CPH PIX søger praktikanter

BLIV PRAKTIKANT I FORÅRSSEMESTRET OG SÆT DIT PRÆG PÅ PIX!

CPH PIX er Danmarks filmfestival for fiktionsfilm – en årlig begivenhed, der udvælger og viser alt fra genrefilm og internationale publikumssuccesser til markante kunstneriske film og filmiske eksperimenter.

PIX viser godt 150 nøje udvalgte spillefilm fra hele verden, hvortil kommer både koncerter, debatter, fester og unikke events. Det samler hvert år mere end 40.000 publikummer, og sjette udgave af festivalen finder sted 3.-16. april 2014. – I den forbindelse søger PIX praktikanter til forårssemestret, og måske du er lige den person, vi søger!

Som praktikant på PIX får du en unik mulighed for at følge og præge udviklingen af denne markante kulturbegivenhed. Vi søger dedikerede og idérige praktikanter, der brænder for at sætte deres eget fingeraftryk på festivalen. Praktikanter, der kan arbejde selvstændigt, kreativt, kollektivt – og meget mere! Se inden for hvilke områder, du kan være med nedenfor:

PRAKTIKOMRÅDER

Program: Du er med, når vores filmprogram udvælges, organiseres og formidles til vores publikum. Du kommer tæt på indholdet i årets filmprogram, og arbejdet vil bestå i store dele research, kontakt med distributører verden over, forhandling af enkelte filmtitler, samt udformning af årets trykte program (fra tekster til billeder) og formidling af programmets indhold.

Event: Som eventpraktikant vil du blive få direkte erfaring med bl.a. filmkoncerter, særvisninger i byens rum, seminarer, fester og andre filmrelaterede events. Arbejdet indebærer ideudvikling, grundig research, dialog med kunstnere og samarbejdspartnere, budgetlægning, samt koordinering og afvikling af event-produktionerne. Som praktikant på eventområdet arbejder du tæt sammen med festivalens eventansvarlige.

Marketing: I samarbejde med den marketingansvarlige og 2-3 andre praktikanter vil du arbejde med klassiske marketingopgaver såvel som sponsorarbejde og kreativ guerillamarketing. Opgaverne er varierede og spænder over planlægning af gadeuddelinger, aktivering af sponsorater, udvikling og implementering af guerillaideer og mindre events.

Presse: Som pressepraktikant kommer du til at arbejde tæt sammen med vores presseansvarlige på den ene side, og programafdelingen på den anden. Du vil få indblik i festivalens pressestrategi, fra udarbejdelse til implementering. Ligeledes vil du få ansvaret for at dykke ned i enkelte film, events og programserier og forsøge at målrette en direkte markedsføring baseret på, hvad de indeholder. Det er vigtigt, du har en levende interesse for film, tænker kreativt og har et sundt forhold til research, samt ikke er bange for hverken at skrive eller gribe knoglen, når det er nødvendigt.

Festivalen er en dynamisk organisation, så du skal forvente også at  tage del i opgaver, der går på tværs af de forskellige arbejdsområder.

LIDT OM DIG

Har du en glødende interesse for film, er det skønt. Men lige så vigtigt er det, at du brænder for kommunikation, kulturarbejde og eventudvikling. Du har gode kommunikationsevner, taler og skriver engelsk flydende. Du skal kunne arbejde selvstændigt og fokuseret, men også kollektivt og lydhørt. Du skal være god til at knuse problemer – ellers bliver du det – og du skal have et godt humør, også når deadline nærmer sig og tempoet sættes op.

DET PRAKTISKE

Praktikken er fuldtid, ulønnet og løber fra starten af januar til slut april. Send gerne din ansøgning snarest muligt – den skal være os i hænde senest mandag den 28. oktober kl.10.00. Samtaler vil finde sted i ugen efter. For yderligere oplysninger kontakt festivaldirektør Jacob Neiiendam på: jacob@nullcphpix.dk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning på e-mail praktik@nullcphpix.dk