OPLYSNING – HVIS LYS ER DET? Gratis foredrag med Lotte Folke Kaarsholm d. 02.05.2019 kl. 17-18

Fra den 4. april – 2. maj kan du i anledning af udstillingen MERE LYS på Gentofte Rådhus opleve fire toneangivende fagspecialister og personligheder fortælle om lys som begreb, fænomen og metafor for netop deres genstandsfelt – fysikken, filosofien, kunsten og journalistikken

I dette foredrag sætter journalist ved Deadline på DR2, Lotte Folke Kaarsholm, fokus på lysets og oplysningens betydning i journalistikken.

”Vi i pressen arbejder hver dag, helt konkret, i oplysningens tjeneste. Vi står op og går på arbejde for at kaste lys på viden, som offentligheden fortjener at kende. Men lys kommer altid fra en bestemt vinkel. Og den vinkel er altid også med til at afgøre, hvilke sandheder, der kommer frem”, siger Kaarsholm, der i løbet af aftenen med udgangspunkt i eksempler fra journalistikken og perspektiver fra kunsthistorien vil fortælle om, hvordan man håndterer den udfordring.

Foredraget afholdes i Rådhushallen på Gentofte Rådhus og varer en time fra kl. 17.00 til 18.00. Der serveres en lille snack og forfriskning undervejs. Dørene åbnes kl. 16.00, hvor det er muligt at se udstillingen inden foredraget starter.

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig her: https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=k86claga93

Skriv et svar