Studiecafé

Huset i Magstræde, nær Strøget, åbner en ny studiecafé i Husets Café. Åbningstiderne i foråret er mandag til fredag kl. 10-16.

Studiecaféen er et tilbud til alle studerende i København og omegn, der mangler et sted at mødes til gruppemøder eller lignende. I de rummelige omgivelser i Husets Café med masser af borde og stole, har studerende adgang til gratis trådløst internet, og en varm kop te eller kaffe for en flad femmer.

Husk at tjekke vores hjemmeside for eventuelle ændringer i åbningstider. Du kan også tilmelde dig studiecaféens facebook-gruppe ’Studie Café i Husets Café’.