Praktikant til DR2 Chefredaktionen

DR2 chefredaktionen søger en praktikant til et minimum 4 måneders praktikophold med start januar 2009.

 

I DR2 chefredaktionen lægger vi den overordnede programstrategi for kanalen og planlægger sendefladen. Som praktikant vil du primært være tilknyttet dokumentar redaktørerne og dine opgaver vil bl.a. bestå i at arbejde med de mange programforslag vi modtager og tage dig af en række ad hoc forefaldende opgaver. Du vil desuden indgå som en del af det daglige arbejde i DR2 redaktionen og deltage i de ugentlige møder. 

 

Vi forestiller os at du:

  • Brænder for tv og følger med i DR2’s programflade
  • Er god til at analysere tv-programmer og kender kvalitet, når du ser det
  • Interesser dig for programmer i alle genrer, men har et hjerte, der især banker for dokumentarfilm
  • Gerne tager fat hvor der er brug for det – med både stort og småt

 

Vi tilbyder:

  • Hårdt arbejde uden løn i en dynamisk chefredaktion, hvor hver dag byder på nye udfordringer og hurtige beslutninger
  • Et spændende indblik i det daglige arbejde og i de redaktionelle processer, der ligger bag driften af en tv-station

 

Arbejdsstedet er DR Byen i København, som er røgfrit område indendørs.

 

Send os en skriftlig ansøgning pr. brev eller mail på max en A4 side, samt dit CV og eksamenspapirer til Anne Köhncke, DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C eller på mail til anko@nulldr.dk. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om stillingen, på mail eller telefon 35203944. Deadline for ansøgninger er den 10. december. En eventuel samtale vil finde sted onsdag den 16. december.

 

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion og etnisk baggrund til at søge.

Skriv et svar