og noget med nogle bjerggeder – og teaterstuderende!

Riddersalen er i færd med at lave Peer Gynt – eller rettere: Peer Gynt Off Piste. Præsenteret således: Om eventyreren, levemanden og fantasten Peer Gynt – taget med et gran salt og en gang nysne i overraskende og besjælede omgivelser….    og så er der også noget med nogle bjerggeder.

Forestillingen instruktør,Mikala Bjarnov Lage, og teaterchef Signe Birkbøll, der har påtaget sig at rewrite Ibsen, har spurgt, om jeg havde lyst til at komme forbi med et hold for at se en prøve og herefter diskutere nogle af deres løsninger med dem….. og bjerggederne.

Det synes jeg kunne være spændende.

Derfor indbydes studerende fra både BA og KA til at komme til prøve med diskussion af udvalgte scener torsdag d. 31. januar kl. 13 aldeles præcist på Riddersalen, Allegade 7.

Umiddelbart er arrangementet uforpligtende (udover at man skal deltage i diskussionerne – og klappe bjerggederne); men for særligt interesserede kan det jo være en mulighed for at indgå et samarbejde, som kunne bruges i en opgave.

Under alle omstændigheder vil jeg godt bede en mail, hvis I kommer – blot for at have en fornemmelse af antallet af deltagere: stigjarl@nullhum.ku.dk .

Forhåbentlig på gensyn – jeg tror at det bliver både skægt og givende.

Så er den ged vist….

Stig

Skriv et svar