Julie Edel Hardenberg udstiller på Fotografisk Center

Header
PRESSEMEDDELELSEulie Edel Hardenberg på www.photography.dk

Julie Edel Hardenberg: Sapiitsut / Heroes

25. november – 15. januar 2012

Den grønlandske billedkunstner Julie Edel Hardenberg arbejder med temaer som identitet og nationalitet. Hendes værker tager ofte udgangspunkt i den grønlandske kultur og grønlændernes selvforståelse. Spændet mellem tradition og fornyelse er stort i Grønland, hvor fangerkultur mødes med moderne teknologi og et højt uddannelsesniveau. Idet hun selv er grønlænder, kan Julie Edel Hardenberg se de potentielle spændinger, der ligger i dette kulturelle møde, indefra. Og hun arbejder i mange af sine projekter bevidst med at tydeliggøre modsætninger og brudflader i grønlandsk selvforståelse.

Vi er på Fotografisk Center meget glade over muligheden for at vise Julie Edel Hardenbergs nyeste projekt, fotoserien Sapiitsut/Heroes. Her udforsker kunstneren hvad det vil sige at være en filmhelt og hvordan ’almindelige’ mennesker tager sig ud i roller som Hollywoodstjerner. I en serie fiktive filmplakater har
Hardenberg sammen med fotograf Lars Frederik Andersen iscenesat borgere fra Nuuk som filmidoler. Her møder man alle vestlige filmgenrer og et bredt udsnit af forskellige persontyper som brandmanden, den studerende og bedstefaderen. Ingen af personerne passer dog på den stereotype forestilling om grønlænderen. Og ingen af filmene findes i virkeligheden. De udspiller sig kun i beskuerens fantasi.

Julie Edel Hardenberg er født i 1971 i Nuuk, Grønland. Hun er uddannet ved Kunstakademiet i Trondheim, Norge og Norwich School of Art and Design, England. Har desuden studeret teori og formidling på det
Kongelige Danske Kunstakademi, København. Hardenberg har deltaget på en række udstillinger i både Grønland, Danmark og resten af verden, og hun har udgivet flere bøger, bl.a. ’Den stille mangfoldighed’ fra 2005.

Sapiitsut/Heroes er arrangeret og kurateret af Iben Mondrup. I forbindelse med udstillingen udgives et katalog. Pressen er velkommen til at se udstillingen den 25. november fra kl. 14 og til fernisering samme dag kl. 17, hvor udstillingen åbnes af performancekunstner og digter Jessie Kleemann.

Julie Edel Hardenberg fortællinger om sit værk til FotoForum søndag den 27. november kl. 16 i Fotografisk Center.

Udstillingen er støttet af NAPA, Nordens Institut i Grønland, Kalaallit Nunaanni Oqartussat, Copydan, Juullip Nipitittagaa og Kommuuneqarfik Sermersooq.

For bestilling af omvisning kontakt:

Fotografisk Center
Pasteursvej 14, 1
DK-1799 København V

+45 33930996

info@nullphotography.dk
www.photography.dk

Åbningstider
Tirs. – fre. kl. 11-17, tors. kl. 11 – 20, lør. – søn. kl. 12 – 16

Fotografisk Center støttes af

Vores sponsorer

FOTOGRAFISK CENTER-PASTEURSVEJ 14 [TAP E] 1799 KØBENHAVN V
TEL:33930996

Skriv et svar