Debat // Er de politiske visioner døde?

Onsdag d. 25 maj kl. 18-20

Med afsæt i udstillingen Varulv! sætter Overgaden scenen for en kritisk debat om den demokratiske samtale, og hvorvidt der mangler visioner i dansk politik. I en tid, hvor de politiske ideologier er erklæret døde fra flere kanter, og den politiske samtale klandres for at være indholdsløs, spørger vi ind til, hvorvidt det faktisk forholder sig sådan? Og i så fald hvad skal der til for at bringe visionerne tilbage på dagsordenen som væsentlige pejlemærker for samfundsudviklingen og den demokratiske debat?

Panelet består af Jørn Loftager, lektor på Institut for Samfundsvidenskab, Aarhus Universitet; Christine Cordsen, politisk korrespondent ved DR; Olav Hesseldahl, stifter af og projektchef hos Ungdomsbureauet; Jan Juul Christensen, partisekretær Socialdemokraterne. Moderator: Kristian Weise, formand for Tænketanken CEVEA.

Er den danske sang “en ung blond pige” eller en “gammel gråhåret kælling”?

Kom til debatmøde med Henrik Marstal og Jakob Bonderup d. 13. marts, kl. 15.30 i lokale 1 på musikvidenskab.

Højskolesangbogen siges at være “alle sangbøgers moder”, og vi opfatter den i dag som kernen af den originale danske sangskat. Den betragtes således som grundkernen i den danske fællessangstradition. Med udgangspunkt i Carl Nielsens idealer om den enkle folkelige højskolesang og Grundtvigs originale nationalromantiske og kristne digte om gud, konge og fædreland går højskolesangbogen nu ind i et nyt årtusinde med et korpus, som ikke har ændret grundlæggende karakter i 100 år.
Men:
– Hvorfor er der stadig så stor en repræsentation af gamle nationalromantiske sange i højskolesangbogen?
– Hvor kommer det til udtryk i højskolesangbogen, at fællessangen jo har ændret karakter siden Grundtvig og Carl Nielsen?
– Hvorfor er nyere populærmusikalske sangskrivere f.eks. ikke repræsenteret?
– Og kan der overhovedet tales om, at noget er “musikalsk-dansk”, og findes der en ægte “højskolesang”?

Det er nogle af spørgsmålene, der vil blive diskuteret på debatmødet, hvor der er gratis entré.