FotoForum: Det kameraløse fotografi

Skærmbillede 2015-05-13 kl. 15.14.18

Fotografisk Center, Copenhagen Photo Festival og DJ:Fotograferne inviterer til debat om fotografi, materialitet og processer tirsdag den 19. maj kl. 17 – 19.

Her vil Nanna Lysholt Hansen, Myne Søe-Pedersen og Nicolai Howalt fortælle om deres værker på udstillingen og diskutere det kameraløse fotografi i dialog med Fotografisk Centers leder Kristine Kern.

Pris 40 kr. Gratis for medlemmer.
Tilmelding kræves på mail, info@nullphotography.dk, eller på tlf. 33930996.

///

Debatten vil med afsæt i udstillingen Det kameraløse fotografi omhandle følgende spørgsmål og problematikker:
Kan man forestille sig et fotografi frembragt uden kamera? Uden maskine? Betyder teknikken noget for oplevelsen af billedet? Og hvad er egentlig forskellen på analoge og digitale formater? Hvad er essensen af det fotografiske?

Allerede forud for fotografiets opfindelse i begyndelsen af 1800-tallet har kunstnere og videnskabsmænd eksperimenteret ivrigt med fastholdelsen af virkeligheden. I dag er et digitalt kamera næsten hvermandseje, fordi mange har kamera i deres telefon, mens analoge formater efterhånden kun benyttes af kunstnere og entusiaster.

På Fotografisk Centers udstilling Det kameraløse fotografi fokuserer man på fotografiske billeder, frembragt uden brug af kamera i traditionel forstand. Der er tale om tekniske og materielle eksperimenter, som strækker rammen for det fotografiske ud i en bredere billedmæssig og konceptuel kontekst. Det er en udstilling, som undersøger hvad fotografi er og kan være. En udstilling som både kigger bagud og fremad.

Skriv et svar