Forfængeligt – Forgængeligt Forestilling + arrangement Torsdag 18. marts 2010 Dansescenen i DANSEhallerne

Se forestillingen Archeopteryx X – en hybrid med bid af SONNE • DAUGAARD • RØNSHOLDT
+ DET JYSKE ENSEMBLE der leverer dunkel elektropop…


I groteske, yndefulde, humoristiske og bittersøde tableauer reflekterer Archeopteryx X over menneskets forfængelige stræben opad mod letheden, skønheden og friheden.

Oven i hatten får du netop den 18. marts lige efter forestillingen mulighed for at høre mere om skønhed og møde kunstnerne bag forestillingen.Teateranmelder og forfatter Anne Middelboe Christensen fortæller om den moderne dans og dens forhold til skønheden i opposition til den stereotype idealkrop fra modeverdenen og ballettens skønhedsidealer.

Entré til arrangementet Forfængeligt – Forgængeligt er inkluderet i billettens pris til aftenens
forestilling – som tilbydes dig særligt til kun kr. 60.

Forestillingen er kl. 20 og varer ca. 60 minutter
Spillested: Dansescenen i DANSEhallerne, Pasteursvej 20, København / www.dansescenen.dk /

Anne Middelboe Christensen

– teateranmelder og fast freelancer ved Information fra 1995. Tidligere danseanmelder ved Weekendavisen 1990-95.
Forfatter til ’Hvor danser Den Kgl. Ballet hen?’ (2002), ’Ben i næsen’ (2003), ’Sylfiden findes’ (2008). www.sylfidenfindes.dk.


SøndagsStrygerSuppeStund 14. marts i DANSEhallerne kl. 14

Dansescenen • Sonne • Daugaard • Rønsholdt inviterer til en lyttestund med strygertrioen fra Det Jyske Ensemble søndag 14. marts kl. 14.

AX_lydteaser

Mød op i Dansescenens foyer i DANSEhallerne på Carlsberg kl. 14, køb en billet til eftermiddagsforestillingen Archeopteryx X – få dernæst en kop suppe, lyt til musik og hør komponist Niels Rønsholdt fortælle lidt imellem triosatserne om musikken – og Det Jyske Ensembles rolle i forestillingen Archeopteryx X.
Tæppet går for forestillingen kl. 15

Arrangementet varer ca. 30 min og forestillingen ca. 60 min – og du får alt inklusiv i billetprisen til forestillingen Archeopteryx X.

Normal pris kr. 135 – du tilbydes billetter til kr. 60

Tilmelding 12. marts inden kl. 14 til annemette@nulldansescenen.dk

Adresse DANSEhallerne, Pasteursvej 20, København V

Dansende mellemvæsner – Det Jyske Ensemble – Dunkel electropop

I groteske, yndefulde, humoristiske og bittersøde tableauer reflekterer Archeopteryx X over menneskets forfængelige stræben opad mod letheden, skønheden og friheden.

Ind og ud af de groteske og forførende tableauer væver musikken sig: Strygerne flakser som sværmere i en lampe. Blæserne spiller mærkværdige, melankolske marcher. Barokopera er omformet til dunkel electropop…

Se mere på www.dansescenen.dk

archeopteryx_xWeb

Midtvejs-fernisering: Nye kunstnere, nye værker, nye handlinger!

High Heel Sisters, Screaming Mountain, 2007
High Heel Sisters, Screaming Mountain, 2007

Velkommen til midtvejs-fernisering fredag d. 19. marts kl. 17-19
Performance af Al Masson kl. 17.30: Artistic Gesticulation
Performance af Olof Olsson kl. 18.15: Modern Dogs

Kerstin Cmelka (AT), Gudrun Hasle (DK), High Heel Sisters (DK/N/S), Judith Hopf & Deborah Schamoni (D), Al Masson (F/DK), Olof Olsson (DK), Steffen Jørgensen, Allan Nicolaisen, Robert Kjær Clausen & Ditte Soria (DK) og Ann Lislegaard (DK)

Nye kunstnere er på banen, når forårets udstilling Handlinger – Performance- og lydkunst blænder op for en række nye værker skabt særligt til udstillingen. Udstillingen viser værker og dokumentationsmateriale af performance- og lydkunst fra museets samling og arkiv kombineret med værker fra den danske og internationale samtidskunstscene. Med afsæt i udstillingens temaer har en række kunstnere nu skabt helt nye værker til udstillingen.

Udstillingsrummet og privatsfæren blandes
Intet er, som det ser ud til at være, når Al Masson inviterer publikum på opdagelse i installationen Intimate Gestures skabt særligt til rummet. Masson kobler børneværelset med kunstneratelieret i en blanding mellem det intime, private rum og udstillingsrummet. Gudrun Hasle har med Gudruns Salon siden 2009 inviteret publikum til performance og foredrag i sin private stue. I videoinstallationen Description of Events præsenterer hun et nyt værk baseret på publikums personlige oplevelser i Gudruns Salon.

Videodokumentation som baggrund for nye værker
High Heel Sisters skriger af lungernes fulde kraft og begraver deres røde stiletter i værket Screaming Mountain fra 2010 baseret på dokumentationsmateriale fra en performance opført på Den Frie Udstillingsbygning i 2007. Olof Olsson fører kontorarbejde i helt nye retninger i værket Office Work og afprøver grænsen mellem betydningsfulde og meningsløse handlinger: På Deutsches Institut für Normung – det tyske standardinstitut – omdanner han manuelt og iført jakkesæt 500 DIN A4-formater til 8.000 stk. A8. Endelig blander kunstnergruppen Steffen Jørgensen, Allan Nicolaisen, Robert Kjær Clausen & Ditte Soria fiktion og virkelighed i værket Black & White Becomes a Colorful Blindfold, der bl.a. præsenterer uddrag fra deres performance i Palægården ved museet, som fandt sted i februar 2010.

Smækken med døre og dansende skeletter
Udover de nyproducerede værker tager Ann Lislegaard og Kerstin Cmelka i deres værker udgangspunkt i Henrik Ibsens berømte stykke Et Dukkehjem fra 1879. Med afsæt i hovedpersonen Noras sidste handling i den sidste scene skaber Lislegaard en sanselig lyd- og lysinstallation i værket Slamming the Front Door fra 2005. Kerstin Cmelka genopfører samme scene i videoen Nora fra 2008 i en undersøgelse af samspillet mellem replik, gestik og betydningsdannelse. Endelig præsenterer Judith Hopf og Deborah Schamoni et uforudsigeligt og absurd univers i værket Hospital Bone Dance fra 2005, der bl.a. henter referencer i musikvideoen og tv-produktioner.

Læs mere om udstillingen på www.samtidskunst.dk

Museet for Samtidskunst, Stændertorvet 3A, DK-4000 Roskilde, tlf. 4631 6570, info@nullsamtidskunst.dk

ScreenMoves. Dansefilm i DANSEhallerne 18/3 kl.18

DANSEhallernes nye præsentations mm. platform for dans, film og alt der imellem præsenterer i foråret 2010 en række forskellige arrangementer, bl.a.:
– 18. marts i STUDIO 7 i DANSENS HUS, Pasteursvej 14: “Whose lens are we looking through?” Representation of Politics – Politics of Representation. Film fra Afrika udvalgt af dansefilmskaberne Jeannette Ginslov og Maia Sørensen. Satellit transmitteret interviews med nogle af dansefilmkunstnerne. Fri entré www.dansehallerne.dk
Efter arrangementet er det muligt at se Archeopteryx X efterfulgt af foredrag ved Anne Middelboe Christensen. www.dansescenen.dk

GRATIS EVENT PÅ DET KONGELIGE TEATER

I LIKE NATIONAL THEATRE AND NATIONAL THEATRE LIKES ME

Kurator: SERGEJ PRISTAS OG OLIVER FRILJIC (FRA DEN KROATISKE PERFORMANCEGRUPPE BADco)

Tid og sted: FREDAG DEN 12. MARTS KLOKKEN CA. 21.00 OG LØRDAG DEN 13. MARTS KLOKKEN CA. 18.00 PÅ LILLE SCENE I SKUESPILHUSET.     Gratis billetter til eventen kan hentes i informationen i Skuespilhuset fra klokken 20.00 fredag og klokken 17.00 lørdag.

Sergej Pristas og Oliver Frljic fra performancegruppen BADco repræsenterer det bedste af den fremvoksende performance scene i det tidligere Jugoslavien. Deres værker har ofte en tendens til at nedbryde grænser mellem forskellige kunstformer. De kombinerer ofte elementer til at skabe “dansedialoger” og performancekunst, der fremkalder en intuitive kommunikation, der rækker ud mod publikum og inspirerer til nysgerrighed og følelser.                                                                                                                               

I LIKE NATIONAL THEATRE AND NATIONAL THEATRE LIKES ME er en af 8 forskellige TNT-events, der udspilles i direkte forlængelse af forestillingen KAFAK (aka FAKAK, aka AKFAK), der spiller på Det Kongelige Teater fra den 11. marts til den 24. april 2010. Forestilling og events produceres af projektet TEMPORARY NATIONAL THEATRE.  Alle TNT-events er gratis (der er dog fortrinsret til dem, der har købt billet til aftenens forestilling) 

TNT – TEMPORARY NATIONAL THEATRE er en undersøgelse af ”nationalscenens” natur og identitet. Projektet er organiseret af instruktørerne Anders Paulin, Mia Lipschitz og arkitekten Tor Lindstrand, der har inviteret en række kuratorer og kunstnere til at skabe projekter og events til Lille Scene i Skuespilhuset for Det Kongelige Teater fra den 17. oktober 2009 til den 24. april 2010.

TNT’s hovedmål er at undersøge forskellige potentialer for kulturelle arenaer, forstået som et offentligt rum, hvor Borger og Institution mødes for at definere kollektive ideer om identitet, etik og social forestillingsevne.                                                                                      

Programmet udvikles i samarbejde med institutioner og enkeltpersoner fra en række forskellige discipliner og faggrupper. Jo flere forskellige synspunkter og mangeartede ekspertiser, erfaringer og strategier der samles i rummet, jo mere umuligt bliver det for en enkelt identitet at dominere scenerummet og retten til at repræsentere den nationale fortælling. På denne måde skabes muligheden for midlertidigt at omdanne nationalscenen til et offentligt mødested.

Hvis du vil vide mere:

www.temporarynationaltheatre.dk

www.badco.hr

www.kglteater.dk

”Jeg hader at tabe” – vindermentalitet fra elitesport til erhvervsliv

Mød erhvervsikonet og farmaceuten Jan Leschly samt OL-guldvinder og eliteroer Eskild Ebbesen, når Københavns Universitets alumneforening Kubulus inviterer til æresalumne-arrangement om vindermentalitet onsdag d. 24. marts 2010 kl. 16.30 i Brandesauditoriet på Frue Plads 1.

Her vil Jan Leschly, cand.pharm og tidligere topchef i den internationale medicinalindustri diskutere vindermentalitet i eliteidræt og erhvervsliv med Eskild Ebbesen, cand.scient og olympisk guldmedaljevinder. Begge oplægsholdere er æresalumner i Kubulus.

Arrangementet er gratis og efterfølges af en lille forfriskning.

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her.

 

"Jeg hader at tabe"

SAMTALE OM KURATERING OG PERFORMATIVITET

Kurator Dorothea Jendricke (DE) og kunstnerne Thomas Kratz (DE) og Ryan Siegan-Smith (UK) vil tale om performativitet og kuratorisk praksis. Samtalen tager sit udgangspunkt i udstillingen Throwing Three Balls in the Air to Get a Straight Line, som åbner 3. marts på Malmö Konsthall. Udstillingen er kurateret af Dorothea Jendricke og Thomas Kratz og Ryan Siegan-Smith er blandt de deltagende kunstnere. Dorothea Jendricke er i øjeblikket bosat i Malmø inviteret af Residency Far Away So Close og tiltræder som leder af Neue Aachener Kunstverein i april 2010. Samtalen vil foregå på engelsk.

Tid: Tirsdag d. 2. marts kl. 17-18

Sted: Overgaden Institut for Samtidskunst, Overgaden Neden Vandet 17, 1414 København K.

Gratis entré

Thomas Kratz, "Both", 2009
Thomas Kratz, "Both", 2009

”Elektra på Operaen”

4-dages tværfagligt seminar for IKK-studerende d. 22. – 25. marts ved Nila Parly

 

Oplev Richard Strauss’ Elektra på Operaen. Gratis.

Tal personligt med Operaens topnavne:

  • Operachef Kasper Holten (der har ansvaret for Elektra-opsætningen)
  • Chefdirigent Michael Schønwandt (der dirigerer Elektra)
  • Sopran Tina Kiberg (der debuterer i rollen som Elektra)

Lær et rystende musikdramatisk værk at kende i dybden

Diskuter en postmoderne klassiker-opsætning, der virkelig rykker

Afprøv dine evner for mundtlig og skriftlig formidling

Tag eksamen efter 4 dages intensiv undervisning (OBS: sommer-eksamenstilmelding til og med d. 1. marts)

Læs mere på SIS og tilmeld dig som deltager på Absalon

 Eva Johansson som Elektra med sin myrdede far i et badekar. Fra Peter Konwitschnys opsætning på Operaen i København.

Foredrag: Emil Nolde og Grænselandet på ORDRUPGAARD

Onsdag den 10. marts 2010 kl. 17.30

BA, kunsthistoriker og tidligere chef for PET Hans Jørgen Bonnichsen vil berette om Emil Nolde som et barn af grænselandet mellem Tyskland og Danmark.

Han giver en aktuel tolkning af, hvordan vanskeligheder og vildfarelser afledt af ydre og indre konflikter i Nord- og Sydslesvig havde indflydelse på Noldes liv og værk. “Det er ganske ejendommeligt og ikke altid lige lykkeligt”, som Nolde selv udtrykte det. 

Pris:  180 kr. inklusiv entré til museet/ 155 kr. for studerende inklusiv entré til museet. / 100 kr. for medlemmer af Impressionistklubben

 

Tilmelding nødvendig på: ordrupgaard@nullordrupgaard.dk
eller 39 64 11 83 mellem kl. 9-12.30.

Artist talk: Elsebeth Jørgensen

Elsebeth Jørgensen, Cinemagic Tour # III: Selected=

Elsebeth Jørgensen arbejder konceptuelt og researchbaseret med forholdet mellem sted, hukommelse, narrativitet og rumlig montage. Elsebeth Jørgensen fortæller torsdag d. 4. marts kl. 19-21 om sin billedkunstneriske praksis med udgangspunkt i udstillingen Cinemagic Tour & Crystal Palace.

Udstillingen præsenterer to installationer/rumlige montager med fotografi, film, tekst og lyd. I Cinemagic Tour # III: Selected Documents, 2005-2009 henter Elsebeth Jørgensen elementer i sit stadigt voksende arbejdsarkiv, som indeholder materiale omkring flere forskellige steders nedlukkede og omdannede biografer. I Crystal Palace # II: Notes from the Archive, 2009 tager hun afsæt i Carlsberg Bryggeriernes private industriarkiv omkring etableringen af væksthuse, samt deres forbindelser til anden historisk vækstarkitektur i København og London. På baggrund af eksisterende og nye bearbejdninger af arkivmateriale etablerer Elsebeth Jørgensen nye fortællinger og nye arkiveringer via sammenstillinger af fiktionselementer, historiske arkivdokumenter og egen dokumentation i værkerne.

Museet for Samtidskunst, Stændertorvet 3A, 4000 Roskilde, info@nullsamtidskunst.dk, tlf. 4631 6570,  www.samtidskunst.dk