Dylan Thomas’ ord sat til musik – koncert på Christianshavns Beboerhus fredag kl.20!

Den afdøde walisiske poet Dylan Thomas’ forunderlige digte danner grundlag for bandet Eggs Laid By Tigers’ sange, som svæver i et ærligt landskab af intime sekvenser, folkelige rytmer, alternative ballader og erotiske valse.
Eggs Laid By Tigers blev dannet i 2009 og har i løbet af de sidste år spillet utallige roste koncerter i Danmark og fik i starten af året fik de utallige roser med på vejen af Smagsdommerne på DRK.

Denne fredag, 3. maj kl.20, spiller bandet en intim-koncert på Christianshavns Beboerhus som opvarmning til deres koncert på SPOT Festival i Århus dagen efter.

Læs mere HER!

Følg Eggs Laid By Tigers på facebook HER!Eggs

Klub LOCO indleder deres Vinterjazz program med tre ILK-bands på Kulturhuset Islands Brygge!

Travelling Tribes og Eggs Laid By Tigers har begge for nyligt udgivet fremragende debutalbummer, og Twelve Sisters er den imødesete debut fra Elena Setién.

Torsdag d. 14. Februar. Kulturhus Islands Brygge. Alle tre koncerter koster kun 80 kr. Billetter købes i døren!

PROGRAM:

Kl. 20:30
Twelve Sisters – Elena Setiéns solodebut

Elena Setien, spansk sangerinde bosat i Danmark siden 2002, er mest kendt fra duoen Little Red Suitcase. Duoen har siden 2007 skabt sig et navn i jazzmiljøet både herhjemme og i udlandet og høstet nomineringer, præmieringer og fine anmeldelser fra Danish Music Awards, Kunststyrelsen og The New York City Jazz Record. Nu går Elena solo med et album, langt væk fra jazzen og improvisationen. Her fortæller hun hvad pladen handler om:

Twelve Sisters er en lyrisk fabulerende fantasi brygget på halvsande historier, helstøbte skrøner og hårde sandheder fra min spanske famile. Der var nogle der søgte lykken på Cuba, andre i Mexico. Nogle blev det samme sted hele livet, blev næsten 100, mens andre døde unge. Twelve Sisters handler om at se på et 100 år gammelt familiefoto og genkende noget af sig selv i en gammel tantes faste blik, en lille drengs korslagte arme eller en fjern kusines lille smil. Som et stykke ukrudt det skyder op på det samme sted, dukker de samme menneskers karaktertræk og særheder op på tværs af generationer og lever videre igennem os.

Elena Setien, sang og klaver
Andreas Fuglebæk, guitar
Peter Bruun, trommer
Jonas Westergaard, bas

———————//————————-

Kl. 22
Travelling Tribes – Lofi-stammehyl, transistortrommer, naturkraft og ekkomaskiner.

Travelling Tribes bringer en smeltedigel af lo-fi stamme hyl, transistorstøj og urkraft til den danske musikscene. Med en sprudlende kreativitet henter de inspirationfra hele verden til at skabe deres egen musik. Unisone sanglinier, flerstemmigt kor, kinesiske cellomelodier, afrikanske trommer, svævende keyboards og støjguitar blander sig til en ny lyd.

Travelling Tribes består af fire vidtfavnende musikere fra den københavnske undergrund. De fire musikere arbejder bl.a. med prisvindende og prisnominerede grupper som Valby Vokalgruppe, Girls in Airport og The White Nothing. De har desuden spillet og arbejdet med folk som John Tchicai, Trentemøller, Clara Bryld og Soffie Viemose

Lil Lacy: vocal, guitar and cello
Emil Jensen: vocal, balafon, guitar and trumpet
Anders Filipsen: vocal and keyboards
Victor Dybbroe: vocal and percussion

———————//————————-

Kl. 23
Eggs Laid By Tigers – singing Dylan Thomas.

Eggs Laid By Tigers blev dannet i 2009 og har i løbet af de sidste år spillet utallige roste koncerter i Danmark. Den afdøde walisiske poet Dylan Thomas? forunderlige digte danner grundlag for bandets sange, som svæver i et ærligt landskab af intime sekvenser, folkelige rytmer, alternative ballader og erotiske valse.

Trioens mystiske fjerdemand, Dylan Thomas, er kendt for at have inspireret nogle af vor tids største kunstnere, blandt andre John Cale, Bob Dylan, John Lennon. De kan, med dette band, selv se hvordan også nye bands vedkender sig deres idolers karaktertræk. Som Thomas? selv beskrev det: “I wrote endless imitations, though I never thought them to be imitations but, rather, wonderfully original things, like eggs laid by tigers.” (D.T. 1951)

Bandets debut-album “Under The Mile Off Moon” blev udgivet i oktober 2012 på det danske indie-selskab ILK, udelukkende på vinyl og download. Albummet er den første del af en større Eggs Laid By Tigers-triologi, som har sin finale i 2014 hvor Dylan Thomas ville være fyldt 100 år.
”I wrote wonderfully original things, like eggs laid by tigers.” – Dylan Thomas (1914-1953)

Jonas Westergaard, sang og bas
Martin Ullits Dahl, sang og guitar
Peter Bruun, sang og trommer
Simon Toldam, keys

Mere info HER!

Twelve Sisters_Flyer

 

ILK fylder KoncertKirken med lyd i denne weekend!

I aften præsenterer ILK den første af tre aftener hvor det flotte kirkerum på Blågaards Plads danner rammen om musiker-kollektivets lydlige eksperimenter. Programmet spænder over alt fra intim bas-solo med Nils Bo Davidsen til koncert med stor-orkesteret The White Nothing og ikke mindst besøg af den legendariske britiske avantgarde saxofonist, Evan Parker, som spiller med Mark Solborg Trio til releasekoncert for deres nye album The Trees allerede i aften.

Det fulde program kan ses HER!

… og du kan melde dig til vores event på Facebook HER!

Vi ses!

Ohøj – ILK

ILKnytlogo

Varm og vild lyd hos ILK til Vinterjazz i februar!

Danmarks førende avantgarde label fylder 10 år i 2013 og er kendt for at præsentere kompromisløs musik uden grænser bygget på vildskab, skønhed, eksperimenter, improvisation og alternative lydoplevelser. Det tætpakkede program til ILK’s vinterjazz-sessions indeholder nye og gamle ILK konstallationer samt gæsteoptrædender fra bl.a. saxofonlegenden Evan Parker, den svenske pianist Sten Sandell, Tomasz Dabrowski, komponist Simon Christensen, Francesco Bigoni, Peter Danstrup, Nikolaj Hess og mange flere..
ILK er vært for hele tre scener i år, og præsenterer oplevelser for alle slags ører. Go get some ILK!

PROGRAM:

ILK @ 5e / Kødbyen’s mest rå musikscene hvor blodet driver ned ad væggene når pejsen er tændt.

1. februar: 20:00 Klökkeblömst + 21.30 Rosor och Tulpan plays Evert Taube + 23:00 Sekten

2. februar: 20:00 Edition•S – music¬sound¬art presents Simon Christensen feat. LIFT + 21.30 Søren Kjærgaard/Peter Bruun Duo + 23:00 Tom Trio

3. februar: 15:00 Stefan Pasborg Solo + 16.30 Løvdal/Setien/Allpass

ILK @ KoncertKirken / Den stemningsfulde kirke på Blågaards Plads emmer af ophøjede eventyr.

7. februar: 20:00 Toxværd/Anderskov Phonebook
+ 21.30 Mark Solborg Trio feat. Evan Parker + 23:00 PET – Provis/Ericson/Toldam

8. februar: 20:00 Nils Bo Davidsen Solo + 21.30 Lotte Anker & Sten Sandell
+ 23:00 Anderskov Euro Agnostics

9. februar: 20:00 Anders Banke/Nikolaj Hess Duo + 21.30 Anders Filipsen’s The White Nothing + 23:00 Emanuele Maniscalco Trio

ILK & LOCO @ Islands Brygge Kulturhus / En aften ved vandet med ILK’s alternative/indie acts.

14. februar: 20.30 Twelfe Sisters (Elena Setiens debutprojekt) Releasekoncert! 22.30 Travelling Tribes (intens og storladen naturkraft), 23:00 Eggs Laid By Tigers (Dylan Thomas’ ord omsat til originale musikværker)

Meld dig til på Facebook HER!

Pris: 50 – 80 kr

ILKnytlogo

Invitation til release fest for Eggs Laid By Tigers i aften!

3 års fordybelse med de poetiske mesterværker af den afdøde walisiske poet Dylan Thomas udgør essens af Eggs Laid By Tigers’s første album: Under The Mile Off Moon som nu bliver udgivet af pladeselskabet og musikerkollektivet ILK Music.

Udgivelsen som udelukkende bliver tilgængelig på vinyl og download bliver fejret i den stemningsfulde gamle biograf Byens Lys på Christiania, d. 24. Oktober kl. 19.30.

Aftenen vil bl.a. byde på film-visning af Laurits Flensteds nye musik-video “Admit The Sun” og koncert med Song For Wendy, inden 7 mand høje Eggs Laid By Tigers går på scenen.

Eggs Laid By Tigers blev dannet i 2009 af Jonas Westergaard (fra bandet Murder), Martin Dahl (aka Prins Nitram) og Peter Bruun (Django Bates trio m.m.).
Bandets mystiske 4. mand – den afdøde walisiske poet Dylan Thomas, hvis forunderlige digte har dannet grundlag for sangene, fortæller om at skabe: “I wrote endless imitations, though I never thought them to be imitations but, rather, wonderfully original things, like eggs laid by tigers. (D.T. 1951). Under The Mile Off Moon er det første album i en triologi der bliver afsluttet på Dylan Thomas’s 100 års fødselsdag i 2014.

Politiken har omtalt eventet HER!

Vi ses!

 

Skal du heller ikke på Roskilde? ILK Music holder eksperimenterende festival i jazzfestivalen på off-scenen 5e i Kødbyen!

Byens bedste hang-out i denne weekend og 10 dage frem bliver uden tvivl den hyggelige gamle slagtestald og området omkring, i den grå kødby (hvor der bl.a. kan købes fadøl og hvor JunkFood griller mad!)..

Det musikalske kollektiv og pladeselskab ILK præsenterer 10 dage med 3-4 koncerter hver dag med medlemmer af ILK side om side med store stjerner som f.eks. Han Bennink, Thomas Morgan, Andrew Drudy, Gerald Cleaver, Marc Ducret, Liudas Mockunas, Fred Lonberg Holm, Mary Halvorsen, Koichi Makigami, Ned Ferm, Beppe Scardino, Mat Maneri, Hiroshi Minami.

Psssst… vi mangler stadig et par frivillige til afvikling og diverse andre hyggelige opgaver. Skriv til eva@nullilkmusic.com hvis du vil vide mere!

 

Jazz i din læsesal!

Den Sorte Diamant præsenterer tre forskellige musikoplevelser under Copenhagen Jazz Festival: to gange trio jazz i Dronningesalen og en sen aften på bibliotekets gamle læsesal med frie toner fra medlemmer af ILK.

 

Musik med intimitet og vingefang
På jazzfestivalens åbningsaften, fredag 6. juli, spiller den ambitiøse japansk-danske pianist Makiko Hirabayashi i Dronningesalen. Hendes trio med bassisten Klavs Hovman og trommeslager og slagtøjsekvilibrist Marilyn Mazur vil fylde salen med kompositioner, der bærer på elementer fra både jazz, den klassiske musiks verden, fjernøstens mystik og lyriske, nordiske toner. Trioen udgav i 2009 en cd på det kendte tyske Enja-label og spillede i januar i år en rost og udsolgt koncert på Jazzhus Montmartre i København.
Fredag 6. juli kl. 20 Makiko Hirabayashi Trio. – Pris 175 kr./ Stud. 140 kr.

 

I læselampernes grønne skær
Sent om aftenen mandag 9. juli fyldes den gamle læsesal Nord i Det Kongelige Bibliotek med noget helt uvant – nemlig lyd. I det unikke akustiske rum, hvor interiøret står originalt fra 1906, vil publikum blive placeret ved læsepultene med adgang til papir og blyant. De fire anerkendte instrumentalister Lotte Anker, saxofon, Mark Solborg, guitar, Anders Filipsen, tangenter og Gunnar Halle, trompet – alle fra musikerkollektivet ILK – får frit spil til deres klanglige eksperimenter i og med rummet. Der er adgang fra Bibliotekshaven, og baren åbner kl. 21.
Mandag 9. juli kl. 22 Jazz i Den Gamle Læsesal med ILK. – Pris 50 kr.

 

Dansk-italiensk elegance
Onsdag 11. juli spiller den italienske pianist Stefano Bollani med sin trio i Dronningesalen. Foruden Stefano Bollani tæller trioen de to danske sværvægtere Jesper Bodilsen, bas og Morten Lund, trommer. Trioen har i løbet af de otte år, de har spillet sammen, turneret massivt og indspillet tre albums, senest den anmelderroste cd Stone in the Water på det anerkendte internationale label ECM. ” … musikalitet, kombineret med en udtalt humor og et løbende drilleri, som aldrig kammede over.” – skrev Gaffa i februar 2010 efter trioens vinterjazz koncert i Diamanten.
Onsdag 11. juli kl. 20 Stefano Bollani Trio. – Pris 225 kr. /Stud. 175 kr.

Et af Københavns mest grænsesøgende pladeselskaber ILK søger frivillige til deres scene i den gamle slagtestald 5e under Copenhagen Jazz Festival 2012!

I perioden fra 6. – 15. juli holder ILK intet mindre end 33 unikke koncerter på den fantastiske scene 5e i den grå kødby i København. Med topnavne fra ind- og udland som f.eks. Han Bennink, Thomas Morgan, Gerald Cleaver og mange flere sammen med alle ILK’erne (se dem på ilkmusic.com) bliver der grobund for VILDE oplevelser på det specielle venue.

ILK søger derfor en gruppe frivillige kræfter der har lyst til at arbejde med de praktiske dele af koncertproduktion indenfor felterne:
– billetsalg
– cd-salg
– kunstnerpleje
– fremstød
– publikumskommunikation

For dit engagement får du partoutkort til ALLE 10 DAGE MED KONCERTER på 5e + en valgfri CD fra ILK’s store katalog. Arbejdsopgaver og tider bliver valgt så de passer dig. Se det fulde program på jazz.dk.
Kontakt ILK label manager Eva Frost: eva@nullilkmusic.com hvis du er interesseret!

 

Vil du være frivillig på Spor Festival 2012 i Århus?

SPOR Festival for ny kompositionsmusik og lydkunst løber af stablen fra den 10. til 13. maj i Århus, og i år vil der blive brug for masser af frivillige kræfter for at skabe en god festival.
Nedenfor er de forskellige muligheder der vil være i år kort beskrevet og du kan melde tilbage hvad du ønsker at hjælpe med, hvis du ønsker at være frivillig.
Tilbagemelding sker på mail snarest til: tine@nullsporfestival.dk

Syng en Wikileak?

Den parisiske forfatter og performancekunstner Franck Leibovici har brug for 15 frivillige til en opførelse af hans værk “Memos Briefs and Reports – singing some Wikileaks” på SPOR Festival 2012. Det kræver ingen kunstneriske talenter eller forudsætninger at være med – man skal blot kunne deltage i 3 prøver i løbet af en weekend og så selvfølgelig kunne optræde til selve forestilingen der ligger Søndag d. 13. maj kl.13.30.

Prøverne ligger følgende dage: Torsdag d. 10. Maj fra 18-21. Fredag d. 11. Maj fra 16-19 lørdag d. 12. Maj fra 10-13 og generalprøve+fremførelse søndag d. 13. Maj fra 11-15.

For deltagelse får i et partoutkort til hele festivalen der foregår fra d. 10. – 13. maj i hele Aarhus by. Se programmet her: www.sporfestival.dk

 

Vil du være en del af ‘die 35 megaphone des orchesters für direkte demokratie’?

Det tyske Ensemble Zwischentöne har brug for 20 frivillige for at opføre megafonværket: I HAVE NOTHING TO SAY AND I AM SAYING IT på SPOR Festival 2012. Værket er en megafon-performance i Aarhus’ gader hvor de frivillige skal opføre værker af verdenskendte komponister for megafon.
Det kræver ingen kunstneriske talenter eller forudsætninger at være med. Man skal blot kunne deltage i en øvegang fredag d. 11. maj om eftermiddagen/aftenen og selve opførelsen Lørdag d. 12. maj kl. 12.00.
Læs mere om Ensemble Zwischentöne her!

For deltagelse får i et partoutkort til hele festivalen der foregår fra d. 10. – 13. maj i hele Aarhus by. Se programmet her: www.sporfestival.dk

Vil du være en del af den praktiske afvikling af SPOR Festival?

Som sædvanlig vil der under festivalen være forskellige typer af opgaver som:

– ophængning af plakater rundt omkring i Aarhus by (i løbet af uge 17-19)
– vagter i baren
– vagter i døren
– kunstnerpleje m.m.
…til de mange fede koncerter på blandt andet Granhøj Dans, Godsbanen og Aarhus Kunstakademi

Vagterne vil være under festivalen fra d. 10. – 13. maj, og plakatophæng vil være inden festivalen i uge 17-19.

Ved deltagelse i minimum 2 vagter får i et partoutkort til hele festivalen der foregår fra d. 10. – 13. maj i hele Aarhus by. Se programmet her: www.sporfestival.dk

Vi glæder os til at høre fra dig, og håber meget vi ses på SPOR: SPEAK UP

Bedste hilsner fra Tine

Tine Nørgård
tine@nullsporfestival.dk

Praktik i Den Sorte Diamant

Kulturafdelingen i Den Sorte Diamant søger en praktikant til efterårssemesteret.

Det Kongelige Biblioteks musikproducent søger en praktikant der har lyst til at prøve kræfter med arbejdet omkring produktion af koncerter i Den Sorte Diamant.

Praktikperiode: Ca. 4 måneder fra 1. eller 15. september 2012.

Ansøgningsfrist: 1. maj 2012.

Arbejdstid: 4 dage ugentligt

Dine arbejdsområder
Som praktikant for musikproducenten vil du arbejde med kulturproduktion med særligt henblik på Diamantens koncerter. Du vil bl.a. arbejde med markedsføring, formidling, publikumsudvikling, udarbejdelse af diverse musiktekster, produktionsplaner og aftaler med kunstnere og samarbejdspartnere. Du vil igennem dit arbejde få indsigt i de mangeartede processer og elementer, der indgår i en koncert. Du vil få et bredt indblik i det danske og internationale musikliv primært indenfor genrerne klassisk og jazz. Du vil have din daglige gang på en af de store kulturinstitutioner i København.

Dine kvalifikationer
– Du studerer på en relevant videregående uddannelse
– Du har en grundlæggende viden om klassisk musik
– Du brænder for musik- og kulturformidling
– Du er selvstændig og grundig
– Du interesserer dig for organisering og planlægning af kulturelle begivenheder
– Du er en sikker skriftlig formidler og har lyst til at blive bedre

Praktikken er ulønnet.

Kulturafdelingen i Den Sorte Diamant er en dynamisk arbejdsplads, der beskæftiger sig med mange typer af kultur og arrangementer. Arbejdstempoet er nogle gange højt, men tingene foregår i en uformel tone, og der er åbenhed for gode idéer.
Få et indtryk af vores arbejde på www.densortediamant.dk

Send din ansøgning pr. mail til Bette Thomas – bth@nullkb.dk