Golden Days på Det Humanistiske Fakultetsbibliotek

GOLDEN DAYS PÅ DET HUMANISTISKE FAKULTETSBIBLIOTEK

I september slår liT.house dørene op igen – og byder indenfor til klubstemning, litteraturdebat og kulturoplevelser.   

Projekt liT.house blev skudt i gang i foråret og er tænkt som et tilbud for de studerende, der dagligt bruger biblioteket som læseplads – både som et pusterum fra studierne og som en mulighed for inspiration og fordybelse på tværs af fagene på humaniora.

liT.house begynder efteråret i samarbejde med Golden Days Festivalen, der sætter spotlys på 1700-tallet rundt om i København. I forbindelse med den historiske festival inviterer Det Humanistiske Fakultetsbibliotek til to events i vores helt egen version af Drejers Klub – en klub, der i 1700-tallets København var samlingssted for forfattere og forgangsmænd, og hvor der blev debatteret livligt om litteratur, musik og politik.

D. 15/9 kl. 16-17: Omkring Holberg

Holberg som historiker – en samtale med Sebastian Olden-Jørgensen og Karen Skovgaard-Petersen. Som optakt opføres en scene fra Holbergs “Niels Klims Underjordiske rejse”. 

D. 23/9 kl. 16-17: Den følsomme rejse

En samtale om den litterære genre “den følsomme rejse” med Thomas Bredsdorff, Lasse Horne Kjældgaard og Anne-Marie Mai.                                                                                                                       Optakt: Levende klavermusik af Weyse.

Arrangementerne er gratis, og alle er velkomne!

Du finder “Drejers Klub” på 1. etage lige bag ved specialerne. Her udstiller vi bl.a. også en del af den bogsamling, der var i klubbens bibliotek, samt en plancheudstilling om videnskabskvinden Maria Sibylla Merian, der i 1700-tallet drog til Sydamerika for at studere dyr og planter.

På gensyn på Det Humantiske Fakultetsbibliotek (den grå glasbygning mellem Ny KUA og byggepladsen/Gamle KUA)!

CPH:DOX søger praktikanter

PRAKTIKOPSLAG

CPH:DOX er på rekordtid blevet en af Københavns største kulturbegivenhed og nyder stor interesse og respekt på den internationale scene. Festivalen har haft stor succes med de foregående års festivaler og tilbyder et støt voksende publikum anderledes filmoplevelser, debatarrangementer, seminarer, kunstudstillinger, koncerter, fester, en stor international brancheplatform mm.

CPH:DOX er i fuld gang med forberedelserne til den 8. version af Københavns Internationale Dokumentarfilmfestival og søger praktikanter til årets team.

VI SØGER:

Koordinator for DOX:LAB – CPH:DOX’s talentudviklingsworkshop

Festivalen afvikler for andet år i træk en talentudviklingsworkshop for unge danske og internationale filmmagere. Som DOX:LAB koordinator skal du assistere projektlederen med at løfte arbejdsopgaverne forbundet med workshoppen. Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet:

– deltagerkoordinering mht. rejser og ophold

– planlægning af workshop

– afvikling af workshop

Stillingen er fuldtid fra nu og til 19. november 2010.

Kontakt: patricia@nullcphdox.dk

Branche- og Servicekoordinator

Som branche- og servicekoordinator servicerer du festivalens akkrediterede branche og gæster op til og under festivalens afvikling. Arbejdet sker i tæt samarbejde med vores Industry Manager og med festivalens gæstekoordinator. Du skal blandt andet:

– koordinere akkrediteringen af (international & dansk) branche og inviterede gæster

– afvikle business to business aftaler

– koordinere meet & greet af branche lige fra produktionen af badges og pakning af festivaltasker til uddelingen af invitationer, afhentning i lufthavn etc.

Stillingen kræver 2-3 arbejdsdage om ugen fra nu til 1. oktober og derefter fuldtid til 19. november.

Kontakt: nikolaj.eh@nullcphdox.dk

Gæstekoordinator

Som gæstekoordinator skal du tage dig kærligt af festivalens mange inviterede filmfolk såvel op til og i særdeleshed under festivalens afvikling. Arbejdet sker i tæt samarbejde med vores programgruppe og festivalens branche service koordinator. Du skal blandt andet:

– booke rejse og hotel til vores gæster

– arrangere middage og andre hosting-arrangementer

– koordinere meet & greet af gæster lige fra produktionen af badges og pakning af festivaltasker til koordinering af invitationer og gæsteplaner, afhentning i lufthavn etc.

Stillingen er fuldtid fra nu af til 19. november 2010.

Kontakt: nikolaj.eh@nullcphdox.dk

Premierekoordinator

CPH:DOX præsenterer et stigende antal verdenspremierer på danske dokumentarfilm under festivalen.

Som premierekoordinator skal du assistere vores producer med at afvikle premiererne i samarbejde med forskellige venues/biografer og de involverede produktionselskaber. Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet:

– kontakt til venues

– kontakt til produktionsselskaber

– afvikling under festivalen

Premierekoordinatoren arbejder tæt sammen med festivalens frivilligkoordinator og produktionsteam.

Stillingen kræver 2-3 arbejdsdage om ugen fra 1. september til 1. november og fuldtid til 19. november.

Kontakt: frederik@nullcphdox.dk

Pressemedarbejder

Vi søger 2 praktikanter til presseafdelingen, som skal hjælpe til med at skrive pressemeddelelser og kontakte pressen i forbindelse med CPH:DOX 2010. Til denne stilling er følgende kvalifikationer et plus:

– En relevant kommunikations- eller journalistbaggrund

– Ved hvordan en pressemeddelelse skal skrues sammen, for at den fanger

– Ikke er bleg for at ringe op til journalister og være servicerende i forhold til pressen

– Ordenssans og kan bevare det store overblik i pressede situationer

Stillingen er fuldtid fra 15. september til 1. december 2010.

Kontakt: lena.bw@nullcphdox.dk

VI LÆGGER VÆGT PÅ AT DU:
– Er udadvendt, ansvarsbevidst og løsningsorienteret
– Er klar til at indgå i et dynamisk arbejdsmiljø med et højt tempo
– Har kendskab til festivalens profil og tidligere afviklede aktiviteter
– Er interesseret i dokumentarfilm og sociale, politiske og kunstneriske problemstillinger

PRAKTIKOPHOLD PÅ CPH:DOX ER ULØNNET, MEN TIL GENGÆLD TILBYDER VI:
– Muligheden for at tage del i planlægning og afvikling af en af Københavns største kulturbegivenheder samt en af Europas største dokumentarfilmbegivenheder.
– Et ungt, kreativt, dynamisk og sjovt arbejdsfællesskab.
– Mulighed for dybere indsigt i, hvad der sker på den internationale film-, musik- og kunstscene.
– Mulighed for at møde centrale aktører på dokumentarfilmområdet – både nationalt og internationalt.
– Mulighed for at få inside-kendskab til professionel projektudvikling og -afvikling.

S. Gønge Virginia Fellowship Fund

S. Gønge Virginia Fellowship Fund – Jura, Litteratur, MBA udeles til et eller flere års videregående studier på kandidat- eller Ph. D.- niveau ved University of Virginia’s (UVa) School of Law, eller Darden Graduate School of Business eller College of English Language and Literature.

Tre stipendier uddeles årligt og udgør mindst US $ 15.000 per modtager (evt. mere om der er behov herfor). Der vælges max én modtager fra hvert angivet fakultet.

Sådan søger du:

Ansøgningen skal vedlægges:
Anbefalinger fra mindst to af instituttets lærere (samt evt. arbejdsgiver)
Karakterudskrift
CV
En beskrivelse af faglige interesser og formål med studieopholdet

Alt indleveret materiale bør være på engelsk, da det skal kunne videresendes til det ansøgte universitet.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningen med bilag skal indsendes til Peter Erling Nielsen, Økonomisk Institut, Studiestræde 6, 1455 København K senest mandag den 30. august, 2010 kl. 12.00.
Samtale med de bedst kvalificerede ansøgere vil finde sted mandag den 6. september fra kl. 14.00.

Studiejob hos Nils Stærk

Nils Stærk søger en galleriassistent.

Vi søger en assistent til galleriet i tidsrummet tirsdag til fredag fra kl. 14-17. Herudover må påregnes enkelte lørdage fra 12-15, samt ferniseringer i galleriet mm.

Dine arbejdsopgaver vil bla. inkludere:

– registrering af værker, herunder billedbehandling

– opdatering af kunstnernes portfolioer og cv

– assistance til transportbooking

– forefaldende kontorarbejde

– diverse praktiske opgaver

Vi forventer at du:

– befinder dig i begyndelsen af dit studieforløb

– er fleksibel hvad angår både arbejdstid og arbejdsopgaver

– er organisatorisk

– har kendskab til billedbehandling

– er skriftigt og mundligt velformuleret på både dansk og engelsk

Du kan få mere information om galleriet på: www.nilsstaerk.dk

Send gerne en ansøgning til: nils@nullnilsstaerk.dk. Vedlæg venligst cv.

Ansøgningsfrist: 1. september 2010.

Mogens Dahl Koncertsal søger hjælp

Mogens Dahl Koncertsal på Islands Brygge søger to-tre uddelere af vores efterårsprogram 2010.

Uddelingen varer max en time og vil fordele sig over to-tre aftener i august/september.
Som tak kvitterer vi med for 1200 kroner klassisk musik – i form af et partoutkort til alle vores koncerter i efteråret – blandt andet med stoe navne som: Paris Wind Quintet, Fine Arts Quartet, Bo Skovhus og Jean-Marc Luisada.

Er du interesseret i at hjælpe os – og samtidig stifte bekendtskab med Københavns mest intime og eksklusive koncertsal, kan du kontakte PR og Kommunikationsansvarlig, Tine Julie Tikjøb på 32830073 eller tt@nullmogensdahl.dk

Læs mere om Mogens Dahl Koncertsal her: www.mogensdahl.dk

Training of Trainers – en ny uddannelse i undervisning af unge

Training of Trainers – en ny uddannelse i undervisning af unge

Har du mod på at lave undervisning, der rykker verden? Og vil du lære at facilitere processer – alt fra brainstorms og dialog til kompetencegivende uddannelsesforløb?

Så tilmeld dig MS’ nye deltidsuddannelse, Training of Trainers – en praksisorienteret underviseruddannelse, der giver dig kompetence til planlægning, organisering og udførelse af workshops og uddannelsesforløb for unge i at lave social forandring både i dansk og international sammenhæng. Se nedenstående flyer (også vedhæftet), facebook http://www.facebook.com/event.php?eid=125593687482691 og læs mere om uddannelsen på www.actionaid.dk/tot – deadline for tilmelding er 6.9.2010.

12 timer med kultur & politik – konference

På Krogerup Højskole slår vi i oktober dørene op for diskussionen om ideernes krise i åndsliv og politik. Kom og vær med. Problemerne tårner sig op. Hvordan udvikles et samfund, som ændres totalt af ny teknologi, trussel mod klimaet og med stærk international afhængighed? Magter demokratiet de store udfordringer?Vi forsøger med denne konference at indkredse nogle af de problemer, det politiske og kulturelle liv står overfor. Vi inddrager foruden det politiske også mediernes rolle, uddannelsernes betydning og kulturlivets ansvar for den demokratiske udvikling.

 

 For 50 år siden i 1960 blev en tilsvarende konference holdt på Krogerup Højskole, og den førte til Bjørn Poulsens bog ”Ideernes krise i åndsliv og politik”.

 

Hvor står vi i dag? Er ideen forsvundet?

Tilrettelæggelse: Asger Baunsbak-Jensen, Jesper Jespersen, Per Schultz Jørgensen, Mikkel Wold og Rikke Forchhammer.
 
Fredag den 8 oktober 2010 kl. 10.00-22.00. Se mere på Krogerup Højskoles hjemmeside

 

 

 

 

Forelæsning på Statens Museum for Kunst

James McNeill Whistler ‘unplugged’: reflections on Whistler in the studio

Dr. Erma Hermens, History of Art department, University of Glasgow

James McNeill Whistler is often seen as one of the most influential and innovative artists from the 19th century. Mainly living in London, with sojourns in Paris, Venice and Holland, he was also a quite extravagant and flamboyant character, intensely concerned with his public persona and quite adequate in taking care of his own PR and marketing. In this talk however, the less visible ’unplugged’ Whistler will be addressed; the tireless draughtsman who was extremely concerned with the quality of his materials and experimented in a variety of media to develop his own pictorial language. Using scientific analyses and primary source research, we will address Whistler in the studio, painting, drawing, etching and working outside, as well as his fierce and revealing defence of the concept of ‘finish’ in his work, during the trial against the art critic Ruskin who accused him of ‘flinging a pot of paint in the public’s face’.

Short biography:
Dr. Erma Hermens is an art historian and painting conservator, presently Lord Kelvin Adam Smith lecturer at the History of Art department, University of Glasgow where she runs a Master’s degree program in technical art history. Also chief editor of ArtMatters: International Journal for technical art history.
Glasgow’s Hunterian Art Gallery owns the second largest collection of works by Whistler and the Whistler correspondence is now available on line: http://www.whistler.arts.gla.ac.uk/correspondence/

Tid: 26. august 2010, kl. 15.30
Sted: Statens Museum for Kunst, biografen
Pris: Arrangementet er gratis
Tilmelding: Send en mail til anne.christensen@nullsmk.dk

Studenteroplæg til seminaret Who or what is really alive today? Being beyond Das Beckwerk and Funus Imaginarium søges

Who or what is really alive today? Being beyond Das Beckwerk and Funus Imaginarium er et endagsseminar, der afholdes fredag d. 19. november 2010 på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, KU, og arrangeres af Funus Imaginariums tænketank, Das Beckwerk og Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet i forlængelse af Das Beckwerks kommende werk Funus Imaginarium. (Se vedhæftede dokumenter for oplæg til seminaret og konceptet for Funus Imaginarium).

Hvis du gerne vil bidrage med et oplæg til seminaret, så send et 2-3 siders resumé af et oplæg på 15-20 minutters varighed til seminarets arrangører. Oplæg afholdes på dansk. Sidste frist er d. 15. september 2010. Oplæg bedes sendt til funusimaginarium@nullgmail.com

1_Funus Imaginarium seminaroplæg

2_Funus_Imaginarium_International_Concept_28-3-10-1

Call for Student Papers

Wundergrund festival 2010 søger praktikant

Studiepraktikant søges til vores musikfestival…

Vi søger en studiepraktikant som har tid, lyst og evner til at hjælpe med at gennemføre en af årets mere markante musikbegivenheder. Wundergrund Musikfestival præsenterer for femte år i træk over 30 cutting-edge koncerter i København på kryds og tværs af genrer, kunstmiljøer og landegrænser…

Arbejdsperioden løber fra 1. september til 1. december 2010, og foregår på SNYK.

Praktikperioden er ulønnet.

Arbejdet består i at assistere i opgaver som:

  • Koncertproduktion
  • PR/Kommunikation
  • Informationsforvaltning
  • Frivillige-hvervning
  • Netværksmøder med partnere
  • Servicering af  kunstnere på venues
  • Nye ideer i farten….

Foruden at medvirke til at få en festival ’på vingerne’, får du mulighed for at blive en uvurderlig del af et engageret hold, der brænder for at skabe mere liv i musiklivet…

Check vores website www.wundergrund.dk

Send en kort, motiveret ansøgning inkl. CV til:

jan@nullsnyk.dk – så vi har den senest mandag den 23. august kl. 12.00.

Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.

Mange hilsner

Jan Lippert

Projektleder Wundergrund

Tel. Dir. 33 95 96 03