Kanon for de mange

I februar i år fik Danmark endnu en kulturkanon, Verdenshistorier er en samling af skønlitterære tekster hentet fra de tolv største flygtninge- og indvandrergrupper, der er repræsenteret i den danske grundskole.
Redaktøren på kanonen Ditte Munch-Hansen fortæller om motivationen for den nye kanon:

“Jeg blev inspireret eller rettere provokeret af kanondebatten, som den tog sig ud i 2006. Der var alt for meget fokus på, at den nye kulturkanon skulle være et politisk projekt – et slags forsvarsværk imod de nye kulturer, der er kommet til landet gennem flygtninge og indvandre. Jeg ville gerne vende det hele lidt på hovedet og spørge: hvad er der egentlig at være bange for? De nye kulturer er ikke en trussel for den danske kultur, men de kan måske tværtimod ses som noget, der kan berige den.”

Men ligger det ikke i selve ideen om en kanon at være ekskluderende? Og er det ikke vores ret som nation at værne om vores kultur? Med Verdenshistorier er ønsket at udvide kanonbegrebet, men er den omvendt ikke også med til at udvande det?

Blå Torsdag byder op til Kanon debat. Med til at starte debatten har vi:

Hans Hauge, Kanonsudvalgsformand 1992
Finn Hauberg Mortensen, Formand for det litterære kanonudvalg 2005
Ditte Munch-Hansen, Kanonredaktør på Verdenshistorier

TORSDAG d. 7 maj kl. 16.15 i Kaffebaren på nordisk

Skriv et svar