Superflex søger praktikant

Vi søger en praktikkant til at være med til at skrive tekster om Superflex projekter. Mange af vores projekter eksisterer i meget forskellige kontekster alt fra af blive solgt i butikker som sodavand, udstillet på museer eller som referencer i skrevne medier. Fordi projekterne tit indgår i disse meget forskellige sammenhænge og fordi de er uens eller mangelfuldt beskrevet, ser vi at der bliver refereret fejlagtigt eller at informationerne ikke bliver forstået. Det er vores ønske at forsøge at opbygge en måde at beskrive vores praksis samt offentliggøre mere præcise tekster, der forhåbentlig kan blive bedre og mere klare referencer for andre.

En række af projekterne har en længere historie og det vil her dels dreje sig om at være med til at beskrive det grundlæggende koncept samt redegøre for den relevante historik. Af denne type af projekter kan nævnes – Supergas, Superchannel, Karlskrona2, Guaraná Power, Copy Shop, Free Beer, Palestinian Eurovision m.m.

Derudover er der en lang række andre værker der er mere traditionelle som vores nyere film – Flooded Mc Donalds, Burning Car, The Financial Crisis, forskellige kontraktværker m.m.

Ideen er at få skrevet klare tekster der beskriver indholdet af værkerne/projekterne samt beskriver det historiske forløb hvor det er relevant. Teksterne skal være meget faktuelle og beskrivende.
Samlet må teksterne gerne ende med at have karakter af opslagsværk. Der bliver ofte refereret til vores forskellige projekter i kunsthistoriebøger, magasiner, aviser med mere og vores ønske er at man kan bruge disse nye tekster som klare referencer – beskrivende og faktuelle. Det er intentionen at alle tekster skal være tilgængelige online og at man for eksempel skal kunne søge på tværs af de forskellige værker og projekter. For eksempel kunne det jo være at man søgte på hvad der foregik i 2007 og så fandt man ud af at der blev sat biogas anlæg på på Zanzibar samtidig med at vi forsøgte at få Palestina med i Eurovision.
I opgaven ligger der også en mulighed for at være med til at udvikle sprogbrugen omkring den type af praksis som vi er en del af.

Vi kunne godt tænke os at påbegynde arbejdet gerne i starten af 2010 men er fleksible.
Vi stiller en kontorplads til rådighedi perioden.

Kontakt: fenger@nullsuperflex.net

Das Beckwerk søger akademiske samarbejdspartnere

Das Beckwerk søger akademiske samarbejdspartnere til arbejdet med
vores hovedwerk: Funus Imaginarium – en imaginær begravelse,
der finder sted i København 30. september 2010 – 17. januar 2011

Vi søger samarbejde med

1. forskere, professorer, lektorer og phd.-studerende inden for områderne:

kunsthistorie, historie, filosofi, litteratur og teatervidenskab…

2. studerende, der skal skrive speciale eller anden større opgave inden for ovennævnte områder.

I perioden 30. september 2010 – 17. januar 2011 finder Das Beckwerks hoved og afslutningswerk sted i samarbejde med bl.a. Glyptoteket, arkitekt Poul Ingemann, Københavns Kommune, præster, borgere m.fl. Læs mere om Funus Imaginarium på: http://dasbeckwerk.com/World_politics/Funus_Imaginarium/

Werket sætter en stor del af kunsthistorien, teaterhistorien og spørgsmålet om identitet og død fra Romerriget til nu i spil, filosofisk såvel som æstetisk.
I arbejdet med Funus Imaginarium er det derfor af største vigtighed for os at inddrage akademikere i selve det skabende arbejde, og derigennem bl.a. sætte en helt ny standard for samarbejdet mellem kunsten og akademiet.

Vi vil gerne fra nu og frem til werkets foreløbige afslutning stå i løbende dialog med eksperter på de områder, som werket berører.

Det er derudover vores håb, at en eller flere studerende vil følge werkets tilblivelse og gøre det til stof for jeres speciale, phd-afhandling eller anden form for større opgave.

Har du interesse i at samarbejde med Das Beckwerk, så henvend dig straks på:

tlf.: 61 71 81 26
e-mail: info@nulldasbeckwerk.com

PRAKTIKPLADS I DAVID RISLEY GALLERY

PRAKTIKPLADS I DAVID RISLEY GALLERY

David Risley Gallery søger en praktikant i galleriet i Bredgade. Arbejdet vil variere fra uge til uge. Du skal blandt andet: tage dig af gæsterne, sætte udstillinger op og tage dem ned, pakke til kunstmesser, passe galleriet i messeperioder, ordne transporter, osv.

Vi søger en udadvendt studerende med en naturlig interesse for og viden om samtidskunst. Vi er flexible med din arbejdstid men forventer også, at du er flexibel. Arbejdstiden vil som regel ligge mellem 12 og 18.

Send en ansøgning på engelsk til David Risley: david@nulldavidrisleygallery.com

Russian Literature in a Cultural Context – ECH 3 Credit Course—Spring 2010

Russian Literature in a Cultural Context
ECH 3 Credit Course—Spring 2010
University of Copenhagen & DIS – Danish Institute of Study Abroad
The course provides a general understanding of Russian culture and history through the lens of literature.
Russian cinema and art will be studied alongside Russian literary masterpieces by authors such as
Pushkin, Gogol, Dostoevsky, Nabokov, Bulgakov and Brodsky, among others.
Classroom: Vestergade 10-A11
Time: Mondays and Thursdays, 11:40 – 1:00
Instructor: Jon Kyst – email kyst@nullhum.ku.dk

Læs videre “Russian Literature in a Cultural Context – ECH 3 Credit Course—Spring 2010”

Brænder du for kulturen på Frederiksberg?

Har du lyst til at indgå i et team af studentermedhjælpere som i samarbejde med Kultur&Fritidsafdelingen skaber Frederiksbergs kulturprofil?

Vi søger pr. 1. marts en studentermedhjælper til Kultur&Fritid  20 timer om ugen fortrinsvis til koordinering af aktiviteter i musikhuset Byggeriets Hus, men som derudover indgår som del af kulturindsatsen i kommunen bredt set.

Din arbejdsdag vil være varieret og rumme telefonpasning, forsendelser, information til besøgende/publikum, praktisk afvikling i forbindelse med de koncerter der afholdes i huset samt koordinering af alle husets aktiviteter m.m. Desuden vil du arbejde tæt sammen med de fagkonsulenter i kommunen som planlægger de kulturelle aktiviteter der finder sted i huset. Læs videre “Brænder du for kulturen på Frederiksberg?”

SIT-COM + TEATER = ???? (Assistenter søges)

Assistenter søges til teaterprojektet FRIENDS på Nyaveny 6. april til 23. maj

Holdet bag Pretty Woman A/S fra 2008 er på spil igen!

Forestillingen vil bevæge sig i mødet mellem teater og tv: Hver aften produceres en sit-com episode live på Nyaveny med mennesker der til daglig er afhængige af Røde Kors i de bærende roller.

Vi så gerne så mange som muligt løfte denne opgave sammen med os – instruktørassistenter, producerassistenter, dramaturgiassistenter og alt muligt andet assistenter. Kun fantasien (og til en vis grad økonomien) sætter grænser.

Prøveperioden er fra d. 6 april til d. 7. maj. Forestillingen spiller fra d. 8. til d. 22., maj på Nyaveny.

Holdet består af manuskriptforfattere og instruktører Tue Biering og Jeppe Kristensen, skuespiller Egil Pallson, scenograf Siri Vilbøl m.fl.

Vil du vide mere: skriv en mail til Jeppe på jeppekristensen@nullyahoo.com

Vil du være redaktør af Kulturo?

KULTURO – TIDSSKRIFT FOR MODERNE KULTUR søger nye medlemmer af redaktionen, som vil være med til at udvikle og præge et tidsskrift i rivende udvikling. Du vil indgå i en redaktion med fem andre medlemmer og vil få medansvar for hele processen fra idéudvikling til færdigt tidsskrift, samt diverse administrative opgaver.

En stor del af arbejdet består i at redigere artiklerne i samarbejde med skribenterne. Det er derfor en forudsætning, at du foruden en særlig interesse for moderne kultur og det tværæstetiske felt har erfaring med sprog og formidling.

Vi forestiller os, at du er studerende, og at du vil være med i redaktionen i omkring to år.

Arbejdet er ulønnet.

Er du interesseret, så send en ansøgning til post@nullkulturo.dk.
Du er velkommen til at inkludere ideer og temaforslag til tidsskriftet i ansøgningen.
Deadline: mandag d. 8. marts 2010. Der vil blive indkaldt til samtaler i uge 11.
Som ny redaktør vil du blive tilbudt at deltage i redaktionsarbejdet allerede fra uge 12.

Venlig hilsen
Redaktionen

Kulturo er et 15 år gammelt tidsskrift, som udkommer to gange om året. I hvert nummer belyses et tema historisk og tværæstetisk. Kulturo kan købes hos udvalgte boghandlere og museer.
Se mere på www.kulturo.dk.

Untitled1

Warehouse9 søger praktikant

Warehouse9 er et lille kunstgalleri og performanceteater i Kødbyen i København, stedet har eksisteret siden 2007.
Vores mål er, at arbejde på tværs af etablerede grænser og udtryksformer indenfor musik, kunst, teater og natklubscenen.
Desuden arbejder Warehouse9 udfra et queer perspektiv og er knyttet til et stort internationalt netværk. Det vil sige, at vi har et særligt fokus på kunst og kultur som er relateret til en kritisk undersøgelse af kategorier som krop, køn og seksualitet.

Warehouse9 søger en praktikant som kan tage del i opgaver som:
– Daglig drift af kontoret dvs. tage telefon, besvare mails, bestyre mailingliste, skrive nyhedsbreve og lignende opgaver som løses i samarbejde med de øvrige medarbejdere.
– Planlægning og gennemførelse af events.
– Arbejdsopgaver i forbindelse med videodokumentation og opbygning af on-line database

Warehouse9 har tidligere haft praktikanter fra Moderne Kultur & Kulturformidling på Københavns Universitet samt fra Teatervidenskab på Århus Universitet og har gode erfaringer med dette.

Praktikperioden ligger fra februar til juli og svarer til 8 ugers fuldtidsarbejde – arbejdsdage kan planlægges fleksibelt i forhold til studie.

Yderligere info om vores kunstneriske profil, bestyrelse og ansatte mv. findes på vores website: http://warehouse9.dk

Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe på telefon: 33222897
(Kontoret har åbent tirsdag, torsdag og fredag i tidsrummet 14-17)
eller maile til jorgen.callesen@nullwarehouse9.dk

Deadline for ansøgninger:
Snarest muligt

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningen sendes til:
Warehouse9
Onkel Dannys Plads 1
1711 København v

eller elektronisk til
jorgen.callesen@nullwarehouse9.dk

DEN HIRSCHSPRUNGSKE SAMLING

 STILLINGSOPSLAG

 

Studentermedarbejder

Den Hirschsprungske Samling søger en studentermedarbejder foreløbig af et års varighed. Arbejdsopgaverne vil have relation museets besvarelse af faglige forespørgsler, deltagelse i udstillingsarbejde, web-redigering, samt andre forefaldende praktiske opgaver.

Arbejdet vil være 2-3 dage ugentligt og aflønnes efter gældende overenskomst med HK. Stillingerne forventes besat snarest muligt.

Din ansøgning skal indeholde et CV samt oplysninger og dokumentation for studieforløb og evt. anden faglig beskæftigelse. Endvidere bedes du oplyse, hvor mange dage du ugentligt vil kunne påtage dig.

 Ved ansættelsen vil der blive lagt særlig vægt på

           – at du er bachelor i kunsthistorie

           – kendskab og interesse til det 19. århundredes kunst

           – at du er fortrolighed med Office-pakken

           – at du har sans for systematik og detaljer

 Den Hirschsprungske Samling er en mindre statslig institution, hvor vi lægger vægt på et nært samarbejde mellem de forskellige faglige grupper. I det daglige er vi 6 fuldtidsansatte i administrationen og herudover er der på deltidsbasis ansat både vagter, omvisere og kunsthistorie-studerende.

 Skriftlig ansøgning sendes til Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade 20, 2100 København Ø. Ansøgningen skal være museet i hænde senest fredag den 8. februar 2010 kl. 12.

 Alle kvalificerede uanset baggrund, alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

 For yderligere oplysninger rettes henvendelse til museumsdirektør Marianne Saabye på tlf. 35 42 03 36.

Den Hirschsprungske Samling er et statsligt kunstmuseum. Museets ansvarsområde er det 19. århundredes danske kunst. Museet har til opgave at indsamle, registrere, bevare, udforske og formidle dansk kunst fra det 19. århundrede. Yderligere oplysninger kan findes på museets hjemmeside www.hirschsprung.dk