Tilmeld snart: Workshop af kunstneren Brigt Ugochukwu Eke med Kenneth Balfeldt 28.10., 10-13

Invitation til workshop

I forbindelse med udstillingen RETHINK -THE IMPLICIT afholdes der en workshop/masterclass onsdag den 28. oktober kl. 10 – 13. Workshoppen bliver afholdt af kunstneren Bright Ugochukwu Eke med Kenneth Balfeldt som workshopfacilitator. Det er en unik mulighed for at deltage i en workshop, som er et forstudie til et større kunstprojekt. Man får hermed chancen for at arbejde praktisk med kunstneren og få et særligt indblik i hans arbejde. Workshoppen er gratis.

Bright Ugochukwu Eke (f. 1976) fokuserer igennem sin kunstneriske produktion på den altomfattende mangel på respekt for miljøet. Især vand og dets uundværlige karakter for vores eksistens og miljø er et gennemgående tema for kunstneren. Han bidrager til RETHINK – THE IMPLICIT med værket Acid Rain (2009), som er en æstetisk flot installation af 2000 dråbeformede poser fyldt med vand og kul, som fokuserer på menneskets ødelæggelse af naturens ressourcer. Et visuelt tillokkende værk med et skræmmende budskab.

Kenneth A. Balfelt (f. 1966) er kunstner og kurator, som har en baggrund inden for økonomi og marketing. Han interesserer sig for markedet og den liberale kapitalisne og har stået for en række større projekter, bl.a. forslag til gode løsninger på de narkotikarelaterede problemer Vesterbro og forskellige projekter for Karrierebar på Vesterbro.

Tilmelding senest den 21. oktober på:

info@nulldenfrie.dk

Bemærk begrænset antal deltagere.

Vi glæder os til at se Jer!

Den Frie Udstillingsbygning / Centre of Contemporary Art
Oslo  Plads
DK- 2100 Copenhagen
T: +45 33 12 28 03
M: +45 20 43 28 03
E: info@nulldenfrie.dk
W: denfrie.dk

Skriv et svar