INFO-MØDE OM AFARTS FREMTID – I MORGEN!

Med 10 år på bagen er AFART nu kommet til et punkt, hvor kunstmagasinet søger nye kræfter til at føre konceptet videre. Derfor afholdes der torsdag d. 11. oktober kl. 16-17 et info-møde, hvor vi fortæller lidt om AFARTs historie, magasinets nuværende status og de mange fremtidige muligheder, som det rummer.

  • Har du en holdning til, hvad AFART skal være fremover?
  • Har du idéer til, hvad det skal indeholde? Hvordan det skal se ud?
  • Brænder du for at komme til at bruge al din teoretiske viden i praksis?
  • Vil du gerne være fast skribent? Redaktør? Layouter? Web-ansvarlig, PR-ansvarlig, fundraiser eller noget helt andet? Alt er muligt!
  • Intet er fastlagt og vi håber, at så mange som muligt vil dukke op til mødet, og få indflydelse på, hvilken retning dette magasin skal bevæge sig i.

Kort om AFART:

AFART blev stiftet i 2002 af Rune Gade og Rasmus Kjærboe, og er siden blevet drevet på frivillig basis af studerende fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab. Artiklerne og temaerne spænder vidt, men fælles er et grundlæggende ønske om at undersøge nye aspekter og tendenser ved kunsten. Magasinet har været et samlende og integrerende forum for åben faglig dialog, og et frirum for den personlige holdning.

Mange studerende har i tidens løb fået udgivet deres første artikler netop hér, som en øvelse forud for deres professionelle karriere. De, der har arbejdet i redaktionen, har fået erfaring med layout, billedbehandling, redigering og planlægning af et magasins daglige drift – fra idé til releasefest. Alt er i sandhed muligt og kun afhængigt af dit engagement og idérigdom!

Vi ses torsdag d. 11. oktober kl. 16 i lokale 21.4.26 (nye KUA)

På redaktionens vegne

Denis Rivin

Studerende søges til Skoletjenesten på Thorvaldsens Museum

Skoletjenesten på Thorvaldsens Museum søger to kollegaer, der kan indgå i vores team af undervisningsmedarbejdere. Arbejdet vil primært bestå af undervisning og booking, men man vil også kunne blive tilknyttet andre formidlingsprojekter afhængig af erfaring og interesse.

Vores undervisning er dialogbaseret, og vi inddrager forskellige undervisningsmetoder som f.eks. fortælling, skriveøvelser og skitsetegning. Det er en forudsætning, at ansøgeren har lyst at udvikle sig både fagligt og pædagogisk.

Medarbejderne i Skoletjenesten på Thorvaldsens Museum har uddannelsesmæssig baggrund fra universitetet, kunstakademiet og lærerseminariet, og vi ser det som en fordel, at vi arbejder ud fra forskellige tilgange til formidlingsarbejdet – det afføder inspiration og gode idéer. Til de opslåede stillinger søger vi to studerende, der har interesse for og indsigt i kunst og formidling til børn, unge og voksne.

De to ledige stillinger er i første omgang underviserstillinger uden faste arbejdsdage, senere forventes det, at vi kan tilbyde stillinger med to arbejdsdage på i alt 7,5 time pr. uge. Det er kun studerende, der kan komme i betragtning til stillingen.

Hvis stillingsbeskrivelsen har vagt din interesse, så send en kortfattet ansøgning til Skoletjenesten på Thorvaldsens Museum, Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 Kbh K eller på e-mail: line.esbjoern@nullthorvaldsensmuseum.dk.

Vi skal have ansøgningen senest onsdag d. 3. oktober kl. 12.

Med venlig hilsen

Line Esbjørn

Leder af Skoletjenesten på Thorvaldsens Museum

Fagrådsmøde for Kunsthistorie og Visuel Kultur

Torsdag den 27. september kl. 15-16 i lokale 21.4.26

Dagsorden

  1. Valg af referent og ordstyrer.
  2. Introduktion af fagrådet til nye studerende: hvad går det ud på?
  3. Nyt fra Fagudvalgets repræsentant.
  4. Nyt fra Studienævnsrepræsentanterne.
  5. IKK Artist Talks: Planlægningen af efterårets talks begynder på dette møde, så kom, hvis du vil være med!
  6. Studiestart – er der nogle fra 1. år, som har lyst til at komme og fortælle om, hvordan det har været at starte på Kunsthistorie? Fungerer tutorordningen? Føler I er velinformerede? Hvordan går det med undervisningen? osv.
  7. Er der nogen fra 2. og 3. år eller kandidaten, som har lyst til at dele tanker om undervisningen med hinanden, så er fagrådsmødet er godt sted at starte. Kom, kom.
  8. Evt.

Traneudstillingen søger assistent

Traneudstillingen har brug for en kunst- eller kulturfaglig assistent fra 30. juni – 18. august til hjælp med udstillingen SALVAJES – Digesting Europe Piece by Piece. Arbejdet udgør ca. 30-37 timer i alt .
Det er ulønnet arbejde, men vedkommende får mulighed for at arbejde meget tæt med leder af Traneudstillingen Aukje Lepoutre Ravn og den brasilianske kurator Guillermo om en udstilling med 16 top professionelle og internationale kunstnere, hvoraf flere er verdenskendte. Det er den største udstilling, vi har haft i regi af Traneudstillingen og kommer til at sprede sig ud i hele biblioteket samt udenfor.

Opgaverne bliver meget ad-hoc-agtige, men det er lige fra korrekturlæsning på mini-katalog, presse- og markedsføringsarbejde, FB-opdateringer, plakat distribution, søge sponsorer til fernisering, koordinere modtagelse af værker, finde lejlighed til kunstnerne (airbnb), indkøbe effekter og udstyr til værker, der skal produceres på stedet, assistance til installeringsarbejde for kunstner Gabriel Dawe m.m.

For mere info – skriv til Aukje Lepoutre Ravn alra@nullgentofte.dk

LOPPEMARKED I STUDENTERHUSET

Lørdag d. 3. december fra 10 til 15

Fri entré

Loppemarked // GenbrugsBAZAR // Secondhand BAZAR

 

Studenterhuset ved Rundetårn skaber nu rammerne om en tilbagevende begivenhed, som giver alle mulighed for at finde fin beklædning og andet godt – til få penge!

+ Der vil desuden være livemusik
+ Tilmeld dig denne event og inviter alle dine veninder og venner
+ Der vil også være salg af brugte cykler i gården

Vi på Studenterhuset glæder os til at se dig til en hyggelig dag med masser af salg fra boderne, dejlig mad og god musik!

På gensyn!

 

Loppemarked // GenbrugsBAZAR // Secondhand BAZAR

Kære studerende på Kunsthistorie og Visuel Kultur

Så er der referat fra fagrådsmødet i går: Fagrådsmøde 28.11.11

Vi planlægger at holde næste fagrådsmøde allerede i begyndelsen af januar, så vi kan få gang i IKK Artist Talks, tale om den fortsatte revision af studieordningen og finde på flere spændende aktiviteter for os studerende!

Vil du være sikker på at kunne komme med, så send en mail til kunst.fagraad@nullgmail.com – så prøver vi at finde en dag, der passer flest muligt.

Hilsen Fagrådet