Deltag i to workshops på Krogerup Højskole

Vil du lære mere om menneskerettigheder, diskrimination og mangfoldighed?

Crossing Borders inviterer 20 unge til at deltage i to spændende og lærerige seminarer på Krogerup Højskole, for kun 400 kroner i alt, med mad, logi og oplæg fra interessante oplægsholdere.

Læs mere og tilmeld dig snarest på www.crossingborder.org


Savner du også muligheden for på dit studie at afprøve teorier og egen faglighed i kunstneriske processer?

-Så har du nu muligheden gennem et workshopforløb over 3 eftermiddage i oktober.

Scenekunstner Sara Hamming er ’artist in residence’ på Teater- og performancestudier henover efteråret, og i den forbindelse har vi indledt et workshopsamarbejde med hende og dramaturg Laura Luise Schultz omkring forestilling Ensomhedens anatomi. Projektet beskæftiger sig bl.a. med ensomhedsforskning og behandler-/patientforholdet sat i relation til forhandlingen mellem performer og publikum.

Forløbet giver mulighed for at udforske performative og dramaturgiske positioner samt research-baseret praksis udfoldet gennem konkrete opgaver. Undervejs vil relevant teori inddrages i en gensidig reflektorisk proces.

Workshops:  8., 14. & 29. okt., kl. 14.30 – 17.30.

Sted: Multisalen

Deltagere: max. 14 pers.

OBS! Tilmelding er nødvendig og foregår på kollaboratoriet@nullgmail.com senest d. 1. okt. Har du spørgsmål til projektet er du også velkommen til at skrive til os.

 Ensomhedens anatomi spiller fra d. 15.-20. november på KUA.

 Hilsen Kollaboratoriet og Sara Hamming

Kollaboratoriet er en gruppe kandidatstuderende på Teater- og performancestudier, der er i gang med at udforske samspillet mellem teori og praksis.

Hvad har litteratur og storshopping med hinanden at gøre?

Tirsdag d. 21.09 kl. 1900-2130 vil vi i TOVES GALLERI på traditionel kunstnerisk vis undersøge de omgivelser som vores workout space er blevet en del af.

Dette gør vi ved at stille spørgsmålene: Hvorfor ser den lokale indkøbsarkade ud som den gør, hvad har den med Tove Ditlevsens digte at gøre og hvorfor ligger der et indspist kunstnerdrevet udstillingssted midt i det hele?
Stifter og direktør Kathrine Heiberg fra centerudviklingsfirmaet ReTeam fortæller om tankerne bag shoppingarkaden Toves Galleri og giver en praktisk indføring i hvordan firmaet arbejder med udviklingen af nye indkøbscentre.
Over for dette fortæller billedkunstneren Pind om ideen bag det nye udstillingssted TOVES GALLERI og hvorfor det er interessant for samtidskunsten at befinde sig midt i den konkursramte indkøbsarkade.
Til sidst beretter forfatter og billedkunstner Tomas Lagermann Lundme om Tove Ditlevsen og læser en tekst op han har skrevet i forbindelse med et mindearrangement for forfatterindens 30 års dødsdag.

Arrangør: Pind
Gæster: CEO Kathrine Heiberg fra ReTeam samt billedkunstner og forfatter Tomas Lagermand Lundme
Arrangementet er gratis og alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendigt.

Vel mødt på TOVES GALLERI, Vesterbro ConTemporary Workout Space,

Indgang fra Vesterbrogade 97 eller Matthæusgade 48 i midten af arkaden på Vesterbro.

Besøg vores hjemmeside på www.tovesgalleri.net

Læs omtale af TOVES GALLERI i Ibyen – (Birgitte Kjær)

Læs anmeldelse af TOVES GALLERI i Information – (Michael Jeppesen)

Seminar The Same Sky – Dem og Os

Doing it for Daddy, Der er et yndigt land, 2010

Tid: Onsdag d. 22. sept., kl. 16-18
Sted: Museet for Samtidskunst, Stændertorvet 3A, Roskilde

I forbindelse med den aktuelle udstilling Localities afholder Museet for Samtidskunst i samarbejde med Råderum seminaret Dem og Os, som er en del af seminarrækken The Same Sky. Vores hang til stereotyper diskuteres af udstillingens kuratorer N’Goné Fall og Sanne Kofod Olsen samt kunstner Alen Aligrudic.

BEMÆRK: Seminaret foregår på engelsk.

For mere info se www.raaderum.nu
Se mere om udstillingen på: www.samtidskunst.dk

—————–

Time: Wednesday 22 Sept., 4-6pm
Venue: The Museum of Contemporary Art, Stændertorvet 3A, DK-4000 Roskilde

In connection to the current exhibition Localities The Museum of Contemporary Art holds the seminar Them and Us in collaboration with Råderum – Office of Contemporary Art. The seminar is a part of the seminar series The Same Sky. Our penchant for stereotypes is discussed by the curators N’Goné Fall, Sanne Kofod Olsen and the artist Alen Aligrudic.

The seminar will be in English

For more information please see www.raaderum.nu
Read about the exhibition: www.samtidskunst.dk

Fripladser til Arts Education konference 4/10 i Skanderborg

LMS – Levende Musik i Skolen har taget initiativ til konferencen Arts Education, der foregår på Morten Børup Skolen i Skanderborg den 4. oktober 14.30-17.30. Konferencen koster normalt Kr. 250, men LMS vil gerne tilbyde ti fripladser til interesserede studerende.

Konferencen vil imødekomme den anseelige interesse for begreber som kulturel intelligens og kreativitet, der ikke mindst verserer i debatten om udviklingen af fremtidens folkeskole, samt i kommunale eksperimenter med kulturpakker og kulturelle rygsække til børn. Hensigten er at tegne et billede af, hvorfor mødet mellem kunst og skole må betragtes som et vigtigt samfundsanliggende. Den verdenskendte violinist og foredragsholder Miha Pagocnik indleder med en musikalsk og medrivende
keynote, hvorefter kvalificerede indlæg fra den danske folkeskoles interessenter vil danne udgangspunkt for debat.

Der vil samme dag være forskellige gratis skolekoncerter i Skanderborg, der kunne have interesse som empiriske materiale for rette vedkommende.
Læs mere i vedhæftede pdf eller på www.musikitide.dk .

Det bliver rigtig spændende, så skriv til mig hvis du er interesseret så formidler jeg kontakten til LMS.

Med Venlig Hilsen

Christian Bach Holm
(feltstuderende hos LMS)
vanderholm@nullgmail.com
Tlf.: 6133 8627

‘Ambassadører’ til CPH LITT 2011

Arbejdsgruppen for CPH LITT 2011 søger frivillige ‘ambassadører’ for festivalen.

CPH LITT er Københavns Internationale Litteraturfestival og afholdes i maj måned. Vi vil gerne gøre festivalen til en god oplevelse for både forfattere og publikum. Derfor vil vi allerede her i efteråret samle en gruppe frivillige ‘ambassadører’. Som ambassadør vil du inviteres med til at idéudvikle, promovere festivalen  og være guide  for udenlandske forfattere i København. Der vil både være mulighed for at engagere sig op til festivalen og på selve festivalen, som formentlig vil afholdes anden weekend i maj.

For mere information og tilmelding til infomøde – kontakt: louise@nullmbr.dk

Se program og billeder fra CPH LITT 2010 : www.cphlitt.dk

TRAPPE TUSIND søger nye medlemmer til redaktionen

Vi er i øjeblikket seks medlemmer i redaktionen, men vi kunne godt bruge to til. Vi har netop haft deadline for forslag til bidrag til #5, der udkommer sidst i november. Du skal derfor helst være klar til at træde til med det samme.

Arbejdet i redaktionen består af mange forskellige opgaver og inkluderer at få gode ideer, vurdere og redigere indsendte bidrag, korrekturlæse, skrive fondsansøgninger, og foretage enkelte ture til posthuse og boghandlere. Det er godt, hvis du er ansvarlig, idérig og engageret , og hvis du kan finde ud af InDesign eller lignende programmer og evt. lave hjemmesider er det også godt.

Strukturen i redaktionen er flad, så der er rig mulighed for at få indflydelse på hvordan TRAPPE TUSIND skal se ud. Desuden har vi det ret sjovt.

Hvis du er interesseret, så send en kort mail til os. Vi vil gerne vide lidt om hvem du er, hvor langt du er på din uddannelse og hvilke faglige interesser du har, om du evt. har erfaring med redaktionsarbejde el. lign., hvor lang tid du regner med at kunne være med, samt naturligvis – hvorfor du har lyst til at være med. Skriv også gerne hvordan du kunne forestille dig et nummer af TRAPPE TUSIND (efter dit hoved) kunne se ud.

Send din ansøgning til trappetusind@nullgmail.com senest den 24. september 2010.

Venlig hilsen

Redaktionen

Fundraiser til en omfattende produktion, der finder sted i Danmark, Berlin og Grønland, Kullorsuaq.

Til Studenterne på Moderne Kultur

Vi leder efter en fundraiser til en omfattende produktion, der finder sted i Danmark, Berlin og Grønland, Kullorsuaq.

Kunstværket, Longing-Fast Forward bliver til på den grønlandske nordvestkyst, Ole Kristensen, Daniel Plewe og jeg, er igang med at installere en et-årig performativ forskningsstation der beskæftiger sig med begrebet tid, som et isoleret fenomen der behandles igennem associative eksperimenter og strukturel dataindsamling i samarbejde med den lokale inuit befolkning i området.

Fragmenter af lyd og videooptagelser fra det komplette år, vil danne grundlaget for en audio-visuel installation på 12 timers længde.

Vi gennemførte den første research tur sidste sommer og er kommet langt med tekster og et godt udarbejdet budget, har rejst en del støtte, men ikke nok.

Nu leder vi så efter en engageret partner, fundraiser og projektleder, der kan overtage ansøgningsarbejdet og engagere sig i formidling, udstillings- og samarbejdsaftaler for projektet. Denne fase begynder nu og vare frem til april, hvor selve forskningsstationen skal programeres og afprøves i København.

Din løn skal der, ligesom vores, ansøges om. Lønnens størrelse definerer vi i fællesskab alt efter estimeret workload.

Se mere om projektet på: http://longingfastforward.gl/

Bedste hilsner

Annesofie Norn

0049 (0)15775547458

EN ANDEN VERDEN

Med teknologien som medspiller har kunst-gruppen Birds Walk skabt en moderne forestilling, om den virkelighedsflugt vi alle gør brug af. EN ANDEN VERDEN spillede på VILDSKUD festivalen i august og er blevet udvalgt som Pletskud af arrangørerne. Derfor spiller den igen 29. september – 1. oktober 2010 i teaterHUSET.

”At skrive er en flugt fra denne uudholdelige virkelighed” – Tove Ditlevsen.

Forestil dig teknologien som medspiller, fugle der flyver i slowmotion, en 70-årig transvestit og Andy Warhol- inspirerede screen tests. Birds Walk arbejder i EN ANDEN VERDEN med en dualistisk tilgang til virkeligheden. Krop og video transformeres gennem en leg med mediet, og tilslører hvad der er virkeligt, og hvad der er iscenesat.        – Hvor virkelig er din virkelighedsflugt?                                                                                      Forestillingen bliver skyggestolket som en integreret del af krop og video.

EN ANDEN VERDEN spiller 29. september, 30. september og 1. oktober 2010. Alle dage kl 19:00 på Planeten i teaterHUSET, Rådhusstræde 13, 1466 Kbh K

Billetbestilling og information: www.vildskud.dk

Koncept/scenografi/musik: Birds Walk

Performer: Ove Larsen, Kim Wrang Henriksen og Lisa Bregneager Larsen

Tegnsprogstolke: Marie Sjølund og Bolette Bjerre

Se mere på: www.birdswalkgroup.wordpress.com