KATALOG OVER KOMMENDE KATASTROFER

TEATER FÅR302 PRÆSENTERER:

KATALOG OVER KOMMENDE KATASTROFER
– EN MUSIKALSK MONTAGE

 Kære ven af TEATER FÅR302,

Vi har den glædelige fornøjelse af at kunne tilbyde jer billetter til forpremieren på: 
KATALOG OVER KOMMENDE KATASTROFER 
til en særpris á kun 115,-

Fredag d. 27.november 2020, kl. 20.00
Teater Får302, Toldboldgade 6, 1253 København K

HØJAKTUEL POLITISK OG MUSIKALSK MONTAGE MED DRENGESOPRANER FRA DET DANSKE DRENGEKOR
Med KATALOG OVER KOMMENDE KATASTROFER lader instruktøren og fire markante danske dramatikere sig inspirere af Bertolt Brechts ikoniske scenekatalog: DET TREDJE RIGES FRYGT OG ELENDIGHED for sammen at skrive et nyt katalog anno 2020. Med helt nyskrevne scener, digte og sange undersøger de i samarbejde med komponisten Matilde Böcher, hvordan menneskets moralske kompas sættes under pres i krisetider i et samfund, hvor der sondres imellem et “os og dem”. Hvordan påvirker det vores menneskelige relationer, når ord som fx “re-immigration” og “hjemsendelse” er blevet en hel naturlig del af den politiske diskurs?

 Med tre skuespillere på scenen vil disse montager af tekster og sange, inspireret af Kurt Weills satiriske blanding af salon- og kabaretmusik, der blandt andet er sunget sammen med drengesopraner fra Det Danske Drengekor, illustrerer hvordan angst, paranoia og afmagt har sneget sig helt ind i danskernes hverdagsliv.

Forpremiere vennebilletter til 115 kr. købes via nedestående link:

 Vi glæder os til at se jer!

De bedste hilsner
Teater Får 302 og hele holdet bag 
KATALOG OVER KOMMENDE KATASTROFER

FACEBOOK-EVENT

For andre grupperabatordninger til blandt andet unge og studerende, med billetpriser helt ned til kun

40 kr. pr. stk. til valgfri dag (ved køb af minimum 6 billetter), læs mere her: 

  **************************** 

Idé, instruktion og tekstudvikling: Anne Zacho Søgaard
Medvirkende: Tilde Maja Fredriksen, Marie Lydie Nokouda og Brian Hjulmann
samt drengesangere fra Det Danske Drengekor: Noah Lützen, Jonathan Beyer-Karlshøj og Fang Qi.
Tekst: Peter-Clement Woetmann, Joan Rang Christensen, Mikkel Trier Rygaard og Julie Maj Jakobsen
Komponist: Matilde Böcher
Indstudering af musik med drengesangere: Chefdirigent ved Det Danske Drengekor Emil Ritter
Dramaturg: Miriam Frandsen
Scenografi og kostumer: Rebekka Bentzen
Lysdesign: Jim Falk og Suni Joensen
Producent: Karina Dichov Lund
Produktionsleder og bygger: Karl Jes Jessen
Instruktørassistenter: Ea Arnkov og Amalie Christian
Foto: Åsmund Sollihøgda
Presseansvarlig: Carla Gianetti
Produceret i samarbejde med: Får302

Genre: Musikalsk montage / Ny dansk dramatik
Varighed: ca. 100 min.
Spilleperiode: 28.11.20-19.12.20 / Mandag-fredag kl. 20, lørdag kl. 17

Støttet af: Statens Kunstfond, Wilhelm Hansen Fonden, Beckett Fonden, Københavns Kommune, Dansk Skuespillerforbund og FDS

****************************

Gå trygt i teatret, vi passer på dig! 

På Teater Får 302 følger vi myndighedernes anbefalinger og retningslinjer, som du også vil modtage info om på mail, når du køber en billet. Fra torsdag 29. oktober skal alle bære mundbind, derfor skal du bære mundbind ved ankomst til teatret, i foyerområdet, og når du rejser dig op inde i salen. Vi beder om, at du selv medbringer mundbind. Når du sidder ned i foyeren og inde i salen, kan du tage dit mundbind af. Vi beder jer holde afstand til hinanden både udenfor og i foyeren, og når I skal ind og ud af salen. 
I tilfælde af aflysning er det muligt at få refunderet billetterne.

 ****************************

NYE WORKSHOPS PÅ TEGNEBRÆTTET

Savner du også at få udforsket dine kreative processor – så se her.

Monday Studio inviterer igen til et efterår med workshops, når Emil Underbjerg & Cast Ello indtager scenen i Vesterbros egen lokale kunstbiks, hvor der nu bydes på Linocut- og tegne-workshops for både den øvede og nybegynderen. 

Så er du sulten efter at prøve kræfter med linocut og tenging- eller skal du udvide dine eksisterende kompentencer og have lidt ekstra inspiration, så er dette stedet for dig.

Alle workshops koster 250kr 

Datoer med workshops:
15. Oktober: Tegneworskhop “DRAW BIG”. 18.15-21.15
18. Oktober: Linocut & Printworkshop. 13.00-17.00

19. November:  tegneworkshop “Creative Drawings” . 18.15-21.1522. November: Linocut & Printworkshop. 13.00-17.00

10. December: Tegneworskhop “DRAW BIG”. 18.15-21.15
13. December: Linocut & Printworkshop. 13.00-17.00

Hvor: 
Monday Studio. Matthæusgade 21. 1666 København V

Billetter findes på www.artmonday.net/events
Vi glæder os til at se jer alle 

EGE ARP-HANSENS UDSTILLING PÅ KULTURSTATIONEN, HUMLEBÆK

KULTURSTATIONEN, HUMLEBÆK, LIGE VED HUMLEBÆK STATION, SPOR 2. SEPTEMBER 2020 TIL 6. DECEMBER 2020.

Ege Arp-Hansen siger bl.a følgende om sine malerier:

“Evighed… det uendelige… har altid fascineret mig dybt… og jeg har stillet mig selv de vidunderlige spørgsmål:

Hvad er evighed? Hvor kommer den fra? Kan den opstå ud af ingenting? Hvad er ingenting? Hvad er noget? Var der noget FØR noget? Var der noget før ingenting? Samtidig med ingenting? Hvad er bevidsthed? Hvad er ånd?

Mine malerier er optimistiske forsøg på at finde en poetisk balance mellem ånd og materie og en slags grundforskning i, at nærme mig en form for svar på disse fantastiske i al evighed ubesvarlige spørgsmål om det unærmelige, uforklarlige, uforståelige, uudsigelige, ubeskrivelige, uendelige, evige…”

Udstillingen er åben fredag, lørdag og søndag 11 – 17 frem til 6. december 2020 og der er gratis adgang.

Der vil også kunne åbnes på andre tidspunkter efter aftale med Ege Arp-Hansen, f.eks. vil udstillingen være åben i forbindelse med forskellige arrangementer på KulturStationen.

Ege Arp-Hansen vil selv være tilstede på udstillingen i åbningstiden, klar til en snak om sin kunst.

Læs mere på egearp-hansen.dk

Ny Nordic Horror BREEDER instrueret af Jens Dahl

Den unge rytter Mia finder ud af, at et velrenommeret helsekostfirma, der er ejet af en målrettet forretningskvinde, er involveret i kidnapning af kvinder. 

Firmaet bruger kvinderne til biohacking-eksperimenter, som har til formål at give rige klienter deres ungdom tilbage. 

På jagt efter sandheden bliver Mia selv indfanget og brændemærket i de skumle, underjordiske faciliteter.

Bekendte skikkelser dukker op, og Mia indser, at situationen er mere kompleks, end hun troede. Men kan hun genfinde sin egen indre styrke og undslippe mareridtet?

Filmen har biografpremiere d. 31. oktober og release på Blockbuster d. 13. november. 

Brænder du også for at formidle kunst og arbejde kunstneriske processer? – Så er du måske vores nye ven…

Art Monday og Monday Studio er på udkig efter engagerede praktikanter og frivillige, der ønsker at få et indblik i udviklingen, produktionen og afviklingen af et integreret galleri, kunstbutik og forlag. 

Vi søger praktikanter og frivillige, med erfaring eller lyst til, at lære mere indenfor kommunikation og sociale medier, kuratering og programplanlægning, projektstyring, samt koordinering og afvikling af events.

Du vil skulle arbejde med opgaverne fra start til slut, og det er derfor vigtigt, at du er fleksibel og omstillingsparat, når det gælder dine opgaver, som både vil omfatte kontakt med kunder, kontorarbejde og andre praktiske opgaver i Monday Studio, såvel tæt samarbejde med nye og eksisterende kunstnere og vores yderlige kredse. 

Vi forventer at du er fleksibel og villig til at arbejde på skæve tidspunkter i forbindelse med arrangementer i aften- og weekendtimer. 

Vi leder efter dig som:

  • Er åben, imødekommende, initiativrig og kan arbejde selvstændigt.
  • Er lærenem og god til at sparre med andre. 
  • Har en solid ordenssans og kan lide at holde styr på tingene. 
  • Er fleksibel både i forhold til arbejdstider og arbejdsopgaver. 
  • Er glad, engageret og udadvendt. 

Arbejdsområder:

  • Kuratering til Monday Stuio, såvel i produktionssammenhæng.
  • Håndtering af kunstværker i butikken. 
  • Daglige drift af Studio – dvs. registrering og formidling via diverse digitale platforme, betjening af kunder i butikken, betjening af webshop og lageropdatering, ad hoc opgaver mv. 
  • Deltagelse i koordinering og produktion af den praktiske afvikling ved arrangementer. 
  • Assistere ved ferniseringer, releases og andre interne såvel eksterne arrangementer i Monday Studios regi. 
  • Administration og produktion af indhold til Facebook, Instagram og hjemmesiden.  
  • Planlægning og afvikling af aktiviteter og events før og under. 
  • research og deltagelse i arbejdet med programlægningen af arrangementer. 
  • Udarbejdelse af nyhedsbreve og anden kommunikation, til lægmand såvel presse mv.  

Praktikstillingen er ulønnet og kan med fordel lægges som et studiepraktikforløb.

Forventet antal timer: min. 15-35t/u. 

Frivilligstillingen er ulønnet og koordineres efter ønskede og mulige arbejdstimer. 

Art Monday og Monday Studio er et forlag med tilhørende butik, galleri og eventsted, der med fokus på den spirende samtidskunst arbejder for at præsentere ‘folket’ for en ofte usete verden af upcoming kunstnere. Med hovedsæde i hjertet af Vesterbro i København er Monday’ stærk kunstboble for den nysgerrige karakter. Monday’ består af en lille dedikeret gruppe medarbejdere, der alle løfter i flok. 

Ansøg venligst med et CV og en motiveret ansøgning til Jakob, hello@nullartmonday.net – løbende frist. Angiv i ansøgningen gerne hvilke områder du gerne vil arbejde med. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Billig fuldtidsplads til specialestuderende

Er du specialestuderende eller nyuddannet og søger en billig kontorplads i København?

Jeg leder efter en person, der har lyst til at hjælpe mig med de daglige rutiner på det kreative kontorfællesskab Kontor Nr.25, der ligger i en sidegade til Rantzausgade.

Derfor tilbyder jeg en fuldtidsplads til halv pris i bytte for hjælp til den daglige oprydning, kaffebrygning og andre småting.

Kontor Nr. 25 er et lille kontorfællesskab, som består af projektarbejdere og selvstændige indenfor kunst, litteratur, musik, film, kommunikation m.m.

Med til en kontorplads får I egne nøgler, 100/100 mbit fibernet, fri adgang til vores 2 mødelokaler, økokaffe & te samt rengøring med i prisen. Derudover har vi et stort samtalekøkken og en lækker baggård lige udenfor døren.

Normalpris for en fuldtidsplads er 1.800 kr. Den tilbydes til halvpris for hvad vil svare til højst 2-3 timers arbejde om ugen.

Hvis du vil vide mere så check os på: www.nr25.dk og tjek mit arbejde på www.meterspace.dk

Og kontakt mig på info@nullnr25.dk, hvis du er interesseret i tilbuddet. Skriv specialeplads i emnefeltet.

Studentermedhjælp til videreudvikling af Gammelgaards kunstformidling for børn og unge

Brænder du for kunstformidling i øjenhøjde og bliver motiveret af at finde på nye spændende oplevelser for børn og unge? Er du optaget af hvordan kreativitet, kunst og kultur kan skabe fællesskaber og innovation?

Om stillingen

Gammelgaard søger en studentermedhjælp til udvikling af vores børne- og ungeprogram og til at indgå i øvrige opgaver i huset. Udgangspunktet er en fast ugentlig ansættelse på 5 timer som programansvarlig plus to månedlige lørdagsvagter á 5 timer som museumsvært.  Derudover kan Gammelgaard lejlighedsvis tilbyde ekstra timer inden for praktisk forefaldende opgaver som cafémedhjælper, ophængning, fundraising, artikler i forbindelse med større udstillingsprojekter og arrangementer, ferniseringer mm.

Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning, CV og relevante eksamenspapirersenest 10. august kl. 12