Anselm Kiefers bogkunst på Louisiana

Anselm Kiefer udstillingsforedrag:
Anselm Kiefers bogkunst
Onsdag den 17. november 2010 kl.
20
– ved Ph.d. Hermann Schmid
På Louisianas store udstilling om den tyske kunstner Anselm Kiefer har publikum en sjælden mulighed
for at se de afgørende bøger fra kunstnerens tidlige år. Kiefers bøger er unikke, selvstændige bidrag til billedkunsten, og selv om de kan opfattes som opmarch til malerier, er de hverken skitsebøger eller forstudier, men snarere grundbilleder og afprøvninger af den ubundne idé.

Samlingen af Kiefers bøger er helt unik. Foredragsholderen Ph.d. Hermann Schmid gennemgår temaerne, udviklingen og den materielle proces i kunstnerens bogproduktion. Desuden vil foredraget søge svar på, hvorfor Kiefer i sin kunst griber tilbage til bogen som medium.

Det ville være en misforståelse at mene, at Anselm Kiefers bogproduktion blot er en underordnet ting i forhold til hans billeder. Kiefers bøger, som han har fremstillet siden 1967/68, udgør en slags mellemverden, der adskiller sig fra hans billeder og installationer alene på grund af deres materialitet. Bøgerne, som er lavet af papir, eller, som det sker i firserne, af bly, er rigtige bøger, men enkelteksemplarer, der ikke udgives. Bøgerne, som omhandler temaer, der har med Kiefers syn og bearbejdning af fortiden og især med den tyske historie at gøre, byder ikke på en skriftlig, men på en visuel indsigt. På denne måde er Kiefers bøger billedbøger, men de mangler alt det skønne, der associeres med ordet billedbog.

Foredraget vil behandle følgende to aspekter: En gennemgang af temaer, udviklingen og den materielle forandring i Anselm Kiefers bogproduktion og dernæst søge at finde et svar på, hvorfor han i sin kunst
griber tilbage til bogen som medium.

Gratis for museets gæster. Tilmelding tilrådes på www.louisiana.dk. Billetgebyr 10 kr.

Med støtte fra OAK FOUNDATION Denmark.

Supplerende støtte fra Den Danske Forskningsfond.

Museets åbningstider: Tirsdag – fredag kl. 11-22. Lørdag, søn- og helligdage kl. 11-18. Mandag lukket. www.louisiana.dk.

Med venlig hilsen
L O U I S I A N A

Susanne Hartz
Pressechef

Bodum: Hovedsponsor for Louisiana / Main sponsor for Louisiana.

Forfatter: Susanne Hartz

Pressechef Louisiana

Skriv et svar