JazzDanmark søger studentermedhjælper

JazzDanmark går en travl periode i møde med masser af spændende projekter og aktiviteter. Til at løse organisationens opgaver, søger vi nu en studentermedhjælper, der skal hjælpe til med administration af den nationale transportstøtteordning samt assistere vores team af projektledere med diverse opgaver.

Som studentermedhjælper forventer vi, at du:

– Er god til at prioritere og organisere og kan arbejde effektivt.
– Har en skarp pen og kan formulere dig fejlfrit på dansk og engelsk.
– Har en grundlæggende viden om det danske musikmiljø.
– Er en haj til at arbejde med administrativt tunge opgaver som f.eks. store excelark, katalogisering, databaser m.m.
– Har et godt servicegen. En stor del af arbejdet består i at besvare og håndtere telefoniske henvendelser og e-mails.

Du kommer til at arbejde med følgende opgaver:

– Administration af Den Nationale Transportstøtteordning i samarbejde med en projektleder.
– Opgaver i forbindelse med organisationens projekter som f.eks. koordinering af jazzcamps, opsætning af nyhedsbreve, kommunikationsopgaver på sociale medier, afrapportering til fonde, katalogisering af albums til DMA Jazz, opdatering af databaser m.fl.

Omgivelser og funktion

Du vil indgå i et team på 7-8 motiverede og kompetente medarbejdere, der alle brænder for at udvikle og udbrede den danske jazz. Du skal derfor kunne lide at arbejde med musik og være nysgerrig på ny musik, især indenfor jazzens verden. Du kommer til at løse dine opgaver i dialog med hele teamet og skal være med til at sikre en god dialog til teamet for at sikre sammenhængen i vores kommunikation både indadtil og udadtil.

Praktisk

Stillingen er på 15 timer/uge og forventes besat pr. 1. december 2020.
Aften- og weekendarbejde samt begrænset rejseaktivitet må påregnes men kan afspadseres.
Lønnen udgør 8.000 kr pr. måned ekskl. feriepenge.
JazzDanmark bor på Onkel Dannys Plads 1 i København V. Vi arbejder primært fra kontoret, men har for tiden en del hjemmearbejde pga. corona. Det forventes, at du kan arbejde to hele dage fra 9-16.30 eller tre halve dage fra 9-14 eller 11-16. Såfremt skolearbejde eller andre aktiviteter kommer i vejen for arbejdet, aftales dette individuelt hen ad vejen, vi er fleksible i forbindelse med eksamener m.m.

Ansøgning og ansættelse

Send din ansøgning og CV til job@nulljazzdanmark.dk mærket “Studentermedhjælper” i emnefeltet senest onsdag d. 16. november. Ansættelsessamtaler afholdes d. 19. og 20. november.
Hvis du har spørgsmål til stillingen kan du kontakte sekretariatsleder Eva Frost på eva@nulljazzdanmark.dk
JazzDanmark lægger vægt på at få et kompetent og diverst felt af kandidater til denne stilling på tværs af køn, etnicitet, uddannelse, alder m.m.
JazzDanmark følger en ansættelsesproces som minimerer påvirkning af ubevidste bias i forbindelse med screening og ansættelselsessamtaler

Læs mere om JazzDanmark her.


Skriv et svar