Særomvisning Stepping Out! i GL STRAND

Tag med på særomvisning i Stepping Out! Female Identities in Chinese Contemporary Art med Yining He

The Bearables af Chen Zhe

I løbet af udstillingsperioden for Stepping Out! har du mulighed for at deltage i en af flere offentlige omvisninger i GL STRAND. Her vil vores omviserteam føre dig godt igennem den aktuelle udstilling, svare på spørgsmål og give insights til værkerne.

På denne første kan du desuden komme helt tæt på et af udstillingens mere personlige værker, The Bearables af Chen Zhe (f. 1989), når den kinesiske kurator og skribent Yining He gæster udstillingen og giver en præsentation af værket og kunstnerens praksis. He har for nyligt stået for en soloudstilling med kunstneren i galleri Image i Aarhus. Præsentationen foregår på engelsk.

GL STRANDs omviser viser efterfølgende rundt i resten af udstillingen.

Det er gratis at deltage, når der er betalt entré, og der er ingen tilmelding, så du kan roligt dukke op på dagen.

Skriv et svar