Praktik på SPOR festival 2018

SPOR festival søger en praktikant, som vil være med til at til kommunikere og skabe opmærksomhed omkring festivalen i maj 2018.
I tæt samarbejde med festivalens kommunikationsansvarlige vil du få indblik og erfaring med kommunikation, formidling og markedsføring af kunst, musik og festivaler.

Arbejdet består i at assistere med opgaver indenfor:

  • Kommunikationsarbejde på SoMe, website og andre platforme
  • Markedsføring af festivalens program
  • Udarbejdelse af trykte PR-materialer
  • Pressearbejde, herunder pressekontakt, pressemeddelelser og PR-samarbejder
  • Invitationer, billet- og annoncesalg
  • Kommunikations- og div. øvrige opgaver under afviklingen af SPOR festival 2018 i Aarhus.

Vi forestiller os, at du:

  • er overbygningsstuderende på en relevant uddannelse
  • brænder for kommunikation, samtidsmusik og -kunst
  • arbejder effektivt og selvstændigt og kan lide at have mange bolde i luften
  • formulerer dig godt mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk
  • kan lide at arbejde praktisk, kreativt og løsningsorienteret

Vi tilbyder:

  • Indblik og erfaring med en bred palet af kommunikationsopgaver
  • Samarbejde med internationale og danske kunstnere samt aktører inden for kulturlivet
  • Arbejdsplads på Amager i kreativt kontorfællesskab med udsigt over Øresund

Praktik, periode og ansøgning:

SPOR er et lille sekretariat, som er dybt afhængig af gode medarbejdere og praktikanter. Vi betragter vores praktikanter som kolleger og stiller derfor store krav til selvstændighed og engagement. Til gengæld vil du som praktikant ved SPOR festival få lov at opleve et meningsfyldt ansvar og en følelse af at være en uundværlig aktør i den proces, det er at lave en festival.
Ansættelsesperiode: Primo februar til ultimo maj 2018 /
Arbejdstid: ca. 25-30 timer pr. uge

SPOR’s kontor ligger i København. Selve festivalen finder sted fra d. 3.-6. maj 2018 i Aarhus. I perioden op til og under selve festivalen skal du være indstillet på at arbejde fuldtid i Aarhus.

Vil du være med på SPOR teamet 2018, så send en kort motiveret ansøgning med CV til anne@nullsporfestival.dk snarest.
Vi indkalder løbende til samtaler.

Læs mere på www.sporfestival.dk

 

Skriv et svar