Superflex søger praktikant

Vi søger en praktikkant til at være med til at skrive tekster om Superflex projekter. Mange af vores projekter eksisterer i meget forskellige kontekster alt fra af blive solgt i butikker som sodavand, udstillet på museer eller som referencer i skrevne medier. Fordi projekterne tit indgår i disse meget forskellige sammenhænge og fordi de er uens eller mangelfuldt beskrevet, ser vi at der bliver refereret fejlagtigt eller at informationerne ikke bliver forstået. Det er vores ønske at forsøge at opbygge en måde at beskrive vores praksis samt offentliggøre mere præcise tekster, der forhåbentlig kan blive bedre og mere klare referencer for andre.

En række af projekterne har en længere historie og det vil her dels dreje sig om at være med til at beskrive det grundlæggende koncept samt redegøre for den relevante historik. Af denne type af projekter kan nævnes – Supergas, Superchannel, Karlskrona2, Guaraná Power, Copy Shop, Free Beer, Palestinian Eurovision m.m.

Derudover er der en lang række andre værker der er mere traditionelle som vores nyere film – Flooded Mc Donalds, Burning Car, The Financial Crisis, forskellige kontraktværker m.m.

Ideen er at få skrevet klare tekster der beskriver indholdet af værkerne/projekterne samt beskriver det historiske forløb hvor det er relevant. Teksterne skal være meget faktuelle og beskrivende.
Samlet må teksterne gerne ende med at have karakter af opslagsværk. Der bliver ofte refereret til vores forskellige projekter i kunsthistoriebøger, magasiner, aviser med mere og vores ønske er at man kan bruge disse nye tekster som klare referencer – beskrivende og faktuelle. Det er intentionen at alle tekster skal være tilgængelige online og at man for eksempel skal kunne søge på tværs af de forskellige værker og projekter. For eksempel kunne det jo være at man søgte på hvad der foregik i 2007 og så fandt man ud af at der blev sat biogas anlæg på på Zanzibar samtidig med at vi forsøgte at få Palestina med i Eurovision.
I opgaven ligger der også en mulighed for at være med til at udvikle sprogbrugen omkring den type af praksis som vi er en del af.

Vi kunne godt tænke os at påbegynde arbejdet gerne i starten af 2010 men er fleksible.
Vi stiller en kontorplads til rådighedi perioden.

Kontakt: fenger@nullsuperflex.net

Skriv et svar