Få en karrierementor i Kubulus´ mentorprogram (for kandidatstuderende)!

Husk ansøgningsfrist til Kubulus´ mentorprogram 8. november! For kandidatstuderende

Er du kandidatstuderende så husk at søge om en karrierementor i 4. runde af alumneforeningen Kubulus´ mentorprogram. Ansøgningsfristen er mandag 8. november kl. 16.

Din mentor er ansat i en af de 34 virksomheder i programmet såsom:

Kulturministeriet, Wonderful Copenhagen, Udenrigsministeriet, Berlingske Tidende, Friluftsrådet, Integrationsministeriet, Telia, EU-Kommissionen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Politiet m.fl..

Du kan bl.a. bruge din mentor til at få:

  • Indblik i en virksomhed/branche/jobfunktion, du synes er spændende
  • Overblik over dine jobmuligheder
  • Hjælp til at sætte ord på dine kompetencer
  • Råd om jobsøgning, CV og jobsamtaler
  • Nye kontakter og netværk

Du får 5-7 møder med din mentor over 1 år, med start i januar 2011.

Læs mere om programmet, se virksomhederne og hvordan du søger: http://alumni.ku.dk/mentorprogram/  

Læs hvad mentees fra HUM synes om programmet:

“Jeg har lært, at et arbejdsliv er en snoet vej med mange overraskelser og udfordringer undervejs. Jeg kan nu faktisk se jobs i en række sektorer og brancher, hvor jeg før ikke helt kunne se alle mulighederne. Det har gjort mig mere fokuseret på, hvilke kompetencer jeg allerede har og hvilke jeg kan lære og forbedre. Det har været rigtig vigtigt.”
Anna, pædagogik

Skriv et svar