Politikens Akademi: Public Speaking m. Per Vers

Politikens Akademi byder dig igen velkommen til en aften med foredrag og debat. Vil du have folk til at lytte til dine holdninger, og vil du lære at nyde din taletid foran et større publikum ? Så er Politikens Akademi # 5 noget for dig.

Vi kender det alle. Man får en klump i halsen og kan pludselig ikke synke på normal vis. Hænderne danser rundt og kan ikke finde hvile, mens ordene kommer ud i…ja hvilken rækkefølge? At tale til et publikum har de fleste af os nok prøvet. Men det er langt fra alle, der er gode til det og synes, det er sjovt.

Rapper og ordsmed Per Vers fortæller til Politikens Akademi om det at kunne lege med ord, om at improvisere og indtage scenen. Per Vers’ evne til at formidle og nytænke sproget har bragt ham langt på den danske rap-scene, og han anses i dag for at være en af landets dygtigste tekstforfattere. Per Vers ved, hvordan man fanger sit publikum og brænder igennem.

Så har du en taler i maven, eller kræver drømmejobbet at du kan tale til offentligheden, så kom og lær hvordan du skaber nærvær hos dit publikum. Kom og lær at nyde din taletid.

Politikens Akademi arrangeres af Ny-dansk Ungdomsråd og Politiken

Vi glæder os til at se jer!

Se mere på: https://www.facebook.com/events/293324804127420/?fref=ts

Politikens Akademi – Med Isam B & Josefine Klougart – Gratis Entré!

Politikens Akademi byder dig igen velkommen til en aften med foredrag og debat i et samarbejde mellem Ny-Dansk Ungdomsråd og Politiken.

Tanken har måske strejfet de fleste. Tænk sig at slå igennem som forfatter eller som sanger. I to brancher hvor der kun er plads til de dygtigste. Hvordan når man dertil? Og hvordan finder jeg mit talent og gør det til min levevej?

Det ved Isam B fra Outlandish og forfatter Josefine Klougart. Hør dem til Politikens Akademi mandag den 11. Februar kl. 18-20 i Politikens Hus.

Isam B er forsanger i Outlandish og har også udgivet sit eget album Institution. Fra albummet gjorde fortolkningen af H. C. Anders og Poul Schierbecks “I Danmark er jeg født” sig især bemærket. Fem år efter udgivelsen modtog sangen guld for 15.000 solgte downloads.

Josefine Klougart er uddannet fra Forfatterskolen og er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris for sin tredje roman En af os sover. Hun har modtaget Kronprinsparrets Stjernedryspris i 2011

Arrangementerne vil finde sted i Det Gule Palæ, som vil danne rammen om et moderne medborgerhus, hvor dialogen er i højsædet, men hvor der også er fokus på den spændende personlige historie.
Adresse: Politikens Hus, Det Gule Palæ, Vestergade 28, 1785 København V

Senest tilmeldingsfrist er d. 11. februar 2013 Kl. 12.00.
Det er dog først muligt at tilmelde sig efter weekenden. Tilmeldingen vil foregå gennem Ny-Dansk Ungdomsråds hjemmeside: www.ny-danskungdomsråd.dk

Arrangementet er gratis.

Vi glæder os til at se dig!