Dukkepartifest – vi køber vælgere for øl

Dukkepartiet holder fundraisingfest – en øl for en vælgererklæring

D. 28. november kl.19. Alle er velkomne.

Digital eller ej – det tager tid at samle 20.260 vælgererklæringer. Det må partiet Dukkepartiet sande. Nu tager Dukkerne initiativ til en anderledes fundraising, hvor valutaen er vælgererklæringer.

Det maskebærende parti vil gøre noget ved politikerlede og ”genstarte demokratiet,” som det lyder på hjemmesiden. Men partiet har brug for vælgererklæringer – og mange af dem.
Partiet er en del af Indenrigsministeriets forsøgsordning, hvor nystartede partier kan samle vælgererklæringer digitalt. Ordningen omfatter også andre partier som Alternativet. Men erklæringen er endnu ikke 100 procent digital, og processen er stadig lang og træg, mener partiet:

Dukkepartiet udtaler:
”Det tager simpelthen for lang tid med de erklæringer. Derfor tager vi sagen i egen hånd”.

Den 28. november kan interesserede derfor møde op på teatret Sort/Hvid i Skindergade 3, hvor Dukkepartiet giver øl – hvis man altså medbringer en vælgererklæring.

”Vi håber selvfølgelig, at der kommer storinvestorer til arrangementet. Der er folk derude, der har omfangsrige familier med mange søskende, kusiner og fætre. Her kan det jo blive til mange øl, hvis de tager erklæringer med fra dem alle. Måske der sågar kommer folk, der kan give omgang,” lyder det fra Dukkepartiet.

Med venlig hilsen Dukkepartiet

Læs mere om Dukkepartiet
Tilmeld dig på facebook

Skriv et svar