Forfatter Talk med Iben Mondrup 30.04.2019 kl. 17 – 18

Entre 50 kr. for studerende

https://www.facebook.com/events/378664579384162/

Vi sætter i forbindelse med fotoudstillingen ’It’s All WHITE’ fokus på Grønland og indlandsisens skrøbelighed. Vi er derfor glade for at kunne invitere til forfatter-talk med Iben Mondrup. I sin talk i Nikolaj Kunsthal vil Mondrup give et litterært billede af, hvad Arktis, og specifikt Grønland, er. Et moderne samfund hvor mennesker lever og bor og forsøger at blive enige om en fælles fremtid. 

Iben Mondrup (f.1969) er opvokset i Grønland og uddannet billedkunstner på Det Kongelige Danske Kunstakademi, men det er som forfatter, hun for alvor har en stemme. Hun er kendt for sin billedmættede litteratur og sit sanselige sprog, men også for sin evne til at skildre menneskelige relationer, noget hun til fulde demonstrerer i romanen GODHAVN om tre danske børns opvækst i et lille grønlandsk fangersamfund. Selv siger hun, at hendes grønlandske opvækst og billedkunstneriske baggrund er en forudsætning for den måde, hun skriver på. 

Skriv et svar