W W W: Internettet – og de begrænsende nyhedsstrømme

  • Er internettet anarki?
  • Bliver verden ude, når internettet lukker sig om dig?
  • Vil du selv vælge, hvad du vælger fra?
  • Personaliserer du dit internet?

W W W. Internettet – og de begrænsende nyhedsstrømme er en tværmedial kunst og oplysningsudstilling skabt af den nydannede kunstnergruppe STUM, med henblik på at engagere samfundet i debatten om vores vaner og brug af nyheder på internettet. Internettets potentiale er stort, både som et nyhedsmedie og som en kilde til at udvide vores horisont og indblik i verden. Men for at internettet skal kunne leve op til sit potentiale og fungere som en demokratisk og politisk offentlighed, kræver det, at vi reflekterer over vores online vaner. På trods af internettets mange muligheder, mener vi, at der er en tendens til, at vi alligevel kommer til at bevæge os i de samme cirkler, den samme online nyhedsstrøm, så vi i stedet for at udvide vores viden, kommer til at bekræfte vores allerede eksisterende viden og interesser.

Med et både videnskabeligt og kunstnerisk udgangspunkt sætter udstillingen med fem værker fokus på internettets problematikker, såsom dets personaliserede udbud af viden. Værkerne forholder sig til internettet som nyhedsmedie og mulighed for vidensdeling. Udstillingen udtrykker, at internettets potentiale kræver, at vi reflekterer over brugen af det virtuelle univers, samt hvilke forhindringer det står overfor.

Foreningen STUM er en nystartet idébaseret og samfundsengagerende kunstnergruppe, der skaber non-profit kunstneriske kulturudbud i København med fokus på dannelse og folkeoplysning. Et ungt initiativ til styrkelsen af demokratiet.

W W W. Internettet – og de begrænsende nyhedsstrømme finder sted:

Guldbergsgade 9, 2200 KBH.N
Fernisering d.28 november kl. 17.00-22.00
Åbent d. 29 november – d. 2 december kl. 14.00-21.00

IKK Artist Talk: FLUXUS 50 år

Torsdag d. 22. november kl. 16-17 // Tidsskrifts Caféen, Karen Blixens vej 1 (21.3.19)

50-året for kunstnernetværket Fluxus fejres i år med udstillingen “Fluxus 50 år: Die Irren sind los”, der netop nu vises på Nikolaj Kunsthal.

Som en del af den internationale projektgruppe bag udstillingen og med baggrund i egen Fluxus-forskning vil Peter van der Meijden fortælle om de udfordringer, der knytter sig til udstilling af Fluxus-værker – bl.a. i forhold til værkernes karakter af flygtighed, en kredsen om den direkte kropslige erfaring og en aktiv inddragelse af betragteren.

Der vil blive serveret the og kaffe til arrangementet

Skønlitteratur på P1 søger en praktikant, forår 2013

Skønlitteraturen har sit helt eget hjørne på Danmarks Radios kloge kanal, P1. Som praktikant bliver du en integreret del af en lille redaktion. Dine opgaver vil primært være administrative og praktiske, men du vil også få mulighed for at snuse til det journalistiske.

Som praktikant er du med til at have kontakt med forlag og forfattere, styre interne DR-procedurer, holde programmets hjemmeside ved lige m.m.
Du kommer til at arbejde meget tæt sammen med studieværterne, Klaus Rothstein og Nanna Mogensen, og selvom de to kan finde på sende velmente uforskammetheder efter hinanden, er der garanti for at du bliver behandlet mere end pænt.

Sammen med Nanna og Klaus er du med i alle programmets faser – fra idéudvikling og redaktionel planlægning til den tekniske produktion. Hvis du smider dine egne ideer på bordet, er der måske mulighed for, at der kommer radio ud af det…
Du får ikke løn, men du får oplevelser og erfaringer for alle pengene.

Læs mere om programmet www.dr.dk/litteratur

Praktikperiode: 1. februar 2012- 30. juni 2013 (eller efter nærmere aftale). Praktikken er fuld tid.

Ansøgningen sendes til:
litteratur@nulldr.dk

eller med posten:
Skønlitteratur på P1
Kulturredaktionen/DR Perspektiv
DR Byen
Emil Holms Kanal 20 opg. 3, 3. sal
0999 København C

Ansøgningsfrist: mandag den 5. december 2012.

KLUBVÆRELSET PÅ P1 søger praktikant, forår 2013

Vil du lave spændende, fortællende og legende radio med et twist ?

Klubværelset er P1’s program om ungdomskultur og -tendenser. Vi har tradition for at dykke ned i de alternative og eftertænksomme sfærer af ungdomslivet, men laver også programmer om mere generelle aspekter af dét at være ung. Vi laver radio om alt fra militante feminister, homovielser og beskidte unge rappere til følsomme mor/datter forhold, transseksualitet og arbejdsløshed. Vi sender fra swingerklubber på landet, hipsterklubber i København og modeklubber i Tokyo.

Det handler om den gode reportage, den skæve historie og lydbillederne fra ungdommens virkelige verden, og vi zoomer fra den helt nære og intime detalje til de store linjer og perspektiver på tidens tendenser.

Som praktikant på Klubværelset er du ikke bange for at få beskidte negle og ører, lyst til leg med lyd er et must. Erfaring med radiomediet er ikke et krav, men en klar fordel. Du vil indgå i et lille, dynamisk fællesskab af unge radioentusiaster og vil komme til at stifte indgående kendskab med alle aspekter af det redaktionelle arbejde bl.a. research, idéudvikling, interview, reportage, redigering og produktion af indslag.

Praktikopholdet varer ca. 5 måneder med start 1.feb 2013. Ansøgere kan være universitetsstuderende eller andre fra videregående uddannelser. Det er et krav, at du har virksomhedspraktik som en meritgivende del af dit studieforløb, og kan dokumentere dette for DR.

Du kan høre, hvad vi har lavet på www.dr.dk/klub. Din ansøgning eller evt spørgmål sendes til Cecilie Kubert, cehu@nulldr.dk og Alicia Jordanova, aljo@nulldr.dk

ANSØGNINGSFRIST 5. dec 2012

Klubværelset på P1 er en del af DR Kultur, et levende og vitalt redaktionsmiljø, hvor der produceres både radio og tv. Fælles for DR Kultur er en åbenhed og nysgerrighed overfor mennesker og steder med en spændende historie, og en interesse for nye kulturelle strømninger – såvel i undergrundsmiljøer som tendenser i en bredere, mere populær retning.

DR søger praktikant til Smagsdommerne DR2, forår 2013

”Smagsdommerne” er DR2s debatprogram, som hver torsdag diskuterer et udvalg af ugens kulturelle begivenheder under ledelse af Adrian Hughes (I 2013 vil programmet dog blive sendt om tirsdagen på DRK).

Vi har brug for en praktikant, der har interesse for kulturdebat og meget gerne erfaring med formidling på net og tv. Du vil indgå i det redaktionelle arbejde, være med til at producere indslag og være med i studiet, når Smagsdommerne dømmer. Du vil få ansvar for vores hjemmeside på dr.dk samt vores facebook-profil og skal have lyst og evne til at skrive om smagsdommerne og deres ugentlige diskussioner (www.dr.dk/smagsdommerne)

Derudover har vi en masse logistik, research og al mulig kontorbøvl, som vi håber du vil hjælpe os med at løse.

Praktikperioden er ulønnet og varer fra 1.februar til 30.juni. Vi prioriterer ansøgere der kan bruge praktik som meritgivende del af studiet.

Er det noget for dig, så skriv en kort ansøgning til:

Anne Pedersen/DR KULTUR, Emil Holms kanal 20, 0999 KBH C.
Eller til APD@nulldr.dk.

Ansøgningsfrist: 5. december

Jobbets studierelevans:
Arkitektur, Kunst & Design, Humaniora

Praktikant til DR’s Kultursøndag på P1, forår 2013

Kulturredaktionen i DR søger en praktikant, der vil være en del af vores stærke ugentlige kulturmagasin ”Kultursøndag på P1”.

DR’s Kulturredaktion er en af Danmarks største kulturredaktioner med bl.a. ti faste programmer på radio, tv og web.
Kultursøndag er 77 minutters aktuelt og engagerende værtsbåret program med både live-gæster og reportageindslag. Programmet sendes hver søndag 8.30-9.54 på P1.

Praktikanten skal være med til at tilrettelægge programmet sammen med de skiftende værter, og praktikanten producerer også selv indslag.
Det er en fordel (men ikke et krav) at du har erfaring med at optage og redigere lyd.

Vi søger en praktikant, der kender og elsker kultur i bred forstand og som er optaget af samspillet mellem kultur og samfund, kulturpolitik, tendenser og strømninger.  
Du skal kunne se de store sammenhænge og sætte kulturen i relation til den virkelige verden. 
Du skal have lyst til at arbejde på en journalistisk arbejdsplads hvor tingene går stærkt. Du skal kunne arbejde meget selvstændigt og tage initiativ, men det vil altid være i tæt samspil med den øvrige redaktion.

Periode: 1. februar – 30. juni 2013 (eller efter nærmere aftale)
Praktikken er fuldtid (37 t/u) og ulønnet.

Evt. spørgsmål rettes til programmedarbejder og vært for Kulturnyt Tore Leifer,
tlf. 21 49 87 22.

Ansøgningen sendes til:
Tore Leifer på mail tli@nulldr.dk

Ansøgningsfrist: 5. december 2012.

Praktikant til DR’s kulturnyheder, forår 2013

Kulturredaktionen i DR søger en praktikant, der vil være en del af den stærke kulturdækning på dr.dk.

DR’s Kulturredaktion er en af Danmarks største kulturredaktioner med bl.a. ti faste programmer på radio, tv og web. I 2013 har vi særligt fokus på samarbejdet mellem kultursitet dr.dk/kultur og de faste programmer, ikke mindst Kulturnyt på P1, der dagligt sender 12.46 og 18.10 på P1. De mange gode historier vi producerer hver dag, skal omformes til nettet og tages et skridt videre.

Praktikanten vil i det daglige være tilknyttet websitet dr.dk/kultur og radioprogrammet Kulturnyt.  
Praktikanten samarbejder først og fremmest tæt med vores to webjournalister og er hver dag med til at skrive dagens væsentlige kulturnyheder til dr.dk/kultur.
Praktikantens opgaver vil desuden omfatte bl.a. at finde arkivklip der supplerer dagens historier, vælge billeder, skrive historier direkte til nettet samt løse en række praktiske opgaver i forbindelse med de to sites dr.dk/kultur og dr.dk/kulturnyt.

Det er også praktikanten der hver dag opdaterer radioprogrammet Kulturnyts hjemmeside og omformer gode radiohistorier til nettet. Der vil være gode muligheder for at afprøve egne idéer til form og indhold på de to sites.

Du skal have lyst til at fortælle de gode og aktuelle kulturhistorier så dine forældre forstår det og dine venner gider læse det!

Vi søger en praktikant, der kender og elsker kultur, som er god til at formulere sig på skrift og som ønsker at udvikle sit kendskab til formidling på nettet. Du skal have lyst til at arbejde på en journalistisk arbejdsplads hvor tingene går stærkt. Du skal kunne arbejde meget selvstændigt og tage initiativ, men det vil altid være i tæt samspil med den øvrige redaktion.

Periode: 1. februar – 30. juni 2013 (eller efter nærmere aftale)
Praktikken er fuldtid (37 t/u) og ulønnet.

Evt. spørgsmål rettes til programmedarbejder og vært for Kulturnyt Tore Leifer,
tlf. 21 49 87 22.

Ansøgningen sendes til:
Tore Leifer på mail tli@nulldr.dk

Ansøgningsfrist: 5. december 2012.

Praktikant til Filmselskabet på DR K, forår 2013

Vi søger en praktikant til programmet Filmselskabet, der sender 3. sæson fra januar til maj alle torsdage kl. 21:00 på DR K.

Filmselskabet på DR K er et enkelt samtaleprogram, hvor seerne bliver orienteret om ugens mest væsentlige premierefilm. Ved at kombinere anmeldelser med filmjournalistik og faglige gæster, giver Filmselskabet seerne bedre muligheder og flere ”værktøjer” til selv at vurdere og forstå film. 

I samarbejde med studievært Maria Månson og redaktør Jesper Skaaning, er du som praktikant med til at udvikle programmets form og indhold. Du er bl.a. med til idéudvikling, research, oplining af gæster, forredigering af filmklip og opdatering af programmets hjemme- og Facebookside. Derudover ser hele redaktionen en masse aktuelle film! Læs mere om programmet på www.dr.dk/filmselskabet

Praktikperiode: 14. januar – 31. maj 2013 (eller efter nærmere aftale).
Praktikken er ulønnet.
Evt. spørgsmål rettes til Jesper Skaaning, tlf. 24 29 98 10.

Ansøgningen sendes til:
Jesper Skaaning på mail jesk@nulldr.dk

eller med posten:
Filmselskabet
Att.: Jesper Skaaning
DR Kultur
DR Byen
Emil Holms Kanal 20 opg. 3, 3. sal
0999 København C

Ansøgningsfrist: onsdag den 5. december 2012.

Praktikant til Radiofortællinger på P1, forår 2013

Radiofortællinger på P1 er programmet, der tager dig til steder du ellers ikke var kommet og møder mennesker, der ikke ellers finder vej til mediernes søgelys. Programmet har en helt enkel og oldschool ambition om at fortælle levende, menneskelige og mærkelige historier.

Nu søger vi en universitetspraktikant, som har lyst til at være med til at finde gode historier.

Hos os kan du lære at lave interview, gode optagelser, gode historier, redigere i Hindenburg og arbejde med musik og lyd som en aktiv del af dramaturgien.

Derfor vil vi gerne have en praktikant, som har erfaring med at lave radio f.eks. fra Universitetsradioen, kender til at redigere lyd, er musikalsk, men vigtigst af alt er fuld af gode ideer til fantastiske historier, der kan fortælles fra virkeligheden.

Vi er en lille redaktion og derfor kommer du til at løse både store og små opgaver. Din primære opgave bliver at lave historier til programmet, men du kommer også til at skrive tekster til internettet, tage billeder og udføre små administrative opgaver.

Radiofortællinger er en del af DR Kultur, et levende og vitalt redaktionsmiljø, hvor der produceres både radio og tv. Fælles for DR Kultur er en åbenhed og nysgerrighed overfor mennesker og steder med en spændende historie, og en interesse for nye kulturelle strømninger – såvel i undergrundsmiljøer som tendenser i en bredere, mere populær retning.

Det er en forudsætning, at praktikken er meritgivende. DR skal have dokumentation for dette fra uddannelsesinstitutionen før aftale om praktik kan indgås. Ansøgere kan være universitetsstuderende eller studerende fra andre videregående uddannelser, der har virksomhedspraktik som en del af studieforløbet.

Vil du vide mere om praktikken og Radiofortællinger kan du lytte til vores program på www.dr.dk/radiofortaellinger eller kontakte vores nuværende praktikant, Anne Pilegaard Petersen apip@nulldr.dk eller 29717877.

Praktikken løber fra februar 2013- 1. august 2013, Den er ulønnet og foregår i DR Byen

Ansøgningsfrist 5.december.

Send din ansøgning og cv til programmets vært Louise Witt-Hansen på lwh@nulldr.dk .