SAMTALER I ET FORANDRINGSLANDSKAB

Københavns Internationale Teater inviterer studerende på IKK til at tale om byens landskab og fremtid på en ny måde.  

TALKING LANDSCAPES er et omrejsende folkemøde, der undersøger vores forhold til hinanden, til omverdenen og til naturen gennem iscenesatte samtaler i det danske landskab.

Når Talking Landscapes kommer til København den 20., 21. og 22. maj, vil samtalerne foregå med Refshaleøen som ramme – et sted, der har haft mange funktioner gennem årene: som militær udkigspost og senere indtaget af rederiet B&W’s gigantiske produktionshaller og skibsbyggeri og en arbejdsplads for 10.000 mennesker i 150 år. 

I dag er det et postindustrielt legeland for den kreative klasse med street food, sportshaller, kultur- og kunstoplevelser og planteliv, der igen bryder frem gennem asfalten. Og inden længe bliver Refshaleøen nabo til den nye ø Lynetteholmen – med mulig forvandling til en velhavende ghetto eller udviklet til en ny form for lokalsamfund. Den perfekte rammesætning for alternativ tænkning og anderledes samtaler. 

Talking Landscapes inviterer til samtale omringet af vand, lystbåde og containere. Udsigten er et panorama over København; Mærsk, Amalienborg, Marmorkirken og Trekroner, der snart omringes af jordbunker. Er denne udsigt et kig ind i Refshaleøens fremtid? Eller kan øens natur (gen)skabe sit eget liv? Hvordan former det vores samtaler, at de finder sted netop her med udsigt til både by, hav og natur – i et vakuum mellem fortid og fremtid? 

DE TRE SAMTALEFORMER
Tingenes Råd
 undersøger, hvad der sker, hvis vi lader dyr, natur og fænomener tale for sig selv i stedet for altid at sætte mennesket i centrum. Time Loop anskuer aktuelle emner fra både fortidens og fremtidens perspektiv. Hvad ville vores forfædre og efterkommere mon råde os til? I Den Umulige Samtale sætter vi farten ned og forbinder personlige oplevelser og følelser, som kan blive til fælles fortællinger. Her husker vi tilbage og tænker fremad sammen. 

Læs mere om samtaleformerne her

Med Talking Landscapes åbner vi et rum for jer, som vil være med til at ændre kursen for fremtide

PROGRAM 

Fredag 20. maj kl. 17.00-20.30 – vælg én af nedenstående samtaler:
Time Loop – køb billet
Tingenes Råd – køb billet
Den Umulige Samtale – køb billet 

Lørdag 21. maj kl. 15.00-18.30 – vælg én af nedenstående samtaler:
Time Loop – køb billet
Tingenes Råd – køb billet
Den Umulige Samtale – køb billet 

Søndag 22. maj kl. 15.00-18.30 – vælg én af nedenstående samtaler:
Time Loop – køb billet
Tingenes Råd – køb billet
Den Umulige Samtale – køb billet 

DET PRAKTISKE
Formatet:
Til hver samtale er der plads til 20 deltagere.

Selve samtalen varer ca. 2 timer, men med introduktion, vandring til samtalestedet og afslutningsritual skal du afsætte 3,5 time i alt. Det er vigtigt, at du er med hele tiden.

Som en del af afslutningen serveres et let måltid. Billetgebyr på 50 kr. er til dækning af forplejning.

Der kræves ingen forudsætninger for at deltage. Dog kræver formatet aktiv deltagelse fra din side, så du skal have lyst til og være åben for at indgå i samtalen.

Minimumsalder er 16 år.

Alle samtaler er på dansk. 

Omstændigheder:
Arrangementer afholdes udendørs eller overdækket og gennemføres i tilfælde af regn. Påklædning efter vejret.

Guider:
I København vil disse danske kunstnere guide samtalerne: antropolog/performancekunstner Maja Ejrnæs, designer/fotograf/kurator Maja Kristine Christensen, digter Shekufe Tadayoni Heiberg, aktionsfilosof Oleg Koefoed, performancekunstner Annika B. Lewis, performancekunstner Vera Maeder, biavler/antropolog Oliver Maxwell og performer Ana Luiza Ulsig

Redaktionspraktikant til Samfundslitteratur, efterår 2022

Kan  du  lide  fag- og lærebøger?  Og  har  du  en  redaktør  i  maven?  Så  bliv  en  del  af  en  ambitiøs forlagsredaktion i efterårssemestret 2022.

Som  universitetspraktikant  på  Samfundslitteratur  indgår  du  i  et  tæt  samarbejde  med  den  øvrige redaktion på en levende og uformel arbejdsplads. Du er medspiller på flere bogprojekter, så du samlet får erfaring med hele tilblivelsen af en bog fra idé til udgivelse. Du får løbende sparring og feedback på dit arbejde.

Læs opslaget her: https://samfundslitteratur.dk/arrangementer-nyt/redaktionspraktikant-til-samfundslitteratur-efter%C3%A5r-2022

Skovhave picnic og vandring om Skarresø

18. juni

Dybt inde i skoven ved Jyderup ligger Skovhaven gemt bag bøgetræer og bregner. Det er mit hus og mit atelier, og her koger jeg æg på intuition, bager poetiske småkager og udvikler sanselige opskrifter. Huset ligger lige ved den store smukke sø Skarresø og henover sommeren vil jeg gerne invitere dig til en vandring omkring søen og picnic i Skovhaven.

Læs mere på https://www.facebook.com/events/372442848236639/372594134888177/?active_tab=about.

Arrangementer i maj / Københavns Hovedbibliotek

MÅNEDENS FORFATTER MAJ – KRISTIAN LETH (19. MAJ)

Link til arrangement: https://fb.me/e/1sArdcpwO

Mød den danske forfatter Kristian Leth, når han gæster Københavns Hovedbibliotek. Til arrangementet vil Kristian Leth tale om sit forfatterskab og sin nye bog ’En vej ud af tågen’, som er en både smertefuld og håbefuld refleksion over det at være far – og om at fortælle historier. Der er fri adgang til arrangementet og alle er velkomne.

NOGET OM HELTE – KASPAR COLLING NIELSEN OM FRANZ KAFKAS ”EN HUNDS FORSKNING” (19. MAJ)

Link til arrangement: https://fb.me/e/2uWOEqTfF

Colling Nielsen & Kafka. NOGET OM HELTE er en fast arrangementsrække på Københavns Hovedbibliotek, hvor forfattere fortæller om andre forfatteres værker, som har optaget dem og som betyder noget særligt for dem. Den 19. maj taler Kaspar Colling Nielsen om Franz Kafkas novelle “En hunds forskning”. Der er fri adgang til arrangementet og alle er velkomne.

Art Week 2022 søger virksomhedspraktikant til kreativ kommunikation og markedsføring (SEO-optimering) i forbindelse med afvikling af kunstfestivalen Art Week 2022

Kunstfestivalen Art Week har gennem 10 år været en prisme for den Københavnske kunstscene i samarbejde med byens store kunstmuseer, gallerier, kulturhaller, projektrum og atelierfællesskaber. I år fejrer Art Week samtidskunsten i 3 tværgående akser: Århus, København og Malmø fra 9.06.-19.06.2022.

Om jobbet

Art Week 2022 er en kreativ og dynamisk arbejdsplads og som en del af det kreative content team skal du være med til at udvikle og skabe indhold på vores sociale medier – Facebook og Instagram samt til vores hjemmeside op til og under festivalen. Desuden vil du blive en del af Art Weeks samlede koordinerende team, der optimerer vores SEO på hjemmeside og via nyhedsbreve.

Dine primære opgaver vil blandt andet være

  • Lave fængende overskrifter og små tekster til still content
  • Udarbejde korte videoer herunder idéudvikle, filme og klippe
  • Indrykke content på SoMe og løbende vurdere og optimere performance
  • Følge og besvare henvendelser på Facebook og Instagram
  • I mindre grad producere content til hjemmeside/nyhedsbreve

Vi tilbyder

2 måneders virksomhedspraktik á 30 timer om ugen i maj og juni 2022 med tiltrædelse hurtigst muligt. Og et brag af en festivalafvikling fra 09.06.-19.06, hvor der muligvis skal iberegnes arbejdstid i Århus og Malmø.

Stillingen er som minimum virksomhedspraktik med mulighed for efterfølgende projektansættelse eller fast tilknytning.

Din profil

Vi forestiller os at du netop har færdiggjort en uddannelse indenfor marketing, kommunikation eller kunsthistorie/ moderne kulturformidling og har interesse for SoMe og har en god forståelse for brugeradfærd.

Det er afgørende, at du har erfaring med digital kommunikation, SoMe og markedsføring og dermed er bekendt med Canva, WordPress og Adobe-pakken. Det er desuden en fordel, hvis du er bekendt med SEO-optimering.

Da vi er en mindre organisation, skal du have generel evne og lyst til at deltage i mange forskellige projekter. 

Det er en fordel men ikke et krav, at du har erfaring med billedkunstbranchen eller lignende kulturbrancher.

Du har nogle af følgende kompetencer

  • Du tænker digitalt og forstår mulighederne og algoritmerne på SoMe, så du får det maksimale ud af indsatsen uden at skulle bruge et stort budget
  • At du er stærk på kommunikation (både dansk og engelsk), herunder at du kan skrive fængende overskrifter og tekster og har et godt grafisk blik
  • Du har evnen til at tænke i kvalitetsindhold på tværs af kommunikationskanaler
  • At du genkender en god historie, kan identificere målgrupper og kan forstå at skabe understøttende content

Du må også gerne

  • Have øje for det visuelle, så du kan vælge de bedste billeder og lave simple redigeringer i Photoshop
  • Kunne at lave korte, æstetiske videoer med din iPhone
  • Have erfaring med opdatering af hjemmeside i WordPress.
  • Have erfaring med brug af MailChimp som afsæt for nyhedsbreve og brugerdatabase. 

Vores virke

Kunsten Media Fonden driver kunstfestivalen Art Week og virksomheden kunsten.nu, som begge beskæftiger sig med formidling af den aktuelle billedkunst.

  • Art Week – årlig festival i Aarhus, København og Malmø
  • kunsten.nu – online journal og guide

    Vores værdigrundlag er baseret på et ønske om at skabe mulighed for nye erkendelser for kunstens betydning og skabe møder mellem offentligheden og kunsten: Med dette grundlag undersøger vi samtidskunsten; respektfuldt, nysgerrigt og kritisk. Denne åbne, inkluderende og udforskende tilgang danner grundlag for vores syn på kunsten, de fællesskaber kunsten bygger, og den samtid kunsten er en del af. 

Arbejdssted:
Kunsten Media Fonden
Strandgade 27B
1401 København K

Tiltrædelse:
Snarest muligt, gerne 01.05.2022

Bedste hilsner / All the Best

Tabitha Skovby Burke
Head of Creative Content
+45 2248 0019 ccm@nullartweek.nu

COPENHAGEN PHOTO FESTIVAL 2022 IS LOOKING FOR VOLUNTEERS!

The biggest photo festival in the Nordics is coming back 2 – 12. June and we’re looking for creative, community-minded, and fun-seeking volunteers to join a passionate group of photography lovers at this summer’s festival :) 

Whether it’s building up the festival, greeting our guests at the Info/Ticket stand or making sure our exhibitions and events are running smoothly, we have a place for you! So join us June 2 – 12 at our amazing Festival Centre in Refshaleøen, Copenhagen! 

READ MORE & APPLY HERE : https://copenhagenphotofestival.com/en/volunteer/

O – Overgaden Institut for Samtidskunsts søger en kuratorpraktikant i efteråret2022 (Ansøgningsfrist: 12. maj)

Studierelateret praktikforløb på O – Overgaden

O – Overgaden Institut for Samtidskunst, der har til huse de i tidligere industrilokaler ved Christianshavns kanal, præsenterer årligt omkring otte store udstillinger samt en lang række kunstnersamtaler, performances, filmvisninger og debatter med fokus på at udbrede kendskabet til nye, unge og eksperimenterende kunstnerskaber.

ARTIST TALK på O – Overgaden med kunstner Alexander Tillegreen

Kom med til Artist Talk med Alexander Tillegreen og Stina Hasse Jørgensen d. 26 april kl 17-18 på O – Overgaden. 

Vær med når udstillingsaktuelle kunstner og komponist Alexander Tillegreen møder forsker i lydkunst og stemmer Stina Hasse Jørgensen til en samtale om, hvordan vi lytter forskelligt ud fra vores kulturelle baggrund og underbevidsthed.

Samtalen tager udgangspunkt i Tillegreens udstilling ‘Shift’ på O – Overgaden, der består af lydinstallationer, maleri, skulptur og fotografi og dykker ned i, hvordan vi lytter situeret og hvad forskellige typer af stemmer betyder for lytteoplevelsen.

Læs mere om udstillingen her: https://bit.ly/3JSrhOE

Samtalen foregår på dansk. Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding. Der er – som altid – gratis adgang til udstillinger på O – Overgaden, som kan ses i forbindelse med arrangementet.

Fantom-ord, syntetiske stemmer og situeret lytning
Udstillingsaktuelle Alexander Tillegreen & lydforsker Stine Hasse Jørgensen
Tirsdag d. 26 april kl. 17 – 18
O – Overgaden
Fri entre
Facebook event: https://www.facebook.com/events/1143951229738806?ref=newsfeed

LANCERING AF NY UDGIVELSE:
Annette Holdensen: ‘Vild, varm og varsom’

Fredag d. 29. april kl. 16 – 17
O – Overgaden
Fri entre

Facebook event: https://www.facebook.com/events/1053716405495689?ref=newsfeed 

O – Overgaden og Laboratoriet for Æstetik og økologi er stolte af at kunne udgive udgivelsen Vild, varm og varsom; en samling tekster skrevet af udstillingsaktuelle kunstner og billedvæver Annette Holdensen over de seneste ca. 50 år.

Teksterne kredser om arbejdet med kunsten og kunsthåndværket, og hvordan det væver sig ind i en hverdag på landet i Løkkegravene ved Odense på Fyn, blandt børn, det lokale landbrug, venner, kollegaer og unge elever, der er kommet og gået i det åbne hjem og arbejdskollektiv.Annette Holdensen praksis såvel som tekster er farvet af lyset fra årstidernes skiften, materialerne, der omgiver hende, rejser i Skandinavien, og af politiske situationer og vilkår (atomkraft, USA, sovjet), der er og har været.

Denne nyudgivelse indrammes af to forord af Ida Schyum, kurator på O – Overgaden, og af Andrea Fjordside Pontoppidan, redaktør hos Laboratoriet for Æstetik og økologi samt efterordet af billedkunstner Sophia Luna Portra, der også er Annette Holdensens barnebarn. Teksterne akkompagneres af billeder fra livet og kunsten fra hjemmet i Løkkegravene samt billeder fra Holdensens værker, der optrådte på Overgadens allerførste udstilling i 1987 og som netop nu igen kan opleves på O – Overgaden.

Annette Holdensens udstilling af samme titel – Vild, varm og varsom – kan opleves på O – Overgaden til og med 22. maj med fri entre.

Laboratoriet for Æstetik og Økologi er en udstillings- og udgivelsesplatform, der fra et intersektionelt og økofeministisk ståsted udgiver bøger og tilrettelægger udstillinger i krydsfeltet mellem kunst og litteratur med særlig fokus på planetarisk tilblivelse og omsorg samt mangeartede fællesskaber.