Kom til informationsmøde om udlandsophold!

Overvejer du at tage til udlandet i løbet af din studietid? Så kom til informationsmøde d. 16. juni kl. 11.15 – 13 og hør om dine muligheder for at komme på et udlandsophold gennem en af Københavns Universitets samarbejdsaftaler.

Hvor kan jeg komme hen gennem en samarbejdsaftale? Hvordan skal jeg forberede mig? Hvordan søger jeg pladsen? Koster det noget? Kan jeg søge stipendier? Er der et bestemt tidspunkt i mit studieforløb det er bedst at tage af sted? Og kan jeg være sikker på at jeg kan få merit for opholdet når jeg kommer hjem?

Det er blot nogle af de spørgsmål som infomødet vil give svar på.

Det primære fokus for infomødet vil handle om hvordan man søger Det Internationale Kontors samarbejdsaftaler for det akademiske år 2010/2011. Derfor vil Marianne Stig fra Det Internationale Kontor være til stede og holde oplæg om aftalerne og internationaliseringsstipendiet.

Derudover vil der også være oplæg fra tidligere udvekslingsstuderende som har været på en samarbejdsplads udenfor Europa.

Kom og hør om deres oplevelser og bliv inspireret!

Tirsdag d. 16. juni 11.15-13 på KUA, lokale 24.2.01.

Jeg glæder mig til at se dig!

Med venlig hilsen

Iben Siri Hjort Knudsen
International Studievejleder på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab

Skriv et svar