat, montage og tidens ånd udtrykt gennem musikvalg, udtale og emnevalg.
Workshoppen vil formidle et (stort) medbragt lydmateriale fra Danmarks Radios arkiver på så mange forskellige måder som muligt, det kan eksempelvis være gennem lydløb, lydbingo, diverse installationer samt udformning af formidlingsmateriale til dagens program i radiostuen installeret på Vallekilde denne uge.
Workshoppen ledes af cand.mag. Bente Larsen

– WORKSHOP: RADIODRAMATIK OG – POESI
Siden 1920erne har forfattere skrevet dramatiske eller poetiske værker direkte til radiomediet, der på den ene og anden måde udnytter mediets særlige muligheder og begrænsninger.
Antonin Artauds radiotale med indlagte skrig, passager uden kommunikerende sprog og udelukkende lydefterlignende ord blev censureret bort fra fransk radio, der ellers havde bestilt værket i 1947.
På workshoppen vil vi lytte til såvel danske som udenlandske eksempler på radiodramatik og det man kan kalde radiopoesi. Vi skal også selv arbejde med oplæsning og redigering af tekster, når de bliver til tale.
(Workshopledere: Mikkel Hjort Hansen og Anne Kølbæk Iversen.)

Og så ses vi til sommer på Vallekilde! (kun få pladser)

Ugeprogram

Mandag: Radio og demokrati? oplæg ved journalist Niels Boel og cand.mag. Luise Jørgensen om radio i u-lande.

Oplæg ved lydpioner Else Marie Pade om arbejdet i Lydlaboratoriet ved DR i 1960erne

Tirsdag: Hvad er lydkunst? oplæg og introduktion ved Rune Søchting, leder af lydkunstlinjen på de nordiske kunstakademier.

Onsdag: Radiojournalistik, præsenteret af Torben Paaske, mikrofonekspert og tilrettelægger af Reportagen, DR, og Susanna Sommer journalist og vært på Stedsans, DR

Torsdag: Radioaktivisme og rettigheder? Oplæg ved bl.a. Tanja Schlander

Fredag: Masterclass ved Jakob Kirkegaard

Rundet af et Randområde – udstilling i Møstings Hus

Rundet af et Randområde.
Jette Ellgaard

Fernisering fredag den 29. maj 2009 kl. 15.30 – 18.00
Formand for Kultur- og Biblioteksudvalget Grethe Rostbøll åbner udstillingen.
30. maj  – 28. juni. Tirs. – søn. kl. 11-16
Møstings Hus,  Andebakkesti 5, DK-2000 Frederiksberg.
www.frederiksberg.dk/moestingshus
Læs videre “Rundet af et Randområde – udstilling i Møstings Hus”

DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING SØGER PRAKTIKANT TIL UDSTILLINGEN FRI PORTO

DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING SØGER PRAKTIKANT TIL UDSTILLINGEN FRI PORTO

Arbejdstid: ca. 15 timer om ugen

Start: så snart som muligt

Arbejdsopgave: Udstillingsassistent


DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING tilbyder et lærerigt praktikophold, der giver dig indsigt og kompetencer, som du vil få brug for i dit fremtidige job i den kunstfaglige sektor.

 

Udstillingen FRI PORTO finder sted den 18. september – 18. oktober 2009 og tager udgangspunkt i udstillingen Working Drawings and Other Visible Things on Paper Not Necessarily Meant To Be Viewed as Art, fra 1966, som ofte bliver omtalt som det første eksempel på koncept kunst. Denne udstillingen blev arrangeret af den amerikanske kunstner Mel Bochner og bestod af fire ringbind, der indeholdte en mængde materiale, kunstneren havde modtaget fra en række af sine kollegaer og herefter fotokopieret. Som titlen hentyder, var der ikke nødvendigvis tale om ‘kunst’, men mere generelt om ‘visuelle ting’ i grænseområdet omkring den kunstneriske praksis. Fx sendte kunstnerne Sol LeWitt og Donald Judd henholdsvis konstruktionstegninger og kvitteringer for producerede kunstobjekter. Udstillingen kan endvidere aflæses som et eksempel på Mail Art, der også opstod i 1960’erne.

 

Med FRI PORTO ønsker Den Frie Udstillingsbygning at genoptage det analoge korrespondancemedium og samtidig videreudvikle dets præmis til en samtidig kontekst med fokus på offentlighedsformer. Den Frie Udstillingsbygning inviterer derfor ca. 75 danske og udenlandske kunstnere til at deltage, der hver får tilsendt et frankeret maxibrev, der muliggør en forsendelse på optil 2 kg. Udover det greb, at kunstnerne fysisk skal sende sit bidrag i en frankerede konvolut, er der ingen indholdsmæssige eller formelle krav til, hvad kunstnerne bidrager med. Det tilsendte kan således være egentlige værker, men behøver ikke nødvendigvis at have værkkarakter.

 

DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING tilbyder dig mulighed for at komme helt tæt på udstillingsproduktionen over praktikperioden. Det betyder, at du får indsigt i forskellige kuratoriske metoder og kommer rundt om alle aspekter af udstillingsplanlægning og produktion. Vi er i gang med et opfattende formidlingstiltag, der vil give dig indsigt i tilrettelæggelse og implementering af forskellige formidlingsstrategier. Formidling relaterer sig ikke kun til omvisninger, men også til de grundlæggende overvejelser omkring, hvilken rolle kunstinstitutionen ønsker at spille i samfundet. Du vil endvidere få erfaring med udarbejdelse, udførelse og opfølgning på udstillingens pressestrategi, tryksager, som flyers, annoncer, skilte, kataloger.

 

Praktikanten kommer til at arbejde tæt sammen med den daglige ledelse samt husets øvrige medarbejderne. Vi er et nyt velfungerende team, der har en sjov men også meget travl hverdag. Vi lægger derfor vægt på, at du er engageret og kan håndtere en til tider hektisk arbejdsdag. DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING kan desværre ikke afse lønudgifter i forbindelse med praktikopholdet, men tilbyde dig at prøve krafter med en udstillingsproduktion fra idéfase til virkelighed. Skulle dette have vagt din interesse så skriv en kort ansøgning, der sendes via e-mail som pdf til info@nulldenfrie.dk 

Praktikanter søges til udstillingen ”RETHINK – THE IMPLICIT” i Den Frie Udstillingsbygning

DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING SØGER PRAKTIKANT TIL UDSTILLINGEN ”RETHINK – THE IMPLICIT”

Arbejdstid: ca. 15 timer om ugen

Start: Så snart som muligt

Arbejdsopgave: Udstillingsassistent


DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING tilbyder et lærerigt praktikophold, der giver dig indsigt og kompetencer, som du vil få brug for i dit fremtidige job i den kunstfaglige sektor.

 

Med udgangspunkt i Bruno Latours statement:

 

“Everything that earlier was merely “given” becomes “explicit”. Air, water, land, all of those were present before in the background: now they are explicitated because we slowly come to realize that they might disappear —and we with them. (…) Air, the air we always took for granted even through the horrors of the trenches, was suddenly lacking, air was thus explicitated in the most terrifying way. It could no longer be taken for granted, it entered the spheres of existence as one of their “air conditions” (another of Sloterdijk’s obsessions). From the implicit, it became explicit.”

 

sætter Den Frie Udstillingsbygning fokus på klimadebatten. Udstillingen finder sted 30. oktober – 30. december 2009 og bliver en sanselig udstilling bestående af 6 installationer, der fokuserer på det foranderlige ved de fænomener, vi vanligvis tager for givet. Udstillingen retter samtidigt opmærksomheden på, hvordan dette påvirker vores perception af verden. Den Frie Udstillingsbygning har derfor lagt vægt på, at kunstnernes værker tager udgangspunkt i en undersøgende praksis, der stiller spørgsmål til vores forhandlingsbevidsthed overfor den globale fællesforståelse, der netop nu er under forankring. Udstillingen indgår i et samarbejde mellem Statens Museum for Kunst, Kunsthallen Nikolaj og Alexandra Instituttet.

Deltagende kunstnere: Kerstin Ergenzinger (DE), Elin Hansdottir (IS), Eke Ukovukdu Bright (NG), Henrik Håkansson (SE), Thilo Frank (DE), Tove Storch (DK).

DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING tilbyder dig mulighed for at komme helt tæt på udstillingsproduktionen over praktikperioden. Det betyder, at du får indsigt i forskellige kuratoriske metoder og kommer rundt om alle aspekter af udstillingsplanlægning og produktion. Vi er i gang med et opfattende formidlingstiltag, der vil give dig indsigt i tilrettelæggelse og implementering af forskellige formidlingsstrategier. Formidling relaterer sig ikke kun til omvisninger, men også til de grundlæggende overvejelser omkring, hvilken rolle kunstinstitutionen ønsker at spille i samfundet. Du vil endvidere få erfaring med udarbejdelse, udførelse og opfølgning på udstillingens pressestrategi, tryksager, som flyers, annoncer, skilte, kataloger.

 

Praktikanten kommer til at arbejde tæt sammen med den daglige ledelse samt husets øvrige medarbejderne. Vi er et nyt velfungerende team, der har en sjov men også meget travl hverdag. Vi lægger derfor vægt på, at du er engageret og kan håndtere en til tider hektisk arbejdsdag. DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING kan desværre ikke afse lønudgifter i forbindelse med praktikopholdet, men tilbyde dig at prøve kræfter med en udstillingsproduktion fra idéfase til virkelighed. Skulle dette have vagt din interesse så skriv en kort ansøgning, der sendes via e-mail som pdf til info@nulldenfrie.dk