Vær med til at lave et kunstværk på det nye KUA2
Mit navn er Peter Callesen. Jeg er billedkunstner og arbejder i øjeblikket på en udsmykning med titlen White Words til et større gangareal med ovenlys på det ny KUA2. Ideen er at skabe et 12 m højt spiraltårn af et 30 m langt og 1 m bredt hvidt bånd i plast (se skitse). I tårnet er udskåret forskellige bogstaver, ord og tekster. De udskårne bogstaver og ord vil efterfølgende blive limet på de omkringliggende vægge og malet i samme hvide farve som væggen, således at de blot fremstår som svage skygger. De fleste ord og tekster finder jeg selv, men jeg tænkte, at det også kunne være interessant at få hjælp og inspiration til udsmykningen fra universitets studerende og ansatte.
Så hvis du har lyst at være med i projektet og har et yndlingsord eller et yndlingscitat, eller flere, så send dem til info@nullpetercallesen.com senest d. 18. oktober – og skriv White Words i overskriften.
Jeg kan ikke garantere at alle ord og citater vil blive brugt, da jeg endnu ved hvor mange jeg skal bruge.
Projektet skal efter planen stå færdig til indvielsen KUA2 i slutningen af januar 2013 sammen med en række andre udsmykningsprojekter.
Herunder kan du læse om nogle af mine tanker med projektet.
Mange hilsner og foreløbig en stor tak for hjælpen.
Peter Callesen
Tanker omkring udsmykningen.
Udsmykningen handler for mig bl.a. om sprogets begrænsning og opløsning, men det er også et forsøg på at arbejde med sproget som andet end symboler og betydninger – gennem en materialisering – og til tider fragmentering af sproget – ud i et konkret fysisk materiale. Udsmykningen stiller måske også spørgsmål ved den traditionelle forståelse af sproget som middel til større forståelse og erkendelse, hvilket jeg opfatter som et relevant og interessant spørgsmål på et universitet. Men udsmykningen peger også på sproglig diversitet og kreativitet, ligesom den forhåbentlig vil fremtræde som en poetisk indgreb i bygningens lineære arkitektur.
Udsmykningen er bl.a. inspireret af babelsmyten, som tematiserer sproget og specifikt sproglig forvirring og opløsning. Desuden har mit tårn pga. dets spiralform en reference til bl.a. Breugels kendte malerier af babelstårnet. Men spiralen kan også referere til en papirrulle eller til en skriftrulle.
Tårnet som en rund spiral i forskellige tykkelser og skæve vinkler fremstår som en kontrast til den modernistiske arkitektur. Derved fremstår tårnet nærmest som et fremmedlegeme, der snor sig op igennem rummet. Tilknytningen til stedet opstår i stedet i udsmykningens tematik og gennem de udklippede ords forsvinden ind i og sammensmeltning med bygningen.
Jeg har endnu ikke endelig fastlagt, hvilke bogstaver, ord og tekster, der skal skæres ud af båndet. Men jeg arbejder bl.a. med forskellige citater og brudstykker af historier, som handler om sprog. Oplagt er selvfølgelig babelsmyten, men jeg finder også flere af Witgenstiens citater om sproget interessante, og noget af det vil også være på forskellige fremmedsprog. Derudover til jeg også skrive mine egne ord og sætninger. Men det er vigtigt for mig at beskueren ikke kun læser ordene og deres betydning, men at det udskårne også fremstår som et billede på sprog og ord. Derfor vil teksten også være spejlvendt, nogle steder vende på hovedet samt ofte være ulogisk og måske forkert skrevet. Jeg forestiller mig en tæthed og mangfoldighed af mange forskellige ord og udtryk, i forskellige størrelser, på kryds og tværs, som ikke umiddelbart skaber klarhed eller mening, men derimod skaber et udtryk af forvirring – ja så meget forvirring at ordene mister deres betydning og bliver til noget andet. Denne forvirring tiltager jo nærmere man når toppen af tårnet.
Hvis man giver sig tid og går på opdagelse i tårnet, vil man dog kunne læse nogle ord og nogle sammenhængende sætninger, men det er vigtigt for mig, at læsningen nogle steder bliver så tilpas gådefuld og forvirrende, at beskueren selv skal digte med og tilføre sine egne betydninger, for at finde sammenhæng og mening i ordene.
De udklippede ord og bogstaver tænkes ”tapetseret” ind i væggene. Nogle bogstaver bliver måske sammensat til nye ord, ligesom ord kan sammensættes til nye sætninger. Ideen er at de næsten falder i et med væggene, således at ”skriften i væggen” ikke er noget der umiddelbart falder en i øjnene, men mere noget man langsomt opdager. Denne næsten usynlige skrift ligger også i forlængelse af ideen om sprogets opløsning. Samtidig skaber disse hvide ord en installatorisk sammenhæng mellem tårnet og rummet omkring det. Ligesom i en række af mine tidligere værker arbejder jeg også her med forholdet mellem det positive og det negative eller fravær og tilstedeværelse. Det er her silhuetten af de udkårne ord, der fremstår mest tydelig, mens bogstaverne på væggen kun svagt fornemmes. Der foregår også i denne bevægelse en transformation; fra at have været en del af et selvstændigt element midt i rummet opsluges bogstaverne af og bliver en del af universitetets mure. Transformationen foregår også på det betydningsmæssige plan, idet nogle af bogstaverne og ordene på væggene sammensættes i nye konstellationer og betydninger.