CC søger kuratorpraktikant til efteråret 2024


Copenhagen Contemporary (CC) søger en kunstfaglig praktikant til at assistere i det daglige arbejde i den kuratoriske afdeling: Planlægningen af udstillinger, afviklingen af udstillingsåbninger samt diverse andre udstillingsrelaterede opgaver. Praktikken er sat til at vare et semester og tilrettelægges efter de af universitetet udstukne retningslinjer for en meritgivende praktik. Praktikken er ulønnet.

 Som praktikant får du mulighed for at arbejde med følgende opgaver:

  • bistå med udstillingstilrettelæggelse og gennemførelse
  • samarbejde med det kunstfaglige team om formidlingstekster
  • assistere ved tilrettelæggelsen og gennemførelsens af diverse events
  • korrekturlæsning
  • research-arbejde og tekstproduktion
  • få indblik i fondsansøgningsarbejde
  • stifte bekendtskab med formidling i udstillingen i samarbejde med udstillingsværterne
  • diverse ad hoc-opgaver


Kvalifikationer:

  • læser kunsthistorie, visuel kultur, moderne kultur el.lign.
  • er orienteret om både den aktuelle kunst og samfundsudvikling
  • skriver i et klart og velformuleret sprog
  • er flydende på dansk og engelsk
  • er idérig og kan bidrage i alle dele af processen fra udvikling til implementering og drift
  • er en god kollega og hjælper også gerne med praktiske opgaver, når der er brug for det 
  • mangler dette praktikforløb i uddannelsen

Henvendelse: Udstillingsassistent Marie Amalie Skinnebach på mobil +45 21275060

Send en kort motiveret ansøgning i en samlet pdf. senest d. 19.06.2024 kl. 16.00 til marieamalie@nullcphco.org mærket med ”praktik”. 
 
CC er et internationalt center for samtidskunst i København, der har til huse i 7.000 m2 store haller i den tidligere Svejsehal på Refshaleøen, Københavns nye kulturkvarter. På CC bliver du del af et dynamisk tværfagligt team, som arbejder innovativt med udviklingen af fremtidens kunstinstitution. Læs mere på https://copenhagencontemporary.org/om/

Vi ser frem til at høre fra dig!

Skriv et svar