KUNST & BØGER I DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING.

Fra den 15. til den 18. februar 2012 lancerer Den Frie Udstillingsbygning en 4-dages kunstudstilling om sammenhængen mellem kunst og bøger. KUNST & BØGER giver rum til billedkunstnere, der arbejder med bogen som objekt, eller folk fra bogens verden, der har en billedkunstnerisk kant. KUNST & BØGER vil hver eftermiddag vise mini-udstillinger med relevante kunstnere og forfattere fra ind og udland, huse oplæsninger, foredrag og debat.

15.-18. FEBRUAR 2012. ÅBNINGSTID 16-21 ALLE DAGE. ENTRÉ: 25/45 KR. FOR PARTOUTBILLET.

Fra den 15. til den 18. februar 2012 lancerer Den Frie Udstillingsbygning en 4-dages kunstudstilling om sammenhængen mellem kunst og bøger. KUNST & BØGER giver rum til billedkunstnere, der arbejder med bogen som objekt, eller folk fra bogens verden, der har en billedkunstnerisk kant. KUNST & BØGER vil hver eftermiddag vise mini-udstillinger med relevante kunstnere og forfattere fra ind og udland, huse oplæsninger, foredrag og debat.

Hver dag vil indeholde en ny udstilling, hvor unge kunstnere og forfattere viser, hvad de arbejder med, og hvordan de gør det. Over fire dage får vi fire nedslag, der viser hvilke tendenser, der rører sig, hvor bogen og kunsten clasher. Oplev for én aften bl.a. Kasper Hesselbjerg, medstifter af det eksperimenterende forlag Emancipa(t/ss)ionsfrugten, der vil udgive kunstkogebogen ”Pensée Lasagne etc. Soufflé” og afholde en japansk inspireret te-seance. En anden aften leger internetforfatterkollektivet Errararea (Frederik S. Nielsen, Richard R. Jensen og Rasmus Halling Nielsen) med måden forfattere producerer tekst på. Dette inddrager både publikum og en gammel saxofon.

Det vil også være muligt at opleve mere etablerede aktører på KUNST & BØGER. Vi viser f.eks. kunstprojektet 24 Advertisements, som er kurateret af Jacob Fabricius. Her har 24 forskellige kunstnere hver indrykket en annonce i et måneds-eller kvartalsmagasin. For første gang bliver de 24 reklamer nu vist samlet på Den Frie Udstillingsbygning. Se bidrag fra bl.a. Danh Vo, Wolfgang Tillmans, Henriette Heise, Tauba Auerbach, Jeuno Je Kim, Sue Tompkins og Jonathan Monk.

På KUNST & BØGER vil du også kunne opleve udstillinger, installationer og talks med blandt andre Torben Ribe, forlaget After Hand, ARK-mappen og C.I.R.K.A., der præsenterer hvordan fisk, aber, mus og rotter kan benyttes til at producere tekst. Desuden flytter det anerkendte mikroforlag Organiseret Vold Begået Imod Den Almindelige Tale sin enmandsproduktion ind i udstillingssalene og viser menigmand, hvordan bogen skal syes. På samme måde flytter Møllegades Boghandel ind og viser deres store udbud af spændende og skæve udgivelser .

I løbet af udstillingens fire dage, vil der blive afholdt talks med relevante kunstnere, forfattere og kuratorer. Der vil være oplæsningsarrangement med bl.a. Amalie Smith, Rasmus Graff, Ida Marie Hede og Glenn Christian, der alle er kunstneriske i deres tilgang til bogen. Sidste år fik Amalie Smith både æren af at romandebutere på Gyldendal og prisen for bedste smalle udgivelse af Weekendavisens Lars Bukdahl.

Alle medvirkende på KUNST & BØGER:

ARK-mappen, After Hand, C.I.R.K.A.(Lasse Krog Møller og Anders Visti), Torben Ribe, Michal Wolinski/Piktogram, Signe Frederiksen & Anne Mette Schultz, Errararea (Frederik S. Nielsen, Richard R. Jensen og Rasmus Halling Nielsen), Mette Clausen, Kasper Hesselbjerg, Organiseret Vold Begået Imod Den Almindelige Tale, Mikkel Carl, Litterær Salon, Amalie Smith, Ida Marie Hede, Rasmus Graff, Glenn Christian, Møllegades Boghandel, Sanne Kofod Olsen, Peter Holm,Gerd Laugesen, 24 advertisements (Lorna Macintyre, Henriette Heise, Tauba Auerbach, Wolfgang Tillmans, Andrea Fraser, Olivia Plender, Keren Cytter, Tamar Guimaraes, Goldin+Senneby, David Robbins, Oraib Toukan, Sue Tompkins, Christodoulos Panayiotou, Iñaki Bonillas, Özlem Altin, Mandla Reuter, Jay Chung & Q Takeki Maeda, Sara Mackillop, Young-Hae Chang, Josef Strau, Danh Vo, Jonathan Monk, Alejandro Cesarco og Jeuno Je Kim).

 

SPANSK FOR BEGYNDER

SPANSK FOR BEGYNDER II
Tirsdage 18?20.30
Stardato: d. 21. Februar
Slutdato: d. 03. April
Pris: 995,?DKK
Du mener, at du ikke kan spansk men alligevel rejser du tit til Barcelona, eller
du læst en gang lidt spansk for mange år siden eller du er vant til at se spanske film og
lytte til spansk musik…
Du vil starte forfra men du forstår “Me llamo Søren” og “dos cervezas frías, por favor”, så kan vi
helt sikkert hjælpe dig med at genopfriske din spanske. Du vil lære at udtrykke din mening, at
bestille mad på en café, at fortælle om dig selv…
Undervisnigen foregår på dansk
Lærebog: Nuevo ven 1( kan købes med fordel ?10% rabat? I rayuela)
Tilmelding senest d. 17. Feb.
Kontakt: rayuela@nullrayuela.dk

Kunsten som revolutionens selvkritik: Bevidsthedsundersøgelse og verdensomlægning

Seminar om Mikkel Bolts nye bog ‘En anden verden’, som analyserer de sidste 30 års kampe mellem på den ene side den neoliberale kapitalisme og på den anden side en række antikapitalistiske satsninger i kunst og aktivisme.

Oplægsholdere: Remi Nilsen, Gert Sørensen, Arnstein Bjørkly, Jeppe Wedel-Brandt, Tania Ørum, Rasmus Graff, Grit Uldall-Jessen, Eskil Halberg, Cecilie Høgsbro, Carsten Juhl og Mikkel Bolt.

Seminaret fokuserer på de fem emner, bogen behandler: forholdet mellem neoliberalisme og antikapitalisme, venstrekommunisme, terrorisme og billedpolitik, systemkritisk kunst og kontrolsamfundet.

Seminaret finder sted fredag den 17. februar fra kl. 10.15 til 16.00 i auditoriet i Hirschsprung, Det kgl. Danske Kunstakademi, Peder Skramsgade 2, 3B.

Mere info om ‘En anden verden’ samt download på http://nebulabooks.dk/

FOKUS 2012 videokunstfestival i Nikolaj Kunsthal

Nikolaj Kunsthal er tilbage med efterfølgeren til sidste års store succes FOKUS videokunstfestival.
København har for alvor fået en platform for videokunsten – den etablerede og den eksperimenterende.  Festivalen finder i år sted fra 9. februar – 26. februar 2012, hvor Nikolaj Kunsthal i tre uger fra torsdag til søndag forvandles til én stor videokunstscene, der inviterer ind i mørket til et fyldigt videoprogram med kunstnere fra ind- og udland, talks og events.

ARTREACH i Nikolaj Kunsthal

10. – 26. februar 2012 bliver der mulighed for på udstillingen ArtReach at se resultatet og processen bag outreach-kunstprojektet af samme navn, der har engageret kunstnere og lokale beboere i aktivt at skabe relevante og sociale bidrag til byen. Nikolaj Kunsthal har samarbejdet med tre kombinerede biblioteker og kulturhuse – Kulturanstalten på Vesterbro, Blågårdens Bibliotek og Støberiet samt Sundby Bibliotek og Kvarterhuset – som hver især har haft tilknyttet en lokalt forankret kunstner eller kunstnergruppe, som er gået i dialog med lokale om samtidskunsten.  

FERNISERING PÅ OVERGADEN

Kom og vær med til ferniseringen fredag d. 10. februar kl. 17-20 når Overgaden åbner to nye, spændende soloudstillinger: The Voice of Things af Ebbe Stub Wittrup og Gestus af Jakob Emdal.

Ebbe Stub Wittrup udforsker forholdet mellem det sansende menneske og kulturens myter i både film, dias og fotografi. I værkerne kobles litteratur, mytologi og teosofi med optiske og farvepsykologiske fænomener, hvorved beskuerens egne associationer og synsoplevelser væves ind i værkernes fortællinger.

Jakob Emdal præsenterer en udforskning af moderne udstillingsdesign. Emdal sætter fokus på elementer som væggen, billedrammen og titelskiltet, der normalt ligger som udstillingens ubemærkede præmis, og bryder med det almindelige udstillingsrums illusion om neutralitet.

Fredag d. 10. februar kl. 17-20
Overgaden Institut for Samtidskunst
Overgaden Neden Vandet 17, 1414 Kbh K
Fri entré

IKK FESTIVAL LØFTER SLØRET FOR DE FØRSTE 20 NAVNE

 

IKK Festival er nu klar til at offentliggøre de første tyve navne! Læs om dem her og glæd dig til at opleve dem på festivalen d. 8. og 9. marts! Resten af programmet følger medio februar, hvor du også kan tilmelde dig workshops på festivalens hjemmeside.

 

Center for Vild Analyse: Foredrag. Center for Vild Analyse er et kollektivt subjekt, der tænker og taler i den offentlige debat. Det vedkender sig en metode, der kunne kaldes ”overdrivelsens etik”, og som handler om at artikulere tanker og tendenser, der måske ikke er helt klare for dem, der udtrykker dem – og som måske endda kan vække modstand hos modtageren. Se mere her.

 

The WirePaneldebat. Whiskeysalon om TV-serien, The Wire, ved forskere, studerende og fans fra IKK. Deltag i en hyldest til og diskussion med udgangspunkt i den amerikanske TV-series genrejsning og i særdeleshed kultserien, The Wire, som skildrer en amerikansk storby i forfald. Se mere her.

 

POPlic Service: Paneldebat. Med Adrian Lloyd Hughes som moderator er panelet sat i stævne for at diskutere puplic service: Hvad får vi for vores licenspenge? Er der public service i X-factor? Og hvad bør public service være? Mød bl.a. Knud Romer, Morten Hesseldahl og Peter Duelund.

 

The New Spring: Koncert. Bastian Kallesøe udgav sit første soloalbum i marts sidste år og er på vej med nyt materiale. Om hans selvbetitlede første plade skrev Soundvenue blandt andet: ”Albummets højdepunkt kommer dog i den cool og naive single ‘The Glow’, hvor alle de akustiske elementer, ledsaget af et velsmurt englekor, flettes sammen til en potentiel dansk indie-evergreen.” Lyt til ’The Glow’ her.

 

Lilian Munk RösingForedrag om Pixar. Er Woody Judas og Buzz Lightyear Jesus? Er Wall-E begærets subjekt? Er Nemos far hinsides lystprincippet? Hvordan kan en film få én til at græde over en rotte, der bliver mesterkok? Og hvilke ideologiske og politiske fantasmer er på spil i Pixars film? Med udgangspunkt i Jacques Lacans psykoanalytiske teorier giver Lilian Munk Rösing en læsning af en af Pixars populære animationsfilm.

 

Mette Sandbye: Foredrag om pop på IKK. Institut for Kunst og Kulturvidenskabs nye leder, Mette Sandbye, vil åbne festivalen med en fortælling om poppens betydning for instituttets gøren og laden gennem årene.

 

Litterær SalonSalon med temaet ’For Lækker til Litt’. Litterær Salon er modeleret efter klassisk, pudderparykket og tesippende forbillede, med ønske om at udarte sig til noget nyt, uforudsigeligt og vildtvoksende. Vi griber fat i salonen, ikke som varmluftet drivhusmiljø eller sub rosa smagsdommeri, men som det, den også var i udgangspunktet: Et æstetikkens rum og et skabelsens rum, en selvstændig organisme. Se mere her.

 

Martin Glaz Serup og SMS Press: Oplæsning. Martin Glaz Serup er dansk digter, der i 2010 udgav langdigtet, Marken, samt SMS-digtetMandag, på forlaget SMS Press. På festivalen kan du blandt andet opleve Martin læse Marken op i dens fulde længde. Se mere her.

 

LARM: Workshop om lyd. Det tværfaglige forskningskollektiv tager udgangspunkt i de lyde, der omgiver os i hverdagen. På festivalen kan du både møde LARM gennem en workshop om lyd, og gennem diverse installationer og happenings. Se mere her.

 

Katrine Hornstrup YdeForedrag. Hør et foredrag om Lady Gagas signifiantcirkus og om hvorfor Kidd burde læse Litteraturvidenskab. Katrine Hornstrup Yde er cand.mag. fra Moderne Kultur og Kulturformidling og er journalist på dagbladet Information.

 

Organiseret Vold Begået Mod Den Almindelige Tale: Oplæsning. Studerende på Litteraturvidenskab, Rolf Sparre Johansson, startede i 2010 mikroforlaget, ‘Organiseret vold begået imod den almindelige tale’. På festivalen vil tre af forlagets forfattere – Rasmus Halling, Cecilie Lind og Glenn Christian – læse op af deres udgivelser. Se mere her.

 

DJ Lille Niels og DJ Lille Tue: Koncert. Under temaet ’pop’ kan de to undergrund-DJ’s, Lille Niels og Lille Tue, garantere en beskidt behandling af de pophits, vi alle sammen falder i, når vi bliver for fulde. Nik og Jay bliver udsat for queerifisering og Medina bliver til en mand. Glæd dig til et brag af en fest! Se mere her.

 

Kristian Handberg: Foredrag om retrokultur. Ph.D.-studerende, Kristian Hanberg, holder på IKK Festival et foredrag om sin forskning indenfor retrokultur, nærmere bestemt rockabilly og northern soul. I forlængelse heraf vil Kristian også levere et DJ-set på festivalen med masser af lækker musik fra genrerne.

 

Torsten Andreasen: Foredrag. Branding og oplevelsesøkonomi præsenteres som vej til virksomhedens vækst og nationens frelse, filosofferne taler om reklamen som hhv. verdens undergang og mulige redning, og medierne anerkender åbent at levere påvirkelige bevidstheder til reklamens udsagn. På baggrund af disse overvejelser præsenterer Torsten Andreasen på festivalen en analyse af reklamens sprog.

 

Rikke CortsenWorkshop. Ph.D.-studerende, Rikke Cortsen, står på festivalen bag en workshop med cut up-session om tegneserier, samt en præsentation af sit ph.d.-projekt. Workshoppen introducerer til tegneserier som et flertydigt analyseobjekt i feltet mellem populærkultur og finkultur – både og – hverken eller. Rikke Cortsen præsenterer desuden sit eget forskningsprojekt om tid og rum i tegneserier på festivalen.

 

Erik Steinskog: Workshop. Erik Steinskogs workshop giver mulighed for at arbejde med disco og discokultur i sin fulde bredde. Discoen som genre vil være fokuspunktet, men discoens forhistorie gennem 70’erne og diverse kontekstualiseringer vil også være blive berørt under workshoppen.

 

Pantomime: Koncert. Linus Carlsen er kendt dels som multiinstrumentalist og medkomponist i det hedengangne Taboos og i den stadig særdeles vitale københavnerkvintet The Shallow Man, dels som forfatteren bag romanen Genskær (2007) og prosasamlingen Pantomime (2009). Efter et ophold i Quebec begyndte et nyt udtryk at udvikle sig i Linus Carlsens sangskrivning og bandet Pantomime er således den fysiske inkarnation af denne udvikling. Se mere her.

 

Star Goes Candy: Koncert. Star Goes Candy er et relativt ubeskrevet blad på den danske musikscene, men dette betyder bestemt ikke, at de ikke er et lyt værd. Bandet der netop for nyligt optrådte til Bands of Tomorrow Showcase på Huset I Magstræde leverede en medrivende indsats og er klar til at indtage festivalen med deres lækre electro-pop. Hør mere her.

 

IKK Alumne: Generalforsamling. IKK Alumne afholder i år sin første generalforsamling. Det foregår i
forbindelse med årets festival, så der er masser af grunde til at komme ud på instituttet. Mød op og vær med til at præge din alumneforenings aktiviteter og virke i fremtiden. Indmeldelse kan foregå på dagen og tilmelding er ikke nødvendig. Se mere her.

 

OMLYD: Reception. Fredag den 9. marts 2012 udkommer fjerde nummer af den musikvidenskabelige tidsskrift, OMLYD, og det kommer til at foregå på festivalen. Temaet for festivalen er POP, så det bliver temaet for #4 selvfølgelig også – med alt, hvad det indebærer, lige fra en kritisk Adorno til en Rasmus Seebach, der vil mer’ end kærligheden. Se mere her.

 

Studiekreds om antik

Vi er en gruppe studerende som mødes ca. en gang om måneden og diskuterer emner med relation til antikken og senantikken. Næste møde foregår den 13. februar kl. 13-16 i lokale 21.2.04, hvor vi med baggrund i et udvalg af tekster diskuterer den gængse fortælling om senantikken som forfaldsperiode. Alle er velkomne! For mere info, kontakt signehavsteen@nullgmail.com

Fra alle os til alle jer! ILK Music uddeler 50 GRATIS BILLETTER til denne weekends koncerter under Winter Jazz Sessions!

Alt du skal gøre er at tage et smut forbi den hemmelige kiosk Monni’s på Vesterbro fra kl.18 i dag og spørge den rare kioskmand om billetter! Først til mølle!

Om arrangementet:

Efter succesen fra sommerens jazzfestival hvor flere internationale medier skamroste den lille scene i Kødbyen, gentager ILK Music nu succesen! Den gamle slagtehal 5e kommer til at vibrere af intime, underfundige og fantastiske musikalske eksperimenter i februars vintermørke. Det foregår de 3 første weekender af februar og der er 2- 3 koncerter pr aften. Det koster kun en 50?er og JunkFood serverer dagens hot-pot hver aften inden musikken. Arrangementet er en del af VinterJazz 2012 og hele programmet kan findes på www.jazz.dk og www.ilkmusic.com.