IKK FESTIVAL D. 5. OG 6. NOVEMBER

 

 IKK

Tværfaglig og tværmedial festival om avantgarden på Institut for kunst- og kulturvidenskab

Foredrag, workshops, filmforevisninger, performance og kunst invaderer din hverdag d. 5.-6.november 2009.

I begyndelsen af november 2009 vil Københavns Universitet Amager (KUA) for første gang slå dørene op for en tværfaglig, tilbagevendende festival. Festivalen er arrangeret af studerende ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab (IKK), universitetets center for de æstetiske fag; kunsthistorie, litteraturvidenskab, teater- og performancestudier og musikvidenskab. I år er IKK Festivals overordnede tema avantgarden –  avantgarde som historie, skandale, kanon, retro og kitsch.  

Læs mere på Facebook-gruppen IKK Festival og hjemmesiden: http://kunstogkulturvidenskab.ku.dk/Kalender/ikkfestival/

Program:
Torsdag d. 5. november
Kl. 9.15-12.00: Introforelæsning:
“Hvad er det revolutionerende ved avantgarden?” (Tania Ørum, lektor)
“Avantgarderne – død eller levende?” (Mikkel Bolt Rasmussen, lektor)
“Avantgarderne: at historisere med teorien eller kulturhistorien?” (Marianne Ping Huang, institutleder)

Kl. 12.00-13.00: Kunstnerpræsentation: Horst Possling

Kl. 13.15-17.00: Workshop (se beskrivelser nedenfor) HUSK AT TILMELDE DIG EN WORKSHOP på ikkfestival@nulllive.dk SENEST D. 30.10.2009

Kl. 17.00: Filmforevisning af avantgardefilm, Jens Toft (lektor, Kunsthistorie) præsenterer filmene

Kl. 17.00: Opførelse af Terry Rileys ‘in C’ (medbring gerne instrument, hvis du ønsker at deltage! Noderne kan ses på www.otherminds.org/SCORES/InC.pdf )

Fredag d. 6. november
Kl. 9.15-11.00: Introforelæsning:
‘Avantgarde som problem og mulighed’ ved Peter Borum (Ph.D, Litteraturvidenskab)

Kl. 11.15-12.00: Oplæg:

‘Kritiske strategier i samtidskunsten’ ved Maria Kjær Themsen (mag.art, Litteraturvidenskab)

‘Club de la Faye og Fiction Pimps’ ved Gry Worre Hallberg (cand.mag, Teater- og Performance studier)

‘Æstetisering af hverdagslivet’ ved Camma Juel Jepsen (cand.mag, Moderne Kultur og Kulturformidling)

‘Kunst mod gentrificering’ ved Anders Olling (stud.cand.mag, Moderne Kultur og Kulturformidling)

Kl. 12.00-13.00: ‘Skepsis og affekt (teser og antiteser)’ -Om dialektik og historisk progression (Oplæg ved billedkunstner Søren Andreasen)

Kl. 12.00-13.00: Kunstnerpræsentation af ”Kunstnerne i Rusland”: ‘Om kortlægning af verdens største land’

Kl. 13.00-14.00: Workshop med Mikkel Bogh, rektor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Kl. 13.00-14.00: Digter Lars-Emil Woetmann: ‘Mange digte – oplæsning af lange digte’

Kl. 13.00-14.00: Kunstnerpræsentation af Das Beckwerk (Fremvisning af videooptagelse af stykket ‘Language of Hope’ med efterfølgende præsentation)

Kl. 14.00-15.00: Installationsperformance og debatoplæg ved Abstreet: ‘Even close to comatose no man is an eyeland electric’

Kl. 14.00-15.00: Martin Glaz Serup (digter) Oversættelse/re-enactment af amerikanske Kenneth Goldsmiths ‘GERTRUDE STEIN: ON PUNCTUATION (1999)’

Kl. 15.00-15-45: Lars Bukdahl opfører Kurt Schwitters’ ‘Ursonate’ (1922-32), samt eksempler på egne oversættelser af Schwitters-digte.

Kl. 15.00-16.00: Interaktiv telefonkoncert med Goodiepal

Kl. 16.15-18.00: ‘Kapitalisme nu: kritik eller kreativitet?’
Paneldebat med kunstner Das Beckwerk, lektor Mikkel Bolt og fagleder Anders Michelsen m.fl.

Kl. 18.00-19.30: Teaterforestillingen ”Dr. FaustUS Lights the Lights” af Black Box Pangea

Kl. 21.00-03.00: DEN STORE AFSLUTNINGSFEST!!!
Musik af CAMILLA, Flaskedrengene, La Belle Indifference, Fest & Hobby og Lft.gtr

Mandag d. 7. december
Kl. 10.00-13.00: Forelæsning ved Frederik Stjernfelt og Søren Ulrik Thomsen
———————————————————————————————————
HUSK AT TILMELDE DIG EN AF FØLGENDE WORKSHOPS (d. 5.nov) Send en email senes d. 30.okt. til ikkfestival@nulllive.dk om hvilken workshop du ønsker at deltage i (der er begrænset antal pladser)

‘Larm på IKK’
Ved Jacob Kreutzfeldt (lydforsker og ekstern lektor, IKK)
Under workshoppen skal deltagerne selv producere et soundscape til indgangen til IKK. Ideen er at bringe byens og omverdenens lyd ind i IKK. Deltagerne skal arbejde med redigering af udvalgt lydmateriale ud fra et ideoplæg. Der vil være introduktioner til redigeringsteknik og support undervejs i processen. Fredag vil det producerede materiale blive præsenteret i IKK’s indgangsparti.
BEMÆRK: Workshoppen tyvstarter onsdag d. 4.nov og fortsætter torsdag d. 5.nov.

‘Versioner Galore!’
Ved Jacob Greve (Post.doc., Litteraturvidenskab)
En af avantgardernes foretrukne strategier når det gælder forholdet til kunsten og traditionen synes at være versioner. Versioner, både som kritik og kreativitet, f.eks. som remakes, remixes, appropriationer, reenactments, adaptationer, variationer, remedieringer og parodier. Selv den mekaniske eller digitale gentagelse er en gentagelse med en forskel, der skaber nyt ved at udstille det kendte. Samtidig har versioner medført ændringer i opfattelse af værkkategori og autorrolle.
Workshoppen undersøger avantgarderne for versioner, og producerer selv versioner, bl.a. ud fra følgende eksempler og spørgsmål (men også gerne andre og flere):
Fungerer Duchamps ready-made som version?
Hvad der sker når Language Writing digtere som Steve McCaffery og Caroline Bergvall genskriver og opfører traditionens tekster i stadigt nye versioner mundligt og visuelt.
Er dub- og remix-versioner en dekonstruktion af den vesterlandske sang, opstået i ‘the dancehall’?
Er ‘creative responses’ i digitale og sociale medier som You Tube den nye avantgarde?
Er omgåelse af copyright versionens og avantgardens største triumf?

‘Avantgarde og interventionskunst: alt for langt væk, alt for tæt på’
ved Peter van der Meijden (Ph.D-studerende, IKK)
I workshoppen undersøges avantgarden og nutidens interventionskunst ud fra begrebet ”afstand”. Der skabes forbindelser mellem avantgarden – ikke kun førkrigstidens ”historiske avantgarde”, men også den tidlige modernisme i 1800-tallet – og nutiden, med 1960’erne som omdrejningspunkt.
Blandt de spørgsmål der diskuteres er: hvad er den rigtige afstand mellem kunstner og beskuer? Hvad er den rigtige afstand mellem kunstværk og beskuer? Kan et kunstværk komme for tæt på? Kan det være for langt væk? Og hvad for en størrelse er ”afstand” egentlig? Undervejs gives mange eksempler, i form af kunstværker man selv kan udføre og/eller opleve, og workshoppen afsluttes med en større diskussion af interventionskunstens specifikke afstand og dens forhold til kunsthistorien som videnskab.

‘Avantgarde reenactment: How to do things with words’
Ved Laura Luise Schultz (adjunkt) og Stig Jarl (Lektor)(begge ved Teater- og Performance studier)
Vi arbejder med teatertekster og performance-partiturer fra den historiske avantgarde og neo-avantgarde. (Hvordan) kan man opføre disse tekster i dag, og kan et begreb om re-enactment reflektere den historiske afstand på en anden måde end et klassisk iscenesættelsesbegreb?
Vi skal arbejde både praktisk og teoretisk.

‘Arkiv og avantgarde’
Ved Tania Ørum (lektor, Litteraturvidenskab) og Marianne Ping Huang (Institutleder, IKK)
I ‘arkivet’ arbejder vi ud fra surrealismens interesse for kortlægning af hverdagen, sådan som den kom til udtryk i det engelske projekt, Mass Observation. Mass Observation blev initieret af engelske surrealister og antropologer, og fra midten af 1930’erne observerede almindelige mennesker deres almindelige hverdag og hverdagens forskelligartede gøren og laden. I et manifest for Mass Observation blev projektets observationsmetode og -område(r) beskrevet således:
”the observation of everyone by everyone, including themselves”
”Behaviour at war memorials; shouts and gestures of motorists; the aspedistra cult; anthropologies of football pools; bathroom behaviour; beards, armpits, eyebrows; antisemitism; distribution, diffusion and significance of dirty jokes; funerals and undertakers; female taboos about eating; the private lives of midwifes”
I workshoppen introduceres der til hvilken betydning, arkiver over mærkelige objekter havde i avant-garderne (Sven Spieker: The Big Archive, 2008) – er collagen fx et lille arkiv? er arkivet en avantgarde taktik? – og der introduceres til Mass Observation og begrebet om surrealistisk hverdagsetnografi (James Clifford: The Predicaments of Culture, 1988; Ben Highmore: Everyday Life and Cultural Theory, 2002).
Men især skal vi lave vores egne hverdagsobservationer i tekst, billede og lyd til et digitalt arkiv for IKK Observationer.
Medbring optage-udstyr: mobiltelefoner mm. samt laptops.

‘Web 2.0: avantgardens død eller ultimative begærsopfyldelse?’
Ved Mette Sandbye (lektor, Moderne kultur og kulturformidling), Ulrik Ekman (adjunkt, IKK) og Anne Mette Nielsen (Ph.D-studerende, IKK).
Under den fokuserede overskrift ”Web 2.0” skruer denne workshop tiden helt frem til i dag. Hvordan står det til med avantgardens oprindelige utopier og mål? Hvor er vi henne i dag efter post-WWII debatterne om neo-avantgarden som enten en død citering af kunstneriske former og socio-politiske strategier fra de første to tiår af det 20. århundrede – eller en ny formulering af alternative kulturproduktioner på postmoderne og kontemporære vilkår? Web 2.0 kan karakteriseres som et åbent, dynamisk og interaktivt net uden mange vægge. På Internettet kan alle i dag optræde som avantgardister, hverdagslivet kan blive kunst, og den mest snævre avantgardekunst kan formidles for millioner. Avantgarden er her allerede (igen) – hvis Web 2.0 er åben, alternativ, bredt praktiseret networking, kulturelt og kunstnerisk omdesign, sociale medie-platforme, vidensdeling, folkelige typer tagging af vores kreative fællesskab…. Omvendt kan det her også være svært at afgøre, om noget overhovedet er kunst, socio-politisk aktivisme, en privat blog, en ren parodi, et ultimativt stykke kitsch, en blindt rendyrket massekultur og hyperforbrugende kulturindustri, eller….? Giver det i det hele taget mening i dag at tale om avantgarden som idé og utopi, er den død, eller er alle dens vildeste ønsker simpelthen blevet opfyldt? Er vi alle avantgardister, kan en hverdagsamatør overhovedet være avantgardist, og hvordan så?
På workshoppen skal vi surfe på YouTube, skype direkte med ’almindelige mennesker’ i det offentlige rum et sted i Karachi (Pakistan), og se på hvad en ’avantgarde’ cellist af i dag gør med sit arbejde i en blandet virkelighed med både Web 2.0 og fysisk forankrede socio-kulturelle netværk. Deltagerne bedes selv medbringe eksempler (links) på konkrete Web 2.0 sites, som udfordrer, udforsker, oplyser eller fordunkler hele denne avantgardediskussion (f.eks. amatøristiske, bruger-drevne, socialt og kommunikativt orienterede sites).

‘Musikalsk avantgarde’
Ved Svend Erik Hvidtfelt Nielsen (lektor, musikvidenskab. Komponist m.m.)
Den musikalske avantgarde udfoldede sig i 50’erne og 60’erne dels gennem en benhård prædetermineret musik (tonehøjder, styrkegrader varigheder m.m. besluttedes på forhånd, før kompositionsprocessen gik i gang) dels af en dedikeret fuldstændig tilfældig musik med fri improvisation eller sågar – som i John Cages “4.33” – af ingenting. Eller rettere: af publikums egne reaktioner.
Denne avantgarde foranledigede i Danmark en modavantgarde, der vendte den musikalske systemtænkning i en helt ny retning.
Og en af de vigtigste repræsentanter for denne avantgarde kombinerede sine æstetiske visioner med et politisk sigte, der i faktuelt indhold ligger på linje med den mest radikale politiske avantgarde indenfor de øvrige kunstarter.
Men Nørgårds radikalitet og ønske om at revolutionere menneskets livssituation er helt igennem uvoldeligt, og dens bærende utopi sættes via musikken op som et opnåeligt mål.
Hvad er så den rigtige avantgarde? Er der stadig avantgarde eller er den afgået ved døden. For egen hånd endda?
Hvis den er bortgået er det da et tab eller en naturlig konsekvens?
Men for hvem er den borte og for hvem er musikken stadig svær, stadig avantgarde?
kan sådanne spørgsmål overhovedet stilles?

‘Afronauter: afrikanskamerikansk avantgarde’
Ved Erik Steinskog (lektor, musikvidenskab).
Under workshoppen stilles der skarpt på afrikanskamerikansk jazz- og populærmusik med udgangspunkt i et fænomen kendt som “Afronauter”. Her er det en kvasi-mytologisk dimension, som er ret interessant, og som kan belyse en form for “vernacular avantgarde”.

 

INTERNATIONAL PERFORMANCE ART FESTIVAL

Dominic Johnson

22. – 25. oktober i Warehouse9

Festivalen byder på to performanceaftener med internationale navne, en aften med filmscreeninger, fotokunst og artist talks i samarbejde med Copenhagen Gay & Lesbian Filmfestival samt et seminar med forelæsninger og debat.

Festivalen har to hovedtemaer. Det ene tema er eksploderende femininitet med udgangspunkt i fotokunstneren Del LaGrace Volcano’s udstilling “Exploding Femininities”, samt to performancekunstnere fra New York, Nao Bustamante og Narcissister, der begge de- og rekonstruerer traditionelle opfattelser af kvindekroppen og kvindekønnet. Dette program er kurateret af Warehouse9s kunstneriske leder Jørgen Callesen og medlem af det kunstneriske råd Gritt Uldall-Jessen.
Det andet tema kredser om død, erotik og “det forbudte” baseret på den franske filosof og surrealist Georges Batailles udvalgte skrifter “Visions of Excess”. Dette program er kurateret afgæstekuratorerne Lee Adams (London) og Ron Athey (Los Angeles/London) og har tidligere været vist i Shunt i London under live art festivalen “Spill” april 2009.

MERE INFO OG BILLETTER
http://warehouse9.dk/blog/?p=764

PROGRAM

Torsdag 22.10.2009
20:00-22.30 Femslash Film Screening & diskussion – SOLD OUT !
I samarbejde med Copenhagen Gay & Lesbian Filmfestival
22.30-24 Del LaGrace Volcano Screening & Live Foto Event

Fredag 23.10.2009
23-05 Visions of Excess – multimedie/multi-genre happening
kurateret af Lee Adams (UK)/Ron Athey (US)
Dominic Johnson, Kira O’Reilly, Mouse, Lazlo & Lee Adams
Efterfulgt af Warehouse 9 Art Lounge med Bar & DJ’s

Lørdag 24.10.2009
20:30-21:00 Nao Bustamante – Film Screening
21:00-22:00 Narcissister – Solo performance
22:00-24:00 Niko Raes – Performance Installation
24:00 -02:00 Art Lounge Bar & Resident DJ’s

Søndag 25.10.2009
13-16 Seminar: Artist Talks og forelæsninger – keynote speaker: Gavin Butt (see website for program)

 

Narcissister

——————————————–
WAREHOUSE9.DK
performance and media art

——————————————–
VENUE – Bygning 66
Opposite Øksnehallen
The Brown Meat Packing District
Halmtorvet, Copenhagen
——————————————–
OFFICE & POST address:
Warehouse9.dk
Onkel Dannys Plads 1
Halmtorvet 13
1711 København V
——————————————–

ASSISTENTER TIL TEATER-/FILMPROJEKT I DECEMBER

Alt-muligt-assistenter søges til teater/film-projekt i Indre By under klimakonferencen i december.

Prøveperioden er fra d. 17. november til d. 4. december, og her skal der indspilles skabeloner til de film, som senere skal indspilles på vores location på Gammeltorv. Under prøveperioden består det det primære arbejde i at være instruktørerne Tue Biering og Christian Lollikes assistenter.

Fra d. 7. til d. 18. december går det løs inde på Gammeltorv, og her vil arbejdet ud over instruktørassistance evt. bestå af runneropgaver, lyd- og lysopgaver i forbindelse med optagelse af film, koordinering ifht. at få vist filmene, catering osv.

Projektet går i al sin enkelthed ud på, at vi midt på Gammel Torv i København bygger en miniature af et Hollywood studie, hvor forbipasserende og andre interesserede vil blive indfanget og får lov til at indspille nye klimakatastrofefilm i rollen som Superstjerne. Filmene vil blive vist på Gammel Torv og på en tilhørende hjemmeside.

Formålet med projektet er at sætte fokus på og i bedste fald hjælpe folk af med deres kosmiske frygt – en mental tilstand, som kan hensætte mennesker i apati og afmægtighed fremkaldt af udsigten til en gigantisk og uoverskuelig klimakatastrofe.

Holdet består udover instruktør Tue Biering og dramatiker Christian Lollike af scenograf Nicolaj Spangaa og skuespillerne Marie Dalsgaard og Peter Flyvholm.

Til dig, der tænder på dette projekt:
Skriv en mail til Tue på mail@nulltueb.dk
(hvis du har spørgsmål, så kontakt producent Hanna W Grue på 29 93 75 55)

Tilmeld snart: Workshop af kunstneren Brigt Ugochukwu Eke med Kenneth Balfeldt 28.10., 10-13

Invitation til workshop

I forbindelse med udstillingen RETHINK -THE IMPLICIT afholdes der en workshop/masterclass onsdag den 28. oktober kl. 10 – 13. Workshoppen bliver afholdt af kunstneren Bright Ugochukwu Eke med Kenneth Balfeldt som workshopfacilitator. Det er en unik mulighed for at deltage i en workshop, som er et forstudie til et større kunstprojekt. Man får hermed chancen for at arbejde praktisk med kunstneren og få et særligt indblik i hans arbejde. Workshoppen er gratis.
Læs videre “Tilmeld snart: Workshop af kunstneren Brigt Ugochukwu Eke med Kenneth Balfeldt 28.10., 10-13”

Premiere! Luftkastellet der blev sprængt. Se filmen – Hør foredraget

Bliv endnu bedre klædt på til at nyde Mikael Blomkvists og Lisbeth Salanders kamp mod det onde.

To KU-eksperter og filmanmeldere, Bo Tao Michaëlis og Palle Schantz-Lauridsen, fortæller om hhv nordisk krimi og om at filmatisere romaner før vi går i biografen. Filmen har premiere samme dag.

Kubulus byder på en sandwich inden afgang til biografen

Tilmelding nødvendig senest 30. oktober på www.kubulus.ku.dk

Tid: 27. november 2009 kl. 16.30 -21.30

Sted: Udvalgsværelse 3, Nørregade 10 og Palads Bio

Arr: Kubulus, Københavns Universitets alumneforening

SÆRTILBUD – GIDSLER – TEATER V

Kære alle studerende ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab

Teater V har på lørdag premiere på den politiske thriller GIDSLER og vi vil meget gerne invitere jer alle til at komme og se en af forpremierene d. 21., 22. eller 23. okt. kl. 20.00 til en særpris på 50 kr. pr. billet. Læs opslaget nedenfor og bestil billetter på billet@nullteater-v.dk.

Vi ses i Prøvehallen.

Mange hilsner
TEATER V

Microsoft Word - S¾rtilbud til Grands Venner til.doc

Karrierearrangement på Humaniora

Som et led i at opkvalificere studerende på it-området, holder Studie- og Karrierevejledningen Humaniora et spændende arrangement, hvor to professionelle kommunikationsfolk kommer og fortæller om, hvordan studerende bedst præsenterer sig på nettet.
De har hjulpet en studerende med at tage hendes profil under kærlig behandling og viser resultatet frem.

Læs mere på http://studieportal.hum.ku.dk/kalender/2009/dinonlineprofil/

Derudover lægger arrangementet også op til at der bliver åbnet op for Studie- og Karrierevejledningen Humanioras web-2.0-selvhjælpskursus, som ligger her:

http://23ting.blogs.ku.dk

DET DANSKE FILMINSTITUT søger to trainees til festivalarbejdet i afdelingen for Lancering & Salg fra januar 2010 til sommeren 2010.

I forbindelse med lanceringen af nye danske spillefilm tilbyder vi to ulønnede traineestillinger i hjertet af dansk film.

Vi kan tilbyde to stillinger, der giver indsigt i den danske filmbranche med varierende opgaver. Den primære funktion består i samarbejdet med de internationale filmfestivaler, og du kommer til at indgå i et team på fem personer. Jobbet kræver evne til at arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt. Du kommer ligeledes til at indgå i forskellige andre aktiviteter bl.a. deltagelse ved lanceringsmøder og vurdering af film der søger importstøtte. Du skal have gode engelskkundskaber og have kendskab til Excel.

Efter fuldendt praktikophold vil du have en grundig og bred forståelse af den samlede filmbranche, have praktiske erfaringer samt have oparbejdet et stort netværk.

Vi forventer at du er i praktik i ca. 6 måneder og kan deltage i et 2 ugers oplæringsforløb – gerne i løbet af december eller januar måned.
Hvis dette har vakt din interesse vil vi blive glade for at modtage din ansøgning og dit cv som kan sendes til Christian Juhl Lemche på christianjl@nulldfi.dk. Yderligere spørgsmål kan ligeledes rettes hertil.

Ansøgningsfrist senest mandag d. 9/11, 2009.

stageisyours

(For english version look below)
*
*
*PERFORMATIVE SPACE – OPEN MIC FESTIVAL:*
På torsdag og fredag d. 22. og 23. oktober kl 17-22 præsenterer
Performative Space OPEN MIC FESTIVAL i TeaterHUSET.
Performative Space er et projekt der har til formål at skabe
scenekunstnerisk samarbejde mellem danske performere og interesserede
asylansøgere. Alle kan være med!
OPEN MIC FESTIVAL er det første arrangement ud af tre. Det er det første
møde mellem asylansøgere og TeaterHUSET samt alle interesserede. Til OPEN
MIC FESTIVAL er alt muligt og ingen forpligter sig. OPEN MIC FESTIVAL er
for sjov og for alle! Har man lyst til at fortsætte et samarbejde med
Performative Space og med asylansøgerne vil der komme yderligere to
arrangementer i november og i januar.

*FEST: *
På fredag aften d. 23. oktober fra kl. 22 eskalerer festivalen med en
stor fest, som også er TeaterHUSETs årlige fødselsdagsfest. Der vil være
tre fantastiske live bands fra kl. 22, billig bar og masser af
tværkulturelle møder.

På plakaten står:
Cat Caught Lark
A Key Is A Key
The Olympics

Kom til en sjov og kreativ aften i TeaterHUSET! Kom! Kom sammen med dem
du kender og mød mennesker du aldrig før har mødt! Kom alene og gå
sammen. Kom til dans og farver. Kom til snak og hygge med stearin.

TeaterHUSET, Rådhusstræde 13, 1466 København K

*LINKS: *
For mere information klik på nedenstående links:
http://www.facebook.com/home.php#/event.php?eid=137927052170&ref=ts
http://www.facebook.com/home.php#/event.php?eid=169625092572&ref=ts

——-

*PERFORMATIVE SPACE – OPEN MIC FESTIVAL:*
At thursday and friday the 22nd and 23rd of october at 17-22 PM the
Performative Space Project presentates OPEN MIC FESTIVAL in the
TheaterHOUSE.
Performative Space is a project that shall facilitate stageart and
cooperations between danish performers and all asylum seekers who are
interested. Everybody can participate!
OPEN MIC FESTIVAL is the first arrangement out of three. It is the first
meeting between asylum seekers and the TheaterHOUSE and all the
interested people around it.
At the OPEN MIC FESTIVAL is everything possible and nobody forces
themselves to anything in the future. OPEN MIC FESTIVAL is for fun and
for everybody! If you like to continue to cooperate with the Performative
Space Project and with the asylum seekers there will be another two
arrangements coming up in november and in january.

*PARTY: *
At friday night the 23rd of october from 22 PM the festival escelates
with a big party that also is the birthdayparty of the TheaterHOUSE.
There will be three fantastic livebands, cheap bar and lots of cultural
meetings.

The poster says:
Cat Caught Lark
A Key Is A Key
The Olympics

Come on to a fun and creeative evening in the TheaterHOUSE! Come come!
Come togehter with people you know and meet people you’ve never met
befor. Come alone and leave together! Come to dance and colors! Come to
talk and candlelights!

Adress: TeaterHUSET, Rådhusstræde 13, 1466 København K

*LINKS: *
For more information click at the links below:
http://www.facebook.com/home.php#/event.php?eid=137927052170&ref=ts
http://www.facebook.com/home.php#/event.php?eid=169625092572&ref=ts