Eksklusiv visning 1. juli & 16 juli kl.19.00 | Inside the Mind of a Pervert | Caroline Sascha Cogez

carolineopy

IMO præsenterer i forbindelse med udstillingen “Second-hand”:

Oplev en eksklusiv visning af seks 8mm film og en bunke fotografier
i IMO torsdag den 1. juli kl. 19 og 16. Juli kl.19

Inside the Mind of a Pervert
Caroline Sascha Cogez

Seks 8mm film og en stak fotografier. Los Angeles, 1968.

Et udsnit af et privat livsværk af film og fotografier med
idiosynkratiske perversioner.

Fotografier af nøgne kvindenumser der sidder på alt fra toast, skjorter,
æsker, udstoppede isbjørne hoveder, lampeskærme til græskar.

Kvindefødder med høje hæle, der knuser et hjælpeløst objekt.
Sylespidse høje hæle der tramper, hopper og diverse genstande i
opstillede scenarier.

Samlingen vidner om en altopslugende, hemmelig besættelse af
kvindefødder og nøgne kvindenumser siddende på alt fra modelfly til
lagkager. Personen bag samlingen er en mand, der tilsyneladende har
brugt al sin fritid på at planlægge, filme og fotografere udlevelsen af
sine erotiske fantasier.

Lacan udtaler at begær, ud over det begærede objekt, også altid
indebærer afsavn. Måske derfor er fraværet af manden bag samlingen så
påtrængende. Vi ser ham næsten aldrig, kun i situationer hvor han
betragter det begærede. Han er voyeuren der filmer kvinder i parken og
cyklende piger på gaden. Nogle smiler til kameraet, uvidende om hans
blik, mens andre står med ryggen til.

Det erotiserede ligger i dér, hvor objektet møder subjektet. Der hvor
den nøgne kvindebagdel møder toasten. For ham er det i mødet med
objektet det erotiske ligger. Berøringsfladen mellem kvindens bagdel
eller fod og rekvisitten. Det er i denne spinkle flade begæret dirrer.
Han bliver objektet hun sætter sig på, og lader den spidse hæl knuse.

Bliv voyeurens voyeur

—————————–

IMO
Ny Carlsberg Vej 68 OG
DK-1760 Copenhagen
Denmark

+45 33797272
info@nullimo-projects.com
www.imo-projects.com

Skriv et svar