Fotografisk Center: Omvisning ved professor Mette Sandbye

Hvad er fotografi i 2021 og hvordan er vi kommet hertil?

Den 2. september kl. 17:00 kan du komme med Mette Sandbye, professor på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet, på omvisning i jubilæumsudstillingen I virkeligheden – Fotografisk Center 25 år.

Udstillingen, kurateret af Mette Sandbye og Fotografisk Centers direktør Kristine Kern, ser tilbage på dansk fotografi fra tiden omkring Fotografisk Centers åbning i 1996 og følger udviklingen af mediet frem til i dag. Dette er blevet til en både tematisk og kronologisk udstilling, der via fem nedslag tematiserer de nybrud og tendenser, der har defineret dansk fotografi de sidste 25 år.

Hvert tema dækker en fem-årig periode og er repræsenteret ved to fotografer. De deltagende kunstnere er: Tina Enghoff, Peter Funch, Thierry Geoffroy, Nicolai Howalt, Astrid Kruse Jensen, Kent Klich, Joachim Koester, Lisa Rosenmeier, Trine Søndergaard og Agneta Werner.

Arrangementet varer halvanden time: En times omvisningen efterfulgt af en halv times spørgsmål. Du kan tilmelde dig via linket her

Omvisningen koster 50 kr. pr. pers., og er gratis for medlemmer.
Der kan deltage 20 personer i omvisningen.

Skriv et svar