Amduat. En samtale om den ægyptiske underverden

Arrangement – Amduat. En samtale om den ægyptiske underverden.
Søndag 6. juni 2021 kl. 14-15

Tag med på den ægyptiske solguds fascinerende rejse gennem underverden. Rejsen føres an af Kirsten Dehlholm, stifter af Hotel Pro Forma og Tine Bagh, inspektør for den ægyptiske samling på Glyptoteket. Sammen taler de om livets grundvilkår; døden, sådan som den er fortolket i de oldægyptiske myter.

Anledningen er Hotel Pro Formas forestilling ’AMDUAT. En iltmaskine’, som er baseret på forfatter Harald Voetmanns anmelderroste bog af samme navn. ’Amduat’ betyder ”det, der er i underverdenen” og er navnet på den oldægyptiske forståelse af dødsriget.

Samtalen modereres af Elisabeth Friis, lektor i litteraturvidenskab på Lunds Universitet.

Læs mere om Hotel Pro Forma og om forestillingen her.

Pris

Billetten inkluderer entré til museet hele dagen. 

Voksne: 145 kr.
Under 27/studerende: 115 kr.
Årskortholder/under 18 år: 30 kr.

Billetter købes via Billetto her.
Billet giver adgang til hele Glyptoteket på dagen.
Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.

Køb dit årskort her, og få fri entré til Glyptotekets udstillinger og udvalgte arrangementer.

Retningslinjer ifm. covid-19

  • Gæster på 15 år og derover skal kunne fremvise et gyldigt coronapas samt identifikation i form af pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt ID. Læs mere om krav til dokumentation her.
  • På Glyptoteket skal du bære mundbind eller visir, som du må tage af, når du sidder ned.
  • Glyptoteket overholder regeringens til den tid gældende retningslinjer for sikkerhedsafstand og forsamlingsloft til siddende kulturarrangementer.

Du kan læse mere om Glyptotekets håndtering af covid-19 her. 

Skriv et svar