Musikparlamentets innovationskonkurrence – Vind 50.000 kr

“Fra komponist til forbruger på nye måder”

Det er overskriften på årets innovationskonkurrence, som udskrives af Musikparlamentet. Som de fleste ved har musikbranchen lidt økomomisk under (1) svigtende omsætning grundet pirakopiering(2) fordi branchen har været for dårlige og for langsomme til at omstille sig. En rigtig dårlig kombination. Heldigvis ser vi dog en tendens til, at tingene går i den rigtige retning – blandt andet med de nye streaming tjenester. Men… er der egentlig andre måder at få musikken ud til forbrugerne på?

Har du ideer til nye og værdiskabende måder at få musikken ud til forbrugeren på? Så send dit bidrag ind til musikparlamentets innovationskonkurrence og vind 50.000 kr. Vi giver præmien til den virksomhed, det projekt eller det koncept, der på en innovativ måde  kan skabe nye muligheder for forbrugeren. Det kan være nye måder at lytte til musik på, nye måder at opdage musikken på eller måske endda helt nye forbrugskontekster musikken kan indgå i. Konkurrencen løber frem til d. 16. april, hvorefter et dommerpanel vil vælge det bedste bidrag. Vinderen bliver kåret på SPOT festival.

Læs mere om hvordan du deltager på www.innovationskonkurrence.dk