Forårsudstillingen 2012: Diskussion om kunst og design

fra Forårsudstillingen 2012
fra Forårsudstillingen 2012
Foto: Anders Sune Berg

Onsdag d. 28. marts 2012

kl. 17.00-19.00, Mezzaninen

 

Mød to af Forårsudstillingens jurymedlemmer, designer Henrik Vibskov og performance -og video-kunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen, til en paneldebat om krydsfeltet mellem design og kunst.

Øvrige deltagere i panelet er billedkunstner Andreas Emenius (som bl.a. har udstillet internationalt med Henrik Vibskov med deres fælles projekt The Fringe Projects) og grafisk designer Rasmus Spanggaard Troelsen (der er underviser på Designskolen i København og p.t. afslutter et researchprojekt på Jan Van Eyck-akademiet i Maastricht).

Forårsudstillingen har en lang tradition for at vise billedkunst, design og arkitektur under samme paraply. Med dette arrangement går vi tæt på krydsfeltet og spørger til forskelle, ligheder og udfordringer.

Debatten modereres af kunstnerne Hannah Heilmann og Mathias Kryger.

Der er gratis entré og der serveres et glas vin til arrangementet.

Arrangementet foregår på dansk og er støttet af Danish Crafts.

Forfatter: Charlottenborg

Kunsthal Charlottenborg er et af de største og smukkeste udstillingssteder for samtidskunst i Europa, hvor der præsenteres et ambitiøst program bestående af udstillinger og events med stærkt internationalt fokus. Charlottenborgs program er delt op i tre sæsoner om året. Hver blok indeholder enten en stor gruppeudstilling eller en retrospektiv udstilling, samt mellem-stor soloudstilling og en række af events såsom artist talks, performances og videovisninger. De mange forskellige aktiviteter retter sig mod et bredt publikum både i og omkring København, som gør Charlottenborg til dét centrale samlingspunkt for samtidskunst i byen.

Skriv et svar