Billig 2-værelses andelslejlighed på Indre Nørrebro

Skyttegade 16, 3.th, 2200 København N

Lejligheden består af to gode værelser, entre, bad og køkken og kan eventuelt deles af to beboere. Bad er lavet i 2008. Køkkenet er ikke stort, men fungerer godt. Stuen som vender mod gaden er lys og med pæne vinduspartier. Det andet værelse vender mod et nyligt renoveret og grønt gårdområde. Desuden medfølger ca. 10 kvm kælderrum.

Lejligheden ligger helt perfekt på Indre Nørrebro nær søerne, metrostation og Assistenskirkegården. Skyttegade er en brolagt og mindre trafikeret sidegade, som ender i Hans Tavsens Park.

Andelsforeningen er veldrevet med fornuftig økonomi.

  • 39 kvm
  • 477.696 kr  
  • 2.172 i boligafgift + 700 kr forbrug

For fremvisning eller flere oplysninger kan jeg kontaktes på tlfnr: +45 2972 8046 eller pr. mail på d_klingbech@nulljubii.dk

Se flere billeder på http://www.dba.dk/billig-andel-paa-indre-noerre/id-1001752684/

stue1stue4

SOCIALE STRIKKEDAGE PÅ OVERGADEN

60957_knit_stitch_lg

Tirsdag og onsdag den 9. og 10. juli mellem kl. 14 og 17.

Som led i udstillingen Christianshavn – kunst i kvarteret inviterer kunstnerne Jonna Ljósa og Martha Hviid tirsdag d. 9 og onsdag d. 10. juli til to dage med strik. Alle med hang til håndarbejde er velkomne og inviteres til at møde op med garn eller ufærdige strikkeprojekter for i fællesskab at strikke eller hækle videre på værket Formgivning 2, som allerede nu kan opleves som del af udstillingen. Resultatet af strikkerierne vil stå tilbage, som et minde om processen bag og om dét fællesskab, som opstod. Det er ikke en forudsætning, at man kan strikke eller hækle i forvejen – alle er velkomne!

GRATIS ENTRÉ

CaféTeatret søger praktikant til kommunikation og PR i efteråret 2013

CT

Har du lyst til at prøve kræfter med PR- og kommunikationsopgaver i en kulturinstitution under forandring? Brænder du for digitale medier og webbaseret kommunikation? Og kan du formulere dig kortfattet? Så er du måske den praktikant, vi søger med tiltrædelse i efteråret 2013.

Du er i gang med dit studie på en videregående uddannelse indenfor kommunikation, kultur eller IT og har stor lyst til at arbejde med skriftlig, ekstern kommunikation lige fra pressearbejde til sociale medier. Du har en hurtig og uformel pen, bevæger dig med lethed på de sociale platforme og er idérig og engageret. Du har fingeren på pulsen, når det kommer til kultur og har lyst til at bidrage til at udforske nye platforme og til at dokumentere effekter.

Som praktikant på CaféTeatret refererer du til teatrets kommunikationsansvarlige, men du vil også komme til at arbejde tæt sammen med resten af teatrets ansatte og vil få en god indsigt i den daglige drift. Praktikken vil være meget skriftlig baseret samtidig med, at der er mulighed for at løse selvstændige opgaver i forhold til web og eventbaseret kommunikation til udvalgte arrangementer. Dine opgaver kan variere lige fra forefaldende til veldefinerede opgaver. Weekend- og aftenarbejde er en naturligt forekommende del af at arbejde på en kulturinstitution og vi forventer, at du deltager i teatrets kunstneriske aktiviteter.

Om dig:

– Du studerer på en videregående uddannelse, gerne inden for kommunikation, kultur eller it.
– Du har masser af gå-på-mod, udviser initiativ og kan arbejde selvstændigt.
– Du har tjek på digitale medier, tænker kreativt og er ikke bange for at afprøve nye ideer.
– Det er et ekstra plus, hvis du kan måle og dokumentere effekten af udvalgte indsatser i form af publikumsundersøgelser samt målgruppeafsøgning.

Vi tilbyder:

– Erfaring med varierende opgaver inden for pressearbejde og kommunikation i en dynamisk kulturinstitution.
– Et indgående indblik i dansk kulturliv, særligt teaterbranchen.
– Tæt samarbejde med teatrets kommunikationsansvarlige.
– Inddragelse i processen med at skabe opmærksomhed om en forestilling – fra idéudvikling og de indledende møder frem til de sidste anmeldelser og den afsluttende evaluering.
– En arbejdsplads, hvor der konstant sker noget, og hvor du møder mange forskellige mennesker og faggrupper.

Praktikperiode: Min. 4 mdr. med praktikstart i september. Perioden og mødetider er efter aftale.

Har du spørgsmål til praktikpladsen, så kontakt kommunikationsansvarlig Jeannie Haltrup:

Telefon: 33 17 73 49
E-mail: kommunikation@nullcafeteatret.dk

Ansøgning og cv, mrk. “Praktikant”, sendes til kommunikationsansvarlig Jeannie Haltrup på mail kommunikation@nullcafeteatret.dk

Frist: Senest d. 9. august. Samtaler finder sted i uge 34.

PRAKTIKANT SØGES TIL GALLERI NICOLAI WALLNER

There is an internship position available at Galleri Nicolai Wallner for 5-6 months from the beginning to the middle of August with a commitment of 15-20 hours a week. Responsibilities are varied, and will provide the successful candidate with good practical experience and a solid understanding of what it is like to work in a gallery and the gallery’s role within the contemporary art scene.

For more information, please click here.

We look forward to hearing from you.

OVERGADEN INSTITUT FOR SAMTIDSKUNST // FILMAFTEN

oranges_and_sunshine

Torsdag d. 4. juli kl. 18.30 inviterer Overgaden og kunstner Jette Hye Jin Mortensen til filmaften. Den aktuelle udstilling The Apology danner rammen, når vi finder storskærmen frem og viser spillefilmen Oranges and Sunshine. Filmen fortæller den virkelige historien om Margaret Humphreys, socialarbejder fra Nottingham, og hendes kamp for at klarlægge omfanget af deportationen af anbragte børn fra England til Australien. Filmen portrætterer Humphreys imponerende arbejde med at optrevle en af Englands største sociale skandaler i nyere tid. Se traileren her.

Vi sørger for biografstemning, chips og cola, så det er blot med at kigge forbi, når vi tager hul på sommerens eventprogram. Vi håber, at vi ses!

Alle udstillinger og events på Overgaden er gratis, og alle er velkomne. Læs mere om Overgaden, om udstillinger og events på Overgadens her.

Sorø Kunstmuseum søger to løntilskudsmedarbejdere

Assisterende museumsinspektør / Formidlingsmedarbejder

Sorø Kunstmuseum er et travlt hus med mange udstillinger, omvisninger og undervisningsforløb for børn og unge. Vi har 3 årlige særudstillinger af kunst fra 1945 og frem til i dag. Museets samling spænder over 300 års dansk kunst med specialsamlinger af russisk kunst 1870-1930 samt russiske ikoner 1500-1900.

Ansøgningsfrist: inden 10. august 2013

Læs hele opslaget (pdf).

REFORM Teaterstykke med Christian Schmidt-Rasmussen torsdag d. 27. juni kl. 16.30

P1020993_1
Teaterstykket “Vi lever på ruinerne af en glorværdig fremtid” tager sit udgangspunkt i et forslag til en reform af mennesket og offentlige pladser, fremsat af fremtidskommissionen. Da karakteren Minotaurus læser forslaget trykt på en plakat bliver han sur, og det fører til et sammensurium af karakterer, hændelser og opråb. I stykket møder vi en druide der skriger simsalabim, og vi er med på en svømmetur i rådden yoghurt. Vi er til gardenparty med cava-drikkende kameler, vi overværer brutale mord, og Plet ruller sig i en død ål. Det er kort sagt et kulturkritisk teaterstykke der med sin beske stemme spidder samtiden.
Stykket fremføres af Christian Schmidt-Rasmussen foran Marionetteatret i Kongens Have, Kronprinsessegade 21, 1307 København K
facebook: https://www.facebook.com/events/176574305843789/

Projektet er en del af REFORM, arrangeret af publik, www.publik.dk

FERNISERING lørdag d. 29/6 kl. 12: SOMMERUDSTILLING ’13

GALLERI OXHOLM INVITERER TIL FERNISERING!

Lørdag d. 29 juni åbner vi dørene for ferniseringen af vores sommerudstilling på Galleri Oxholm. På væggene vil der være noget for enhver smag, da vi tømmer lagrene og ser, hvad der kommer frem. Derfor er der også gode muligheder for meget favorable priser eller rabat på både store og små værker. Det er en perfekt mulighed for at lade sig forelske i et stykke kunst, så lad dig rive med og kig forbi!

Vi byder desuden på de friskeste, lækreste jordbær og sætter hvidvin og den mousserende på køl, og for at fuldende det hele, så giver vi lidt chokolade til. Så er både smags- og synssansen behaget, når man går rundt og kigger på de mange forskelligartede kunstværker. Der vil både være maleri, litografi og tegning.

Vi vil blandt andet vise værker af:

Frederik Næblerød (DK)
Claus Spanner Elmholt (DK)
Rudolf Pötters (DE)
431900_531540183577425_660452857_n Borghose 2011

Martin Fasting (DK)
DSCN0273 - 2 DSCN0314 -2

Alexis Duque
5-earth-alexis duque - El Dorado 2

.. og mange andre kunstnere fra ind- og udland, både nye og etablerede.

Udstillingen vises indtil d. 13 juli. Bemærk at galleriet er lukket fra d. 14/7 til og med d. 13/8.

Hvis du ikke kan deltage i ferniseringen, er der mulighed for både at besøge galleriet i den normale åbningstid og for at deltage i vores ART TALKS med Peter Kær, der vil vise rundt i galleriet som guide igennem kunsten. For mere information, se Galleri Oxholm på Facebook eller www.gallerioxholm.dk – Galleri Oxholm, Ravnsborggade 5, 6 & 8, 2200 KBH N.

Studievenlig andelslejlighed i Stefansgadekvarteret til salg

1016074_10151425165145855_228278614_nTæt på Lyst, Taxa, Musiksmag, Manfreds, Drone, Karrusellen, Retro, Meyers Bageri, Riccos og alle de andre hyggelige steder på ydre Nørrebro ligger Lundtoftegade 34, 1. th. Andelslejligheden på 41 kvadratmeter er til salg, fordi vi har købt en større lejlighed i samme forening.

Lejligheden er fordelt på stue/soveværelse, spisekøkken, indbygget skab i gangen og badeværelse.

Lejligheden koster kr. 320.000, den månedlige boligafgift (inkl. vand) er kr. 2376,54 og a conto varme er kr. 314 pr måned. Jeg købte selv lejligheden, da jeg startede på Københavns Universitet, fordi det relativt lille lån og den fornuftige boligafgift passede godt til en begrænset indtægt (SU og studiejob).

Læs mere om lejligheden og se flere billeder på Facebook: https://www.facebook.com/groups/531311123594829/

Hvis du er interesseret kan du kontakte mig via mail: marqvardsentine@nullgmail.com.

Kvarteret omkring Stefansgade:

1010778_10151425163985855_799444742_n