Bliv praktikant på kino.dk’s redaktion

Hvem er vi?
Kino.dk er Danmarks største filmsite med 350.000 unikke brugere pr. måned, der udover at formidle billetsalg for CinemaxX og Nordisk Film Biografer, også består af filmnyheder, premiereoversigt, anmeldelser, filmdebatter med mere. Kino.dk udgiver også et månedligt filmmagasin.

Hvad tilbydes?
Som praktikant vil du være tilknyttet indholds-redaktionen bestående af en online-redaktør, en skribent og en studerende. Du bliver en del af det redaktionelle hold, hvis opgaver inkluderer alt indhold fra filmomtaler og nyheder til konkurrencer, generelle opdateringer af indholdselementer og diverse administratoropgaver.

Med andre ord vil du som praktikant indgå i den daglige arbejdsgang og arbejde med alle aspekter af redaktionens områder.

Hvem søges?

Du har stor interesse i film, onlinemedier og web-kommunikation, men det er intet krav at være filmnørd.

Du er i gang med en videregående Humaniora-uddannelse og har lyst til at lægge bøgerne fra dig til fordel for seks måneder i en stilling, der giver kendskab til et bredt kulturelt område.

Du har gode skriftlige evner, og formår at formulere dig klart i et lettilgængeligt sprog. Vi søger samtidig en person, der kan arbejde selvstændigt og har mod på nye udfordringer.

Praktiske oplysninger
Stillingen løber fra 1. september 2009 og seks måneder frem, men andet tidsrum kan aftales efter behov.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer, og stillingen er ulønnet. Til gengæld tilbyder vi indsigt i og erfaring med et signifikant område af filmbranchen.

Det er en fordel, at du er bosiddende i eller omkring København. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os via mail eller telefon.

Din ansøgning sendes til soren@nullkino.dk eller nedenstående adresse.

kino.dk
Borgergade 14, 4. sal
1300 København K
att. Søren Søndergaard

Tlf. 3336 6583

Mobil: 4050 8419



Skriv et svar