KLANG festival 2015 byder på Reumert-nomineret ensemble og musik uden lyd: 29. maj – 4. juni 2015

 

Fredag d. 29. maj åbner KLANG – Copenhagen Avantgarde Music Festival!

Oplev musik som er skrevet til alle andre sanser end hørelsen, unge musikere i alderen 15–25 år demontere instrumenter og musik og Old School-værker, som har været med til at sætte nutidens værker i perspektiv, når Danmarks største internationale festival for ny kompositionsmusik finder sted på Republique på Østerfælled Torv 34, København Ø, d. 29.maj – 4. juni 2015.

Foruden Republique afholdes der også en debutkoncert d. 30. maj i Koncertkirken med det anerkendte norske ensemble Cikada og Morten Rane Bauck samt en koncert d. 3. juni på KW3, hvor publikum får en helt personlig 1:1 koncertoplevelse af Jeppe Ernst.

Lyt bl.a. til mandagens (18.05.15) udgave af AK24syv, hvor Jeppe fortæller om koncerten og bl.a. fremfører et stykke af sit værk på radioværten (fra 00:34-00:55):

Under KLANG 2015 præsenteres 14 koncerter og events i løbet af en uge. I løbet af festivalen vil man kunne opleve et varieret program med nogle af tidens toneangivende komponister i samspil med et udvalg af de ypperste musikere fra nær og fjern. Festivalens koncerter har alle det tilfælles, at de på hver sin måde prøver at afsøge muligheder for nye kunstneriske udtryk og bane vejen for morgendagens musik, og netop det, er hele drivkraften for KLANG – Copenhagen Avantgarde Music Festival.

Praktisk information:
KLANG – Copenhagen Avantgarde Music Festival 29.maj – 4.juni 2015

Programmet findes her

Billetter kan købes på republique.billetten.dk

Billetpris: 75 kr. Partoutkort: 250 kr.
Studerende: 50 kr. Partoutkort, studerende: 150 kr.

Billetpris til Boulez klaversonater på KW3: 50 kr. (studerende 30 kr.)

STED
Republique: Østerfælled Torv 34 og 37, 2100 København Ø
Koncertkirken (kun lørdag d. 30. maj): Blågårds Plads 6A, 2200 København N
KW3 (kun onsdag d. 3. juni): Krausesvej 3, 2100 København Ø

Læs mere på KLANG festival