Universitetspraktikant til ny kunsthal på Nørrebro

Kom i universitetspraktik i Københavns nye kunsthal på Nørrebro efteråret 2024

Den 24. august 2024 får København en ny kunsthal på Nørrebro – Kunsthal n. Beliggende i en tidligere fabriksbygning på Baldersgade 14 vil Kunsthal n præsentere kunst på et internationalt niveau fra den nye generation af kunstnere og fungere som platform for den kunst, der opstår globalt her og nu – fra New York til Tokyo og Mexico City. Kunsthal n præsenterer to udstillinger årligt. Kunsthallens åbningsudstilling ‘about a moment – in a moment’ viser værker af den amerikanske maler Danielle Mckinney.

Vi søger en kunstfaglig praktikant, der brænder for samtidskunst, og som har lyst til at indgå i etableringsfasen af en ny institution. Vi går en spændende tid i møde, hvor du vil få rig mulighed for at bidrage til mange forskellige opgaver, lavpraktiske såvel som teoretiske. Til dagligt vil du arbejde tæt sammen med Kunsthal n’s vicedirektør Rebekka Laugesen.

Du vil blandt andet assistere med og tage del i arbejdet omkring:  

  • Udstillingstilrettelæggelse
  • Katalogproduktion
  • Korrekturlæsning
  • Tekstarbejde såsom kunstnerbiografier, nyhedsbreve, undervisningsmateriale etc.
  • Research i forbindelse med kunsthallens programmer og samarbejder
  • Udvikling af undervisnings- og formidlingsformater
  • Den daglige drift og diverse ad hoc-opgaver

Kvalifikationer:

  • Du læser kunsthistorie, visuel kultur, moderne kultur el.lign.
  • Du er orienteret om aktuelle og dagsordensættende kunst- og samfundsfaglige diskurser.
  • Du er flydende på dansk og/eller engelsk.
  • Du er nysgerrig og har mod på at bidrage til forskellige opgaver i en etableringsfase.
  • Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med kommunikation og WordPress.

Arbejdstid: Efter universitetets praktikregler.
Arbejdssted: Kunsthal n, Baldersgade 14, 2200 KBH N

Send en kort motiveret ansøgning til info@nullkunsthaln.dk senest d. 22 juni 2024.
For spørgsmål og yderligere oplysninger om stillingen kontakt vicedirektør, Rebekka Laugesen på Rebekka@nullkunsthaln.dk eller +45 42647671

Skriv et svar