Karrierefestival på IKK i uge 43

FEM DAGES KARRIEREBEVIDSTHED PÅ IKK

Du tager en uddannelse for at bruge den til noget. Men hvad skal du bruge din uddannelse til? Og hvordan kan du bruge din IKK-faglighed til på arbejdsmarkedet? Få svar på disse spørgsmål til karrierefestivalen på IKK.

Programmet vil være spækket med workshops, debatter, seminar, o.l. og er bl.a. sammensat på baggrund af dimittendundersøgelser, hvor kandidater fra IKK har svaret på hvilket udfordringer de havde, og hvilke kompetancer de manglede, da de kom ud på arbejdsmarkedet.

Læs mere på http://aestetikerijob.wix.com/aestetikerijob

Nyt eller gammelt, dansk eller udenlandsk? – Symposium om 1800-tallets danske kunstsamlere

4. november 2015 kl. 10 på Statens Museum for Kunst

I løbet af 1800-tallets første halvdel skete en omvæltning i danske kunstsamleres smag. Fra i et århundrede at have dyrket de gamle udenlandske mestre, gik samlerinterressen nu snarere i retning af nationens egen kunst – først og fremmest samtidskunsten. Symposiet den 4. november 2015 vil forfølge dette smagsskifte og vil dels undersøge, i hvilken takt de danske kunstsamlere bekendte sig til den danske samtidskunst, dels hvad der derefter skete med smagen for den udenlandske kunst, ikke mindst den ældre kunst.

Disse to aspekter vil blive forskelligt belyst af syv oplægsholdere, der alle har forsket i 1800-tallets danske privatsamlinger.

Deltagelse i symposiet er gratis og tilmelding er ikke nødvendig.

STED
Biografen på Statens Museum for Kunst, 4. november 2015, kl. 10–15.30.

Læs hele invitationen med program for dagen (pdf).

Kommunikationsbureauet Discus Communications søger en praktikant til forårssemesteret 2016

Bliv praktikant hos Discus Communications – foråret 2016
Vil du gerne arbejde med PR og markedsføring, og er du en nysgerrig sjæl, som er frisk på hele tiden at prøve noget nyt?

VI TILBYDER
Discus Communications tilbyder en spændende stilling som kommunikationspraktikant på et dynamisk og inspirerende bureau. Du kan være med til at forme dit praktikforløb efter dine interesser og kompetencer, da ikke alle opgaver er fastlagte.

Mulige arbejdsopgaver inkluderer:

  • Medvirke i kommunikations- og markedsførings-strategi
  • Journalistkontakt, pitch af historier m.m.
  • Research- og analyseopgaver samt udarbejdelse af medielister
  • Skriveopgaver – pressemeddelelser, case stories, nyhedsbreve, artikler m.m.
  • Udarbejdelse af digitalt indhold til web
  • Projektledelse inden for marketing og events

Læs hele opslaget på http://www.discus-communications.dk/da/nyt/bliv-praktikant-hos-discus-communications-foraaret-2016.

Udstillingsvagt/omviser til Faurschou Foundation søges

Faurschou Foundation søger én eller flere udstillingsvagter til en ny udstilling, i perioden 11 februar til 1 juli, med mulighed for start allerede i januar.

Dine opgaver vil bestå i at passe udstillingen, tage imod gæster, svare på spørgsmål, omvise, passe på værkerne og løse andre små ad hoc opgaver. Det er derfor nødvendigt med en relevant kunstfaglig baggrund – fra fx kunsthistorie, moderne kultur eller litteraturvidenskab og gerne på bachelorniveau – eller en stor interesse for kunst.

Læs hele opslaget (pdf).

7 RUNER på Operaen

Next Zone 2015, Viking,Copenhagen, Denmark
Foto: Stuart McIntyre

7 RUNER er en kraftfuld og poetisk danseforestilling, der henter inspiration fra nordisk mytologi, vikingetiden og filmen The Hunger Games. Her danner frygtløse shapeshifters en klan i en brutal verden, hvor spil om kærlighed, magt og håb udfolder sig. På scenen er internationale dansere i verdensklasse i en fusion af break dans, nydans og ny cirkus. 7 RUNER spiller på Takkelloftet, Operaen d. 31. okt. – 8. nov. 2015

Det er dansekompaniet Next Zone og koreograf Lene Boels første samarbejde med Det Kgl. Teater. Vi kan tilbyde 50 % i rabat for studerende og billetter kan købes via Det Kgl. Teater

Køb billetter

Gratis artist talk mandag d. 2. november efter forestillingen
Kroppen, menneskets instinkter – og følelser er de fundamentale elementer i den reumert- nominerede koreograf Lene Boels unikke vokabular af bevægelse. Hun tilbyder efter forestillingen mandag aften en uhøjtidelig artist talk om den kreative proces og inspirationen bag 7 RUNER.

Copenhagen Festival Ensemble’s julekoncert

Clipboard01

Vi har hermed fornøjelsen at invitere jer til Copenhagen Festival Ensemble’s julekoncert.

Koncerten finder sted d. 13 december 2015 kl. 17.00 i Odd Fellow Palæet, Bredgade 28, København.

Musikere ved denne koncert vil være: den danske violinist Marie Hanskov , den tjekkiske bratschist Kristina Fialova, den tjekkiske cellist Petr Nouzovsky og den ukrainsk/ tyske pianist Dimitri Wesselowski.

Billetter med studenter- rabat kan reserveres via Billetnet.

Læs mere på http://www.copenhagenfestivalensemble.com/calendar/.

Sorø Kunstmuseum / Inspektørassistent – løntilskudsstilling

Sorø Kunstmuseum søger en inspektørassistent (løntilskudsordning), som primært skal arbejde med udstilling, samling og formidling.

I stillingen som inspektørassistent får du mulighed for at indgå i et spændende og dynamisk hus med over 350 års kunst, smuk arkitektur og masser af formidlingsaktiviteter med fokus på dialog, inklusion og mangfoldighed.

Ansøgningsfrist: Inden 26. oktober 2015

Læs hele opslaget (pdf).

VINK søger en bylivsredaktør!

Kunne du tænke dig at være en del af vores dygtige og kompetente redaktørhold, og at indgå i et kreativt fællesskab? Vi har vokseværk og søger lige nu en redaktør med en finger på undergrundspulsen i det københavnske kultur- og byliv, som forstår at tænke ud af boksen.

På byliv dækker vi alt fra motion og morgenfester til bæredygtighed og byhaver. Vi skildrer københavnerkultur, hvad enten det er subkulturer som LGBT og Swingdance eller politiske bevægelser såsom feminisme.

Læs hele opslaget (pdf).