Operation Dagsværk mangler seje folk til temadag-workshops

Vi søger nogle seje folk til at være facilitator på temadags-workshop på årets Dagsværk-turné.

Fra d. 11-25. September (minus weekender) skal de frivillige fra Dagsværksekretariat sammen med en masse eksterne holde en hel undervisningsdag på landets gymnasier. Målet er at lave en anderledes, sjov, kreativ, faglig og interaktiv dag, hvor eleverne på forskellige måder arbejder med at tegne et mere nuanceret billede af Irak. (læs mere om temadagen her: od.dk/undervisning/irak/temadag)

Årets dagsværk-projekt finder sted i Irak og tager udgangspunkt i den danske foreningsmodel. Projektet vil gennem uddannelse af iværksættere, ledere og fodboldtrænere etablere fodboldskoler og foreningsliv, der skal fremme unge irakeres deltagelse i samfundet. Målet er at uddanne den unge generation til at blive aktive samfundsborgere (læs mere om projektet her: http://od.dk/Side/228/Irak-2012)

I den forbindelse mangler vi nogle seje folk, der synes, at det kunne være spændende at facilitere workshops for gymnasieelever og være med til at tegne et mere nuanceret billede af Irak. Det er ikke nødvendigt at være Irak ekspert.

Vi søger:

2 eksterne med forstand på/interesse i sociale medier (se vedhæftet beskrivelse af social medie workshop)

2 eksterne med forstand på journalistik, story-telling og/eller kommunikation (se vedhæftet beskrivelse af dokumentarist workshop)

Vi kan ikke tilbyde penge, men fx en 1-måneds virksomhedspraktik og to pisse fede uger med masser af læring og sjov. Du vil ikke have nogle udgifter forbundet med turnéen – vi dækker transport, diæter og finder et sted, hvor du kan sove, når vi er i Jylland.

Ring til kampagneleder Mia Beyer på 21 86 97 31 eller skriv til mia@nullod.dk snarest muligt, hvis du er interesseret.

Kærligst,

Dagsværk sekretariatet

Skriv et svar