Studentermeddhjælp til afdelingen for Kultur, Justis og Ligestilling

Studentermeddhjælp til afdelingen for Kultur, Justis og Ligestilling

Nordisk Ministerråd er sammen med Nordisk Råd kernen i det officielle nordiske samarbejde. Nordisk Ministerråds sekretariat har til opgave at understøtte 11 ministerråd som tilsammen udgør Nordisk Ministerråd. Desuden skal Nordisk Ministerråd sørge for at fremme det nordiske samarbejde.

Læs videre “Studentermeddhjælp til afdelingen for Kultur, Justis og Ligestilling”

6808 – revolt and representation

An international seminar about the revolt of 1968 viewed from today. The seminar will focus on the events of four major global cities: Chicago, Mexico City, Berlin and Copenhagen and will involve presentations, films, images, sound and discussions.

November 20 – 21 10am-5pm (both days). Folkets Hus, Stengade 50, Nørrebro, Copenhagen.

Læs videre “6808 – revolt and representation”

Fællesfagrådsmøde i december

Efter et veloverstået møde d. 11/11, annonceres næste fællesfagrådsmøde for alle studerende på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab.

Det foregår tirsdag den 2. december kl. 15.15 i Roland Bar.

Dagsordenen er ind til videre:
1. Valg af dirigent og referent
2. Godkendelse af referat
3. Nyt fra fagene
4. Nyt fra studienævnet
5. Studenterdemokratiets og fællesfagrådets rolle på instituttet
6. Planlægning af første møde efter jul
7. Information om valget til universitetets bestyrelse, akademisk råd, studienævn mv.
8. Evt.

Har du noget, som du gerne vil have diskuteret med de andre studerende, noget du gerne vil have lavet, ændret eller helt fjernet, noget du er lykkelig over eller synes er noget møj, eller bare er interesseret i at få et begreb om hvad der foregår omkring dig, er fællesfagrådet på IKK stedet. Som studerende på en af instituttets afdelinger er du automatisk medlem af fagrådet. Til gengæld har du kun noget at skulle have sagt, hvis du møder op.

Emner til dagsordenen kan sendes til Morten på helmstedt@nullgmail.com.

Bliv mentor næste semester!

Kære studerende på IKK

I januar og februar ankommer en ny flok internationale studerende til Institut for Kunst- og Kulturvidenskab. De kommer bl.a. fra Canada, Tyskland, Tjekkiet og Italien og har alle brug for en mentor, som kan hjælpe dem med at få en god start på opholdet. Derfor har jeg brug for din hjælp!

Som mentor står du for at afhente den udenlandske studerende i lufthavnen, vise rundt på KUA, svare på praktiske spørgsmål og drikke kaffe, hygge, tage på ture og hvad I ellers har lyst til. Mentorjobbet er frivilligt, så det er op til dig hvor meget tid og energi du har lyst at lægge i det.

Der er mange gode grunde til at melde sig som mentor:

– Hvis du planlægger et udlandsophold i løbet af din studietid, er det en god idé at blive mentor. Du får kendskab til udenlandske forhold, samtidigt med at du hjælper en international studerende med at falde godt til i København. At have været mentor er et plus i enhver ansøgning om udlandsophold.

– Som mentor får du trænet dine sprogkundskaber. Desværre kan jeg ikke garantere at du får en mentee, der taler et bestemt sprog, men jeg gør hvad jeg kan. At være mentor er altid en god måde at forbedre sine sprogkundskaber – uanset om der er tale om engelsk eller noget mere eksotisk.

– Når du melder dig som mentor for en udenlandsk studerende, bliver du del af et internationalt fællesskab, der laver mange forskellige aktiviteter. Dette semester har vi holdt fælles middag, været på ekskursion til Ordrupgaard og planlægger lige nu en julefrokost.

– Det ser godt ud på CV’et og på samvittigheden!

Hvis du har lyst til at være mentor for en international studerende på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab eller bare vil høre mere, så send en mail med dit navn og din studieretning til: ikk-international@nullhum.ku.dk.

Du kan læse mere om hvad det vil sige at være mentor på hjemmesiden: http://intranet.hum.ku.dk/mentor/

Med venlig hilsen
Morten Helmstedt
International studievejleder på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab

5. januar: Frist for søgning af IKKs Erasmuspladser

Kære studerende på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab

Den 5. januar 2009 er frist for at søge dit fags Erasmuspladser for det akademiske år 2009/2010. Erasmuspladser er udvekslingspladser på universiteter i Europa, og kan søges for et eller to semestre. Et Erasmusophold er gratis, og med pladserne følger et stipendium på cirka 200 euro om måneden. Du har som udgangspunkt ret til også at få udbetalt SU under udlandsophold.

Du kan finde mere information om de tilgængelige pladser og det ansøgningsskema, du skal bruge for at søge dem på Den Internationale Vejlednings hjemmeside.

Husk at ansøgningsskemaet kun kan bruges til at søge din egen afdelings pladser! (Husk at henholdsvis Litteraturvidenskab og Moderne Kultur og Kunsthistorie og Visuel Kultur tilhører samme afdeling.)

Er du studerende på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, og ønsker du at søge en plads inden for instituttet, men uden for din egen afdeling (eks. som kunsthistoriestuderende at søge en plads på litteraturvidenskab), kan du blive skrevet på venteliste til en plads allerede nu. Bemærk at studerende, der er indskrevet på det fag, de søger pladsen på, prioriteres før ansøgere på ventelisten.

For at komme på ventelisten skal du skrive til den internationale studievejleder på ikk-international@nullhum.ku.dk. Husk at oplyse følgende: Navn, e-mail, studie, hvor langt du er nået i studiet, hvilken periode du gerne vil være af sted (eks. efterår 2009 samt forår 2010). Oplys også præcis hvilken plads du er interesseret i, både afdeling (eks. Litteraturvidenskab) og universitet (eks. Humboldt Universität Berlin). Du må gerne prioritere flere pladser.

Har du spørgsmål omkring søgning af pladserne, er du meget velkommen til at skrive til mig eller komme forbi i min træffetid.

Med venlig hilsen / Best regards

Morten Helmstedt
International Studievejleder / International Student Counsellor
E-mail: ikk-international@nullhum.ku.dk

Amerikanske fængselsbilleder

Forsvar for Ph.D.-afhandling af Devika Sharma

Amerikanske fængselsbilleder: Om kunst, kultur og indespærring i samtidens USA

Tid: fredag d. 21. november 2008, kl. 13.00 præcis. Af hensyn til kandidaten lukkes dørene præcis. Sted: Det Humanistiske Fakultet – Auditorium 21.0.54 (Multisalen) i Nye KUA

Bedømmelsesudvalget: Lektor, ph.d. Lilian Munk Rösing (formand) Københavns Universitet Lektor emeritus Torben Ditlevsen Aalborg Universitet Ph. D. Claus Krogholm. Leder af forsvarshandlingen: Lektor, ph.d. Marianne Ping Huang Københavns Universitet

Et antal eksemplarer af afhandlingen er fremlagt til gennemsyn og hjemlån i Det Kgl. Biblioteks information på Københavns Universitet Amager og til gennemsyn på Det Kgl. Biblioteks læsesal Øst, Diamanten samt på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Det Humanistiske Fakultet, Karen Blixensvej 1, 2300 København S.

Humrådsmøde mandag d. 10.11.

Indkaldelse til ekstraordinært Humrådsmøde mandag den 10.11. 2008 kl. 17.15 i lokale 24.0.62.

Humrådet er hele humanioras fælles studenterpolitiske forum, hvor alle humaniorastuderende kan komme og få indflydelse!

Mød op og vær med til at bestemme, hvem der skal repræsentere dig i Akademisk Råd!

Det vil også være muligt selv at stille op til Akademisk Råd på mødet. Akademisk Råd fungerer som et officielt, rådgivende organ for dekanen (på humaniora) og bliver hørt i sager vedrørende dit fakultet

Humrådet er det fælles fagråd for de studerende på Det Humanistiske Fakultet på KU. Rådet fungerer på én gang som samling for alle de mange mindre fagråd på fakultetet og som bagland for de tre studenterrepræsentanter i Akademisk Råd. Humrådets vigtigste opgaver er dermed at fungere som stemme for alle studerende på Humaniora – vi mener, at vi er stærkere, hvis vi står sammen.