Fernisering

Den Frie inviterer til fernisering på Danmarks største kunstpris, Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat 2014.

Ferniseringen foregår i Den Frie Udstillingsbygning på Oslo Plads, 1 fredag d.21.november kl. 17-20. Arrangementet er gratis.

Det er os en stor glæde at kunne offentliggøre navnene på de kunstnere, som i år modtager Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat. Legatet er en af landets største hæderspriser til danske kunstnere. Hvert andet år æres Carl Nielsen ved at hædersprisen tildeles udøvende musikere og komponister og hvert andet år æres Anne Marie Carl-Nielsen, idet prisen uddeles til tre billedhuggere.

Prismodtagerne i år er Lea Porsager (f.1981), Marianne Jørgensen (f. 1959) og kunstnergruppenSuperflex, bestående af Jakob Fenger (f. 1968), Rasmus Nielsen (f. 1969) og Bjørnstjerne Christiansen (f. 1969). Hver især modtager de tre prisvindere en hæderspris på 600.000 skattefri kroner. I forlængelse af prisoverrækkelsen viser vi i Den Frie en udstilling med årets modtagere, hvor både helt nye og ældre værker kan opleves. Prisen tildeles som en særlig anerkendelse af kunstnernes virke og som en opbakning og støtte til den enkelte kunstners fremtidige arbejde.

Forfatter: denfrie

Den Frie Udstillingsbygning Oslo Plads 1 2100 København Ø

Skriv et svar