Fernisering // August Vinther Thomsen: Plastisk Puls

Kom forbi Fotografisk Center til åbning af vores nye Breaking udstilling Plastisk Puls af August Vinther Thomsen.

Fernisering lørdag d. 8 okt. fra kl. 16-19:00

Program:
16:00 Åbning af fernisering
17:00 Åbningstale
17.30 Minikoncert m. Sarah Solow, Johanna Mosbech og Asbjørn Hansen.

Med udstillingen og installationen Plastisk Puls dykker Thomsen, med egen krop, ned i forholdet mellem maskine og menneske, ned i symbiosen mellem det kunstige og det organiske. Her undersøger Thomsen disse mekaniske forlængelser, der synes at krybe ind under alle vores behov og tværer grænserne ud mellem det simulerede og det naturlige.

August Vinther Thomsen (f.1997) studerer fotojournalistik ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus og har selv udgivet fotobogen Et spring fra 88 meter gør vand til beton under sit ophold på Fotoskolen i Aarhus.

Breaking er en udstillingsplatform i Fotografisk Center. Her vises skiftende udstillinger med fotografi af upcoming fotokunstnere.

Skriv et svar