Kunst og kærlighed

 

Simone de Beauvoir og Jean-Paul Sartre

 

At elske og at være fri. Jean Paul Sartre og Simone de Beauvoir forsøgte at gøre begge dele samtidigt, men ikke uden omkostninger. De to filosoffer og skribenter udgjorde det ypperste af fransk ungdom og intelligens, da de i 1928 indledte et legendarisk kærlighedsforhold, som skulle blive skoleeksemplet på ”fri kærlighed”. 

 

 I forbindelse med forårets tema Kunst og Kærlighed vil cand.phil. og skribent ved Information Tine Byrckel fortælle om kunstnerparret, hvis rebelske tilgang til kærlighed og menneskets frihed inspirerede et helt århundrede.

Gennem filosofi og kunst søgte Sartre at vise vejen for eksistentialismen og tanken om menneskets ultimative frihed. Men med friheden følger også et ansvar for de valg der træffes. Beauvoir var en af de første, der systematisk gennemtænkte kvindens frigørelse og blev en frontløber for feministisk eksistentialisme. Det var manden, der havde skabt billedet af kvinden som ”det andet køn”. Var der tale om en moralsk revolution og kunne kærlighedens frihedsbrev overhovedet leves ud i virkeligheden?

 

Tirsdag 19. maj 2009 kl. 19:00

Dronningesalen, Den Sorte Diamant

Billetter kan købes online på BILLETnet (kun standard) og i Diamantens reception.

Skriv et svar