KOLLEGIEVÆRELSE

Individualiseret bofællesskab med udpræget hang til fællesskab søger kultiveret studine med ben i næsen. Vi er kvindekollegiet Blanche med sydvendt altan og lige langt til Kongens Have, Kultorvet og Nørreport. Her bor 10 faste blanchetter (23-32 år) med vidt forskellig indstilling til påklædning, parforhold og privatliv, der spiser sammen fire gange om ugen, ligger i arm i sofaen, når nogen har behov, og ellers gør som vi hver især lyster.

Vi har et ledigt værelse fra 1. september. 16 m2 med fransk altan og en husleje på knap 2600,-

Du kan bidrage med engagement, humor og vid. Til gengæld får du værelse og fællesskab med højt til loftet og stabil, kvalificeret social referenceramme. For 150 kroner ekstra om måneden får du internet, løg ad libitum og så godt som alle landsdækkende aviser.

Send ansøgning til: Køkkenet, Åbenrå 20, 4. sal, 1124 København K. Vi skal have din ansøgning senest 29/7 og vi holder samtaler med udvalgte ansøgere 8/8.
ONLY FEMALE STUDENTS

Skriv et svar